F I L M H J Ø R N E T

Nyt i biografen - uge 7

2011-02-16T21:05:00.002+01:00

Efter to uger med en overflod af nye film, er der mere stille i denne uge.

Ugens store premiere er Coen-brødrene Joel og Ethan nyeste film True Grit. En western der er baseret på samme roman som filmen med samme navn fra 1969, der gav John Wayne en Oscar for bedste mandlige hovedrolle. Jeff Bridges er også nomineret for rollen i den nye film, og den har desuden fået Oscar-nomineringer i hele ni andre kategorier. Bl.a. for årets bedste film.

I Cinemateket i København kan "månedens film" ses fra denne uge. Det er den amerikanske independent-film Cold Weather, der spiller fra d. 17 til d. 27 februar.

Nyt i biografen - uge 6

2011-02-10T21:10:00.000+01:00

Igen i denne uge er der masser af nyt i biograferne. De store premierer er den danske komedie Alle for én med komikeren Mick Øgendahl i en af hovedrollerne, det amerikanske Oscar-nominerede boksedrama The Fighter og den amerikanske spændingsfilm The Tourist med superstjernerne Angelina Jolie og Johnny Depp i hovedrollerne.

For de mindre er der sjov og ballade i Gulliver's Travels, hvor Jack Black spiller hovedrollen i den klassiske historie om manden der kommer til lilleputternes land. I Yogi Bear blander man animation og rigtig film, og man kan se ren animation - og flere bjørne - i den danske animationsfilm Den kæmpestore bjørn.

Ugens sidste nye film er den australske The Tree, som kan ses i København, Århus, Odense og Aalborg.

Nyt i biografen - uge 5

2011-02-03T21:00:00.000+01:00

Den seneste Disney-klassiker rammer landets biografer i denne uge. I To på flugt er det eventyret om Rapunzel Disney-studierne har kastet sig over. Ugens anden store premiere er den amerikanske komedie Easy A, der har stjernefrøet Emma Stone i hovedrollen som en gymnasiepige, der pludselig får mere opmærksomhed end ønsket.

I København og Århus er der premiere på dramaet Rabbit Hole, som Nicole Kidman netop har fået en Oscar-nominering for. Odense og Aalborg får sammen med Århus og København premiere på Clint Eastwoods Hereafter med Matt Damon i hovedrollen, samt Danny Boyles 127 Hours, der er nomineret til 6 Oscars. Bl.a. årets bedste film.

Flere dokumentarfilm kan også ses fra denne uge og noget tid frem. Som del af DOX:BIO har en del biografer landet over en visning af den danske dokumentar The Good Life, der handler om en mor og datter som i årevis har levet i sus og dus i Portugal, men nu hvor formuen er sluppet op, må bo i en lille lejlighed. Efter visningen d. 2 februar i DOX:BIO, kommer filmen rundt i landet til en række andre biografer. I København og Århus kan man opleve den franske dokumentar Oceans, en film der tager os med på besøg hos nogle af de mærkværdige skabninger der lever i verdenshavene, og Cinemateket i København har som "månedens dokumentar" Leonard Cohen-filmen Bird on a Wire, der kan ses fra d. 1 til d. 6 februar.

Biografanmeldelse: The Green Hornet

2011-01-29T21:45:00.003+01:00

instruktion: Michel Gondry.
med bl.a.: Seth Rogen, Jay Chou, Cameron Diaz, Christoph Waltz.
bio-premiere d.: 27 januar 2011.
distributør: Walt Disney/Sony Pictures DK.

I den efterhånden endeløse række af superheltefilmatiseringer, er turen nu kommet til en af de ældste af dem alle. The Green Hornet så dagens lys som radiospil i 1936, og fik senere sin egen tegneserie. I biografens mørke kunne han i 1940'erne ses i en serie af kortfilm, og sidenhen dukkede han op på den lille tv-skærm i 1960'erne, hvor legendariske Bruce Lee spillede den grønne hveps' makker Kato.

Men nu er det altså en stor Hollywood-film der fortæller historien om rigmandssønnen Britt Reid, som efter faderen dør af en tilsyneladende allergisk reaktion på et bistik, begynder at bekæmpe kriminelle. Komikeren Seth Rogen står selv bag manuskriptet til filmen, og spiller hovedrollen som Britt/Green Hornet. Og han gør det udmærket. Ved første øjekast er han ikke en type der passer ind i en rolle som denne, men det viser sig hurtigt, at han, på grund af den vinkel man vælger at give filmen, hvor humoren spiller en stor rolle, alligevel passer ganske fint ind i filmens univers.

(copyright: Walt Disney/Sony Pictures DK)

Filmen løber desværre ind i selvskabte problemer, fordi dens komiske univers langt fra fungerer så velsmurt som det kunne have gjort. På papiret har man ellers en god kombination. Instruktøren Michel Gondry har før stået bag intelligente og udfordrende romantiske komediedramaer som Evigt solskin i et pletfrit sind og The Science of Sleep, og han er om nogen mand for at få det skæve gjort seværdigt. Der er bare alt for langt mellem de seværdige øjeblikke i The Green Hornet.

Det hjælper heller ikke på det, at det af og til virker som om man glemmer filmens skurk, som vi bliver introduceret for tidligt i filmen, men som bliver brugt alt for lidt. Og det er mærkværdigt, for østrigske Christoph Waltz, der fik sit internationale gennembrud forrige år i sin Oscar-vindende rolle i Quentin Tarantinos Inglourious Basterds, gør sit bedste for at gøre skurken uforglemmelig på den helt rigtige klichéagtige måde som en tegneserie-superskurk helst skal være.

Hvis The Green Hornet havde holdt fast i sine rene komiske sider, og ikke smidt ligegyldige og klodsede tematikker om mediernes rolle i samfundet ind i billedet, for ikke at tale om de kønsløse og for lange actionscener, der er ualmindelig svære at engagere sig i, ville vi have haft at gøre med en film, der havde sin helt egen stemme. Men den ender i stedet som en vægelsindet bi, der ikke ved om den skal stikke eller flyve sin vej igen.

Nyt i biografen - uge 4

2011-01-27T21:50:00.001+01:00

I denne uge kommer endnu en film i rækken af tegneseriefilmatiseringer. I The Green Hornet er denne gang Seth Rogen der er krøbet i superheltekostumet. Ugens anden amerikanske film er komedien Morning Glory, hvor Rachel McAdams prøver at få skabt et succesfuldt morgen Tv-show. Harrison Ford og Diane Keaton er værterne på showet.

Den engelske mesterinstruktør Mike Leighs senste film Another Year, kan opleves i København, Århus og Odense, og årets første danske film kommer i skikkelse af Dreng, som handler om en 18-årig dreng der indleder et kærlighedsforhold til en dobbelt så gammel kvinde. Filmen er skuespiller Peter Gantzlers spillefilmsdebut som instruktør, og den har en lidt utraditionel premiere, da Gantzler selv tager den på en tur til både større og mindre byer rundt omkring i landet i den næste måneds tid. Startende i denne uge i det østjyske.

Anmeldelser af The Green Hornet og Morning Glory er på vej her på Filmhjørnet.

Biografanmeldelse: Black Swan

2011-01-23T20:00:00.003+01:00

instruktion: Darren Aronofsky.
med bl.a.: Natalie Portman, Vincent Cassel, Mila Kunis, Barbara Hershey, Winona Ryder.
bio-premiere d.: 20 januar 2011.
distributør: 20th Century Fox.

Lige siden debutfilmen Pi i 1998 har filminstruktøren Darren Aronofsky fokuseret på den menneskelige psyke i sine film. Om det er den indre kamp mod tankerne som i Pi, kampen mod stofmisbrug som i Requiem for a Dream, eller kampen for at overvinde sig egen krops begrænsninger som i The Wrestler. Dette er ikke anderledes i Black Swan, hvor hovedpersonen må kæmpe med både kroppens formåen og den menneskelige psykes spidsfindigheder.

Natalie Portman yder en enestående præstation som balletdanserinden Nina Sayers. Nina lever en beskyttet tilværelse hjemme hos sin mor, og er tilknyttet balletten i New York, hvor hun stræber efter hovedrollen i opsætningen af Tjajkovskijs Svanesøen. Den grænseoverskridende instruktør på balletten giver hende rollen, og Nina må nu bevise, at hun på samme tid kan være den uskyldige hvide svane, og den mørke, sensuelle sorte svane. Transformationen på scenen flyder sammen med Ninas eget liv, og på et tidspunkt kan hun ikke skelne mellem hvad der er virkelighed, og hvad der kun foregår i sindets afkroge.

(copyright: 20th Century Fox)

Black Swan begynder som en ganske traditionel fortælling om ambitioner, men man aner hurtigt, at der gemmer sig noget under overfladen. Darren Aronofsky iscenesætter det hele på en meget virtuos måde, og flere scener er så velkonstrueret, at de tager pusten fra en på grund af den måde som fotografering og musik kommer til at gå op i en højere enhed. Der er ingen tvivl om, at Black Swan i den grad tilhører to personer. Aronofsky selv, og Portman, som er storfavorit til at vinde en Oscar for sin præstation, når dette års gyldne statuetter bliver uddelt d. 27 februar.

Der er en stor opmærksomhed på detaljerne i Black Swan, og den formår på en troværdig måde at skildre balletten og de fysiske udfordringer den kræver. En enkelt detalje som jeg dog mener bliver forsømt lidt i filmen, og godt kunne have haft brug for lidt mere fokus og indsigt, er Ninas privatliv sammen med moderen. Spillet mellem den voksne Nina på sit værelse fyldt med bamser, og moderen som en årvågen beskytter. Deres forhold udspiller sig flere gange på en meget upassende og ildevarslende måde, men man går i mine øjne ikke helt i bunden med dette mere håndgribelige pyskologiske aspekt af historien, men retter mere fokus på Ninas sindstilstand, der bliver mere og mere udfordret.

Faktisk bliver den så udfordret, at Black Swan nærmest går over i en klassisk Grand Guignol-gyserfortælling, og det er sammen med iscenesættelsen og skuespillet den helt store styrke i Black Swan, at den formår at udvikle sig til meget mere end den ser ud til på overfladen.

Biografanmeldelse: Season of the Witch

2011-01-21T21:00:00.009+01:00

instruktion: Dominic Sena.
med bl.a.: Nicolas Cage, Ron Perlman, Claire Foy, Ulrich Thomsen.
bio-premiere d.: 20 januar 2011.
distributør: Nordisk Film.

Personligt mener jeg, at det altid er værd at have paraderne oppe, når et næsten samlet anmelderkorps er enige om, at en given film er ubegribelig dårlig. For lur mig om ikke der hos nogle kan gå lidt sport i den med at svine filmen mest muligt til, og derfor måske overdrive en smule.

Så det var med åbent sind jeg satte mig til rette for at se Season of the Witch, en film der blev haglet ned af de amerikanske anmeldere da den havde premiere lige efter nytår, og netop har fået samme brutale medfart af de danske anmeldere.

Handlingen udspiller sig i et pesthærget Europa i midten af 1300-tallet. De to venner Behmen (Nicolas Cage) og Felson (Ron Perlman) er netop vendt hjem fra korstogene (hvilke korstoge der her er tale om er meget uklart, for de slag vi får fortalt at Behmen og Felson deltager i, passer slet ikke med tiden filmen foregår i!). Men det er en mindre ting. Husk det åbne sind! Behmen og Felson påtager sig ved hjemkomsten en farlig opgave. En ung kvinde er under anklage for hekseri, og de skal hjælpe med at eskortere hende til et afsidesliggende kloster, hvor man håber at drive det onde ud af hende.

(copyright: Nordisk Film)

I store dele af Season of the Witch var jeg faktisk udmærket underholdt, og på turen som vore venner begiver sig ud på, er der nogle fine og atmosfærefyldte scener i bjerge og skove, som næsten minder om en fantasy-eventyr film fra 80'erne. Men én ting er underholdningen. Det er ikke kun gode film der kan være underholdende. En anden ting er f.eks. dialogen, og her er Season of the Witch meget, meget gumpetung. Til tider er den ulidelig selvhøjtidelig, og andre gange er replikkerne mellem Cage og Perlmans figurer så tåbelige, at man tror at et par drikkekammerater fra den lokale bodega er rejst tilbage i tiden.

Hvis jeg ikke havde set det sidste kvarters tid af Season of the Witch, ville jeg sige, at anmelderne har overdrevet, og filmen da ikke er direkte dårlig. Bare lidt ligegyldig. Men jeg så desværre det sidste kvarter af filmen, og her mister den fuldstændig forstanden. Vi er simpelthen ude i en film der er så skizofren, at den pludselig virker som en helt anden film. Ud af det blå ændrer den karakter til at blive noget, som en Sam Raimi kunne have lavet. Problemet er bare, at en Sam Raimi film som f.eks. Army of Darkness skal være komisk. Intet i Season of the Witch tyder på, at dens mange komiske øjeblikke er tilsigtet. Men om det i sig selv er en kvalitet, at være ufrivillig komisk, er så spørgsmålet...

Nyt i biografen - uge 3

2011-01-20T21:00:00.000+01:00

Denne uge får to store amerikanske film premiere. Nicolas Cage spiller hovedrollen i Season of the Witch, der foregår i et pesthærget Europa, hvor en ung kvinde bliver beskyldt for at være heks. På rollelisten er bl.a. også Ron Perlman, Christopher Lee og danske Ulrich Thomsen.

I Black Swan ses Natalie Portman i hovedrollen som en balletdanserinde der presser sig selv til det yderste, for at få drømmerollen. Darren Aronofskys film har vundet masser af priser, og Natalie Portman vandt en Golden Globe for rollen i søndags. Mange anser hende også for at være favorit til at vinde årets Oscar for bedste kvindelige hovedrolle.

Desuden er der premiere på to dokumentarfilm. "Månedens dokumentar" i Cinemateket i København er den amerikanske The Parking Lot Movie, der fortæller en historie om en gruppe unge parkeringsvagter. Den vises fra d. 18 til d. 23 januar. Flere steder i landet kan den franske Yves Saint Laurent: Den store kærlighed ses. Og ja, det er selvfølgelig en film om den berømte modeskaber Yves Saint Laurent.

Her på Filmhjørnet anmelder jeg Black Swan og Season of the Witch i de kommende dage.

Biografanmeldelse: The Next Three Days

2011-01-15T21:05:00.003+01:00

instruktion: Paul Haggis.
med bl.a.: Russell Crowe, Elizabeth Banks, Olivia Wilde, Brian Dennehy, Liam Neeson.
bio-premiere d.: 13 januar 2011.
distributør: SF Film.

Selv ellers altid ultrakølige Jack Nicholson havde et overrasket udtryk i ansigtet en februar aften i 2006, da Paul Haggis' Crash vandt Oscaren for årets bedste film foran storfavoritten Brokeback Mountain. En svær succes at følge op på, men Haggis gjorde det godt med dramaet In the Valley of Elah, og nu prøver han så kræfter med en mere actionpræget film, der dog samtidig indeholder mange af de elementer af menneskeligt drama, som hans tidligere film har haft.

The Next Three Days er en genindspilning af den franske film Alt for hende, som havde en begrænset biografkørsel i Danmark sidste sommer, og faktisk netop er udkommet på DVD for et par dage siden. I denne nye version spiller Russell Crowe hovedrollen som John. En helt almindelig mand med et helt almindeligt familieliv, et godt job, en smuk kone og et dejligt barn. Men det hele ændrer sig, da konen pludselig bliver anholdt for mordet på sin egen chef. Selvom beviserne er stærke, er John dog overbevist om, at denne person som han kender allerbedst, ikke kunne have begået sådan en udåd, så da alle muligheder for at få hende frikendt er opbrugt, udtænker John en snedig og farlig plan om at befri hende.

(copyright: SF Film)

Russell Crowe gør det rigtig fint i The Next Three Days. Crowe har efterhånden gjort en karriere ud af at spille de hårde karakterer, der på samme tid ofte indeholder en blød side. Rollen som John er ingen undtagelse, og for at filmen skal fungere, kræver det, at man tror på at John kan forvandle sig fra familiefar, til desperat at forfølge den sandhed som han selv fuldt og fast tror på. Crowe udfylder rolle til perfektion, og får os til at tro på ham. Men også filmen selv er klar over, at det hele ikke skal være for nemt for denne mand, som aldrig nogensinde har prøvet noget lignende. Han er ikke nogen actionhelt. Han er en helt almindelig mand der begår dumme fejl.

At dette element fungerer så godt, betyder meget, for filmen har nogle små problemer her og der. Selvom den anerkender sin hovedpersons almindelighed, virker det på et tipdsunkt som om den alligevel har svært ved at bestemme sig til hvor let spil John skal have. Det begynder godt og virker meget naturligt, når John er usikker og laver fejl, men pludselig sætter tilfældighederne ind og tager for meget over. At dette mest sker i den afsluttende fase, hvor tempoet sættes i vejret, er en formildende omstændighed, for når filmen beholder fokus og troværdighed, så er den virkelig en medrivende spændingsfilm.

Biografanmeldelse: Devil

2011-01-14T21:15:00.002+01:00

instruktion: John Erick Dowdle.
med bl.a.: Chris Messina, Logan Marshall-Green, Jenny O'Hara.
bio-premiere d.: 13 januar 2011.
distributør: UIP Danmark.

Åbningssekvensen i den amerikanske gyser Devil, er så uventet og så frækt udført, og sætter tonen for filmen så perfekt, at man er lige ved at se gennem fingre med de mangler filmen ellers har i den forholdsvis korte spilletid på under 1½ time.

Devil markerer første forsøg i en forventet serie af gysere, der bærer betegnelsen "The Night Chronicles". Det er Den sjette sans-instruktør M. Night Shyamalan der kommer med en idé, og producerer så filmen som andre instruerer og skriver selve manuskriptet til. Som vi ved fra Shyamalans egne film, så er han fuld af idéer, og bedømt ud fra Devil, så kan man sagtens se frem til flere små, stramt fortalte film i denne serie.

Historien i Devil er meget enkel, og udspiller sig over kort tid på et begrænset område. Vi befinder os i en amerikansk storby, og fem fremmede er gået ind i en elevator i et højhus. På vej opad går elevatoren i stå, og det der først bare begynder som irritation, for både dem i elevatoren og medarbejderne i højhuset der må prøve at hjælpe, ender med at blive en desperat kamp for at overleve. For noget ondt er løs i bygningen, og det giver ikke op, før den sidste sjæl i elevatoren er taget!

(copyright: UIP)

Devil er ikke en gyser der er ude på at skræmme sine tilskuere hvert femte minut. Den tager sig god tid til at sætte sin historie i scene, og på den måde får den skabt en stemning, som er filmens allerstørste force. Man bruger mørket til at skjule det slemme der sker. Lyset i elevatoren går ud, og når det kommer tilbage, er en af de indespærrede passagerer død. Men vi hører lyden af det der sker imens det er mørkt, og lydbilledet er i det hele taget meget gennemført i Devil, hvor musikken er tydeligt inspireret af kompositionerne i mange af Hitchcocks film.

Men jeg nævnte nogle mangler, og en af dem er, at der mangler kød på historien. På trods af filmens korte spilletid, så føles det alligevel som om den ind imellem går for meget i stå og gentager sig selv. Vi kommer ikke tæt nok ind på livet af ofrene i elevatoren, og deres reaktionsmønstre er meget præget af den måde historien skal udfolde sig på.

Her mangler filmen den tid, som den ikke giver sig selv, og det kommer også til udtryk, da den prøver at komme ind på nogle temaer som skyld og tilgivelse. Men når Devil spiller på den rene spænding, så gør den det godt. Den er stemningsfyldt og opfindsom i sit filmiske sprog, og sammenlagt bliver det i sidste ende nok til, at filmen gør sig godt som en lille ond gyserfortælling.

Biografanmeldelse: Alt hvad du har

2011-01-14T21:00:00.000+01:00

kommer snart

Nyt i biografen - uge 2

2011-01-14T20:55:00.001+01:00

Masser af nye film i denne uge, hvor den store premierefilm er den amerikanske komedie Alt hvad du har. Filmen af James L. Brooks har bl.a. Oscarvinderne Reese Witherspoon og Jack Nicholson på rollelisten, og har premiere i omkring 75 biografer landet over som en del af Biografklub Danmark.

Landets større byer får fornøjelsen af spændingsfilmen The Next Three Days med Russell Crowe i hovedrollen. Filmen er en genindspilning af den franske film Alt for hende, der i en kort overgang kunne ses i få danske biografer sidste sommer, og som netop er udkommet på DVD.

I København og Århus er der premiere på gyseren Devil, der er baseret på en historie af Den sjette sans-instruktør M. Night Shyamalan, og i de to byer kan man også se Julian Schnabels Miral, en film om en idealistisk kvindes oprettelse af et børnehjem i Jerusalem i 1948. Aalborg får sammen med København og Århus premiere på det rumænske drama Tirsdag efter jul, samt den svenske Miss Kicki med Pernilla August i hovedrollen, mens der i København er premiere på dokumentarfilmen Waiting for Superman, der tager pulsen på det amerikanske skolevæsen.

Jeg vil i de kommende dage anmelde Alt hvad du har, Devil og The Next Three Days her på Filmhjørnet.

Biografanmeldelse: Winter's Bone

2011-01-10T21:10:00.003+01:00

instruktion: Debra Granik.
med bl.a.: Jennifer Lawrence, John Hawkes, Dale Dickey.
bio-premiere d.: 6 januar 2011.
distributør: Miracle Film.

Selvom det er Hollywood vi ofte forbinder med amerikansk film, så bliver der produceret masser af amerikanske film som er lavet langt væk fra filmbyens blitzlys og røde løbere. Ofte med et budget der er langt mindre, end hvad mange danske film koster at lave. Disse film kan godt forsvinde i mængden af større film med større stjerner i hovedrollerne, men af og til dukker der en film op, som har det der skal til, og netop fordi den har alle kvaliteterne, pludselig befinder sig i blitzlyset og på de røde løbere.

En sådan film er Winter's Bone. Historien udspiller sig i en øde, fattig egn i Ozark-bjergene i det sydlige Missouri, og det amerikanske filminstitut har allerede udnævnt filmen som en af 2010s ti bedste amerikanske film, mens den unge hovedrolleindehaver Jennifer Lawrence er blevet nomineret til store priser for sin præstation. Næste stop kunne meget vel bliver Oscaruddelingen til februar, og det vil være fuldt fortjent, hvis hun om et par uger får den Oscarnominering, som mange forventer hun vil få.

(copyright: Miracle Film)

Lawrence er nemlig intet mindre end imponerende som den 17-årige Ree. Hun er som en forælder for sine to mindre søskende. Moderen sidder syg i en stol hele dagen, og den kriminelle far er pludselig forsvundet. Han er involveret i methamfetaminproduktion, og skulle have været i retten inden længe. Huset blev ved hans løsladelse sat i kaution, og hvis ikke Ree finder faderen snart, mister de huset. Så hun begiver sig ud på de støvede veje for at lede, men hun bliver mødt af lukkede døre og familiehemmeligheder.

Rees meget viljestærke og hårde ydre fanger Lawrence perfekt, men Ree er også bare et barn, der er blevet tvunget til at blive voksen for hurtigt, og den usikkerhed det utvivlsomt fører med sig, ses på samme tid i Lawrences præstation, der på overbevisende måde fanger alle nuancer i figuren hun spiller. Jennifer Lawrence har før gjort sig bemærket i den oversete The Burning Plain, og der er ingen tvivl om, at vi vil komme til at høre meget mere til hende i de næste mange år.

Winter's Bone tager på et tidspunkt en brat drejning, og udvikler sig fra at være et socialrealistisk portræt, til at være en decideret thriller. Det er en ændring som jeg personligt havde lidt svært ved at godtage lige med det samme, men filmen formår at finde sporet igen, og udvikler sig derfra på en måde, så vi ikke er i tvivl om, at disse mennesker må og skal være lige så hårdføre som det grå og trøstesløse landskab som de kalder for hjem.

Biografanmeldelse: Love & Other Drugs

2011-01-08T21:25:00.009+01:00

instruktion: Edward Zwick.
med bl.a.: Jake Gyllenhaal, Anne Hathaway, Oliver Platt, Hank Azaria.
bio-premiere d.: 6 januar 2011.
distributør: 20th Century Fox/SF Film.

Edward Zwick har i de senere år instrueret stort opsatte actiondramaer som The Last Samurai, Blood Diamond og Modstand, men med sin seneste film er han gået tilbage til rødderne og de romantiske forhold, som han tidligere i karrieren belyste i bl.a. Dig og mig og tv-serien Livet omkring de 30. Desværre er det denne gang langt fra så vellykket som tidligere.

De unge stjerner Jake Gyllenhaal og Anne Hathaway er i front i Love & Other Drugs. Gyllenhaal som Jamie, en ung og selvtillidsfyldt kvindebedårer, der nærmest ved et tilfælde er endt som sælger for medicinalindustrien. Hathaway som Maggie, en sygdomsramt kunstner, der ved et tilfælde møder Jamie hos sin læge. Gyllenhaal og Hathaways altid naturlige charme i lige meget hvad de foretager sig, og deres endnu engang meget karismatiske præstationer, er til dels grunden til at Love & Other Drugs er seværdig, for fortællermæssigt halter den alt for meget.

(copyright: 20th Century Fox)

Filmen har flere gange meget svært ved at finde den rette tone. Let på tå det ene øjeblik og alvorlig det andet, og pludselig bliver der smidt platheder fra forskellige biroller ind midt i det hele, mens et sideplot hvor Jamie bliver Viagra-sælger, mest af alt fungerer som et regulært "slap-stick" indslag. Det hele bliver flere gange en mærkværdig sammenblanding, som aldrig rigtig fungerer, og oveni det bliver selve grundhistorien, Jamie og Maggies forhold, aldrig for alvor troværdigt. Man har for travlt med at få dem til at kaste sig over hinanden og smide tøjet (hvilket de gør meget!), og forholdet forbliver på et overfladisk plan i alt for store dele af filmen.

Men nu skal det ikke lyde som om det hele er skidt, for det er det slet ikke. Filmen har et velsammensat soundtrack af både kendte og mindte kendte pophits, den holder tydeligvis af sine hovedpersoner, og den formår på et tidspunkt at finde nogle reelle følelser frem, for da Maggies sygdom - hun lider af Parkinsons - pludselig begynder at spille ind i forholdet, kommer der elementer med mere bid, substans og ægte sødme.

Love & Other Drugs er på bundlinien en tematisk set utrolig rodet film, på samme tid som det er en film man næsten føler fortjener bedre, end det indtryk som den ender med at efterlade.

Biografanmeldelse: Due Date

2011-01-07T21:00:00.003+01:00

instruktion: Todd Phillips.
med bl.a.: Robert Downey Jr., Zach Galifianakis, Michelle Monaghan, Jamie Foxx.
bio-premiere d.: 6 januar 2011.
distributør: Sandrew Metronome.

John Hughes 80'er-klassikeren Plains, Trains and Automobiles, der også går under den mere mundrette danske titel Røvtur på 1. klasse, har ikke levet forgæves, for årets første grinetur i biografen skylder filmen med Steve Martin og John Candy i hovedrollerne rigtig meget.

Det hele begynder da arkitekten Peter Highman skal hjem til Los Angeles i tide til at være med til at konen skal føde ved kejsersnit. Allerede ved ankomsten til lufthavnen i Atlanta går det dog galt. Han render ind i den håbefulde skuespiller Ethan Tremblay, som er på vej til Hollywood. Den klodsede klumpe-dumpe Ethan formår at få smidt dem begge af flyet, og Peter mister både sin bagage og sin tegnebog, så han er nødsaget til at sætte kurs mod Los Angeles i bil sammen med Ethan, som har lidt penge at bruge på turen.

En begivenhedsrig tur venter forude for det umage makkerpar, og Peter oplever i løbet af de få dage i selskab med Ethan, at blive skudt med en gummikugle af en flybetjent, få tæv af en krigsveteran i kørestol og brække armen i et biluheld. Og det er kun en lille del af det der sker med den hårdt prøvede Peter.

(copyright: Sandrew Metronome)

Instruktøren Todd Phillips, der stod bag den populære The Hangover, som i de danske biografer gik under titlen Tømmermænd i Vegas, har i Due Date genbrugt et af sin forrige films helt store aktiver, nemlig komikeren Zach Galifianakis, og hans figur i Due Date er som taget direkte ud af The Hangover. Igen spiller han en mand uden skyggen af sociale færdigheder. En mand som kan sige de mest absurde og bizare ting, men på samme tid få det til at lyde ganske normalt! Overfor ham er Robert Downey Jr. perfekt som den lidt arrogante Peter, og Due Date byder på et herligt samspil mellem de to på deres tur tværs over USA.

Due Date er hårdt men ærligt sagt ikke en komedie der vil blive husket for noget som helst. Men den leverer det den skal. Godt med grin og sjove situationer, samt et par yderst veloplagte hovedrolleindehavere. Flere situationer i løbet af filmen går desværre ud på et overdrev, og ender med at blive lidet troværdige. F.eks. da Ethan er kørt forkert og de to rejsekammerater er endt i Mexico, og her må prøve at slippe væk fra nogle grove mexicanske grænsebetjente.

Men alligevel kommer Due Date ind med mere end bare skindet på næsen, og det er ikke mindst grundet samspillet mellem Downey Jr. og Galifianakis, og den herlige måde hvorpå de leverer manuskriptets af og til ganske kvikke replikker.

Nyt i biografen - uge 1

2011-01-06T17:00:00.000+01:00

Ugens store biografpremiere i den første uge i det nye år, er komedien Due Date med Robert Downey Jr. og Zach Galifianakis. I Tømmermænd i Las Vegas-instruktør Todd Phillips' nye film kommer det umage par ud på en begivenhedsrig køretur tværs over USA. Filmen har premiere i omkring 50 biografer landet over.

Ca. halvt så mange steder kan man se dramakomedien Love & Other Drugs med Jake Gyllenhaal og Anne Hathaway i hovedrollerne, og i begrænset premiere i København, Århus, Odense og Aalborg kommer den lille amerikanske film Winter's Bone, som har høstet mange roser siden den for et års tid siden vandt hovedprisen på Sundance Film Festival.

"Månedens film" i Cinemateket i København er dramaet The Messenger, der fik to Oscarnomineringer sidste år. Filmen bliver vist fra d. 6 til den 16 januar, men er i mine øjne et lidt besynderligt valg som månedens film, da filmen har været ude på DVD i tre måneder.

I de kommende dage vil der komme anmeldelser af Due Date, Love & Other Drugs og Winter's Bone her på Filmhjørnet.

Godt nytår - og velkommen tilbage

2011-01-06T15:00:00.001+01:00

Ja, som overskriften siger. Godt nytår og velkommen tilbage! Et nyt år er begyndt, og jeg vil i den anledning prøve at få gang i Filmhjørnet igen, efter der blev lukket for det varme vand for et lille halvt år siden...

Som man kan se, hvis man har læst med før, så har jeg også besluttet at give mit hjørne et nyt design, og jeg vil nu prøve at komme i gang med at skrive filmanmeldelser igen, for det er der problemet har været. Selvom jeg ikke skrev herinde i sidste halvdel af 2010, så betød det nemlig ikke, at jeg så færre film. Jeg så dog ikke nogle der var bedre end to film som jeg nåede at anmelde herinde og gav topkarakterer til. Det hvide bånd og Up in the Air.

De sidste par år har jeg herinde lavet en top 10 over året der gik, og jeg kan da lige for syns skyld fortælle hvordan min liste over de bedste film fra året der er gået ser ud:

10. The Social Network
9. The Town
8. An Education
7. Precious
6. The Ghost Writer
5. Armadillo
4. The American
3. A Single Man
2. Det hvide bånd
1. Up in the Air

Således. Et år er slut og et nyt er begyndt. De første nye film i det nye år har set dagens lys, og Filmhjørnet er forhåbentlig vågnet rigtig op til dåd igen.

Biografanmeldelser - A til Å

2011-01-01T22:00:00.005+01:00

Nedenstående er en alfabetisk oversigt over de biografanmeldelser jeg har skrevet siden jeg åbnede Filmhjørnet i november 2007. Klik på hver enkelt titel for at læse anmeldelsen og se hvilke antal stjerner jeg har givet de forskellige film.

- - - - -

A

American Gangster
Appaloosa
Arn - Riget ved vejens ende
Arn - Tempelridderen
Away From Her

B

Benjamin Buttons forunderlige liv
Black Swan
Blå mænd
Body of Lies
Bolt

C

Cassandra's Dream
Changeling
Charlie Wilson's War
Che: Argentineren
Cloverfield

D

The Dark Knight
Daybreakers
The Day the Earth Stood Still
Det som ingen ved
Det hvide bånd
Det' indviklet
Devil
Dig og mig
Doubt
Drag Me to Hell
Due Date

E

Ekko
Elizabeth: The Golden Age
En enkelt til Korsør

F

Flammen & Citronen
Flugten
Fortryllet
Fredag den 13
Frihedskæmperen Max Manus
Frost/Nixon
Funny People

G

Gensyn med Brideshead
The Green Hornet

H

Han er bare ikke vild med dig
The Happening
Headhunter
Hellboy II: The Golden Army
Hitman
Hormoner, hængerøve og hårde bananer
Hundehotellet
Hunger
The Hurt Locker

I

The Incredible Hulk
Indiana Jones og krystalkraniets kongerige
Ind i vildmarken
Inglourious Basterds

J

-

K

Kandidaten
Karlas kabale
Karla og Katrine
Knowing

L

Lad den rette komme ind
The Last House on the Left
Love & Other Drugs
Lust, Caution

M

Mamma Mia!
Max Payne
The Men Who Stare at Goats
Mig og Melody
Milk
Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford
Mumien: Drage-kejserens grav

N

Narnia: Prins Caspian
National Treasure: Book of Secrets
The Next Three Days
Nine
No Country for Old Men

O

Op
Operation Valkyrie

P

Pigen der legede med ilden
Planet 51

Q

Quantum of Solace

R

Rambo
Rejsen til Saturn
Revolutionary Road

S

Season of the Witch
The Spirit

T

Taken
There Will Be Blood
Things We Lost in the Fire
To verdener
Tropic Thunder
Tømmermænd i Vegas

U

Up in the Air

V, W

Vicky Cristina Barcelona
W.
Wall-E
Waltz with Bashir
We Own the Night
Winter's Bone

X, Y, Z

The X-Files: I Want to Believe
Zack & Miri Make a Porno
Zombieland

Æ, Ø, Å

-

0-9

3:10 to Yuma
17 Again
2012

Nyt i biografen - uge 16, 17, 18 & 19

2010-05-24T22:05:00.001+02:00

Uge 16 bød på Lone Scherfigs Oscarnominerede An Education. Det var faktisk første gang nogensinde, at en film instrueret af en dansker var Oscarnomineret til årets bedste film! Der var blodsprøjt og zombie-lignende monstre i gyseren The Crazies, og dansk rå realisme i fængselsfilmen R, lavet af makkerparret Michael Noer og Tobias Lindholm.

Den franske musiker og skuespiller Serge Gainsbourg blev taget under kærlig behandling i uge 17 i den dejlige Gainsbourg: Manden, musikken, myten, og kapitalismen var i fokus i dokumentarfilmen The Shock Doctrine. Skuespilleren Paul Giamatti spillede sig selv (sådan da) i Cold Souls, og for de allermindste var der animationsfilm med Winx Club: Det fortabte kongerige.

Ugens store film var actionbraget Iron Man 2, og den argentinske Oscarvinder Øjnenes hemmelighed, som i den grad beviser den store kvalitet der har været i argentinsk film i snart mange år.

Første uge i maj bød på en lang række nye film. Den Oscarnominerede dokumentarfilm Food, Inc. kiggede kritisk på fødevareindustrien, og fra det amerikanske kom også dramaerne The Blind Side, som Sandra Bullock helt uforståeligt vandt en Oscar for, og Dear John af svenske Lasse Hallström. X-Files-stjernen David Duchovny førte an i The Joneses, og fra Island kom familiefilmen Ingen forbindelse, mens vi også kunne se den israelske vinder af den Gyldne Løve i Venedig, krigsfilmen Libanon.

Cinemateket i København havde som deres månedens film i maj fundet en 82 år gammel sag frem. Carl Th. Dreyers berømte Jeanne d'Arcs lidelse og død, og vi gik også mange år tilbage i tiden i Ridley Scotts seneste storfilm, Robin Hood, med Russell Crowe i titelrollen. I uge 19 så vi også teenage-idolet Miley Cyrus i The Last Song, og det franske drama Séraphine kunne ses i enkelte biografer.

Læs anmeldelser af alle de nye film inde på CinemaZone.dk, hvor jeg også skriver lidt nyheder engang imellem.

Nyt i biografen - uge 12, 13, 14 & 15

2010-05-24T22:00:00.002+02:00

Jeg har ikke fået skrevet meget herinde på det seneste, og det bliver der nok desværre ikke lavet så meget om på i den kommende tid. Men lad mig alligevel lige gennemgå hvad der har været oppe i biograferne.

I uge 12 var der masser af nyt. Først og fremmest to nye danske film. Karla og Jonas var tredje film i Karla-serien, baseret på Renée Toft Simonsens børnebøger, og den følger efter de meget vellykkede Karlas kabale og Karla og Katrine. Ugens anden nye danske film var også en filmatisering af en bog. Thomas Vinterbergs barske Submarino, der var med i hovedkonkurrencen på årets Berlin Film Festival.

Barskt var det også i Green Zone, et krigsdrama med Matt Damon i hovedrollen. I Roman Polanskis Skyggen kunne man se Ewan McGregor som en forfatter der bliver ansat til at skrive erindringer for en tidligere engelsk premiereminister, men han opdager snart, at jobbet ikke er helt ufarligt.

Ufarligt var det heller ikke i 3D animationsfilmen Sådan træner du din dage, og i The Bounty Hunter fik en dusørjæger til opgave at finde sin eks-kone, der er udeblevet fra en retssag.

Nicolas Winding Refns længe ventede Valhalla Rising med Mads Mikkelsen i hovedrollen som enøjet viking, havde premiere i uge 13, og det samme havde komedien Machan, om et srilankansk håndboldhold. Ugens sidste nye film var den japanske Still Walking, der var Cinematekets "månedens film".

Endnu en dansk film kom i uge 14, Nicolo Donatos debutfilm Broderskab, hvor Thure Lindhardt, David Dencik og Nicolas Bro førte an i en film om homoseksualitet i et nynazistisk miljø. Mads Mikkelsen kunne ses i biograferne igen i uge 14. Denne gang i den amerikanske eventyrfilm Clash of the Titans. Mobning blandt børn blev taget under behandling i den spanske Kujoner, og i det amerikanske romantiske drama Remember Me var Twilight-stjernen Robert Pattinson igen klar til at smelte de unge pigers hjerter.

Ugens sidste nye film var Spike Jonzes eventyrlige Where the Wild Things Are, baseret på børnebogen om Villy Vilddyr og landet med de vilde krabater, hvor en 10 årig dreng rejser til et magisk land beboet af behårede underlige kæmpedyr.

I uge 15 var der sjov med de populære komikere Steve Carell og Tina Fey som et ægtepar i filmen Date Night, og der var hæsblæsende action i den fanden-i-voldske Kick-Ass. En af årets mest fornøjelige film indtil videre.

Jim Carrey og Ewan McGregor var forelskede og et umage par i komedien I Love You Phillip Morris, og Helen Mirren og Christopher Plummer kunne ses i det Oscarnominerede drama The Last Station, hvor Plummer spiller den berømte russiske forfatter Leo Tolstoj.

Anmeldelser af nye biograffilm kan som altid læses hos bl.a. CinemaZone.dk.

Bodil-vinderne

2010-03-24T15:10:00.003+01:00

Lasse Rimmer var vært, da Filmmedarbejderforeningen søndag d. 21 marts uddelte de årlige Bodil-statuetter, og præcis som ved filmakademiets Robet-uddeling i februar måned, så var det Lars von Triers kontroversielle Antichrist der var den store vinder. Hele 5 priser blev det til, bl.a. for årets bedste film.

Willem Dafoe og Charlotte Gainsbourg tog sig af hovedrollepriserne for netop Antichrist, mens også birollepriserne gik til samme film. Nemlig Fri os fra det ondes Jens Andersen og Pernille Valentin. Foruden de tre store priser modtog Antichrist også priser for fotografering og lyddesign.

-Bodil-vinderne:

Bedste danske film:
Antichrist, af Lars von Trier.

Bedste mandlige hovedrolle:
Willem Dafoe - Antichrist

Bedste kvindelige hovedrolle:
Charlotte Gainsbourg - Antichrist

Bedste mandlige birolle:
Jens Andersen - Fri os fra det onde

Bedste kvindelige birolle:
Pernille Valentin - Fri os fra det onde

Bedste dokumentarfilm:
Blekingegadebanden, af Anders Riis-Hansen.

Bedste amerikanske film:
Op, af Pete Docter.

Bedste ikke-amerikanske film:
Waltz with Bashir (Israel), af Ari Folman.

Bedste fotografering:
Anthony Dod Mantle - Antichrist

Sær-Bodil:
Kristian Eidnes Andersen, lyddesigner på Antichrist

Æres-Bodil:
Carsten Myllerup, Linda Krogsøe Holmberg og Jens Mikkelsen, for arbejdet med den alternative filmskole Super16.

Læs meget mere om Bodil-prisen på www.bodilprisen.dk

Nyt i biografen - uge 10 & 11

2010-03-24T15:05:00.000+01:00

Ringenes Herre-instruktør Peter Jackson var tilbage i de danske biografer i uge 10, da hans The Lovely Bones havde premiere. Filmen er baseret på en roman af forfatteren Alice Sebold, og er med i Biografklub Danmark.

Action var der i From Paris with Love med bl.a. John Travolta, og fra England kom dramaet Ørkenblomst, om en ung somalisk kvinde der er flygtet til London.

I uge 12 kom Jim Sheridans amerikanske genindspilning af Susanne Biers Brødre fra 2004. I Brothers har Tobey Maguire, Jake Gyllenhaal og Natalie Portman overtaget rollerne som Ulrich Thomsen, Nikolaj Lie Kaas og Connie Nielsen havde i Biers film.

En ærkeengel kommer til jorden i den amerikanske Legion, mens franske Welcome handler om illegale immigranter, og Cinemateket i København havde i uge 12 fundet en ny-restaurering af Sergio Leones western Vestens hårde halse, eller Once Upon a Time in the West som filmen nok er bedre kendt som, frem som deres "månedens film".

Anmeldelser af alle filmene kan læses på CinemaZone.dk.

Oscar 2010 - vinderne!

2010-03-24T15:00:00.010+01:00

Der blev i mere end én forstand skrevet historie, da årets Oscars blev uddelt i Kodak Theatre i hjertet af Hollywood søndag d. 7 marts. Kathryn Bigelows krigsfilm The Hurt Locker blev den helt store vinder med 6 statuetter, bl.a. en til Bigelow for bedste instruktion. Det var første gang i Oscarens 82 årige historie, at denne pris gik til en kvinde.

<-- Barbra Streisand har uddelt Oscaren for bedste instruktion til The Hurt Locker-instruktør Kathryn Bigelow. For første gang går prisen til en kvindelig instruktør.

The Hurt Lockers sejr betød også, at det i nyere tid er den Oscarvinder for bedste film, der har tjent færrest penge. "Kun" 21 millioner dollars har filmen indspillet i biografer verden over, og det står i skarp kontrast til aftenens modstander, James Camerons science fiction/fantasy film Avatar, der har rundet 2½ milliard dollars på verdensplan, og for noget tid siden slog Camerons egen Titanic som den film der har indspillet flest penge nogensinde. Men historien gentog sig altså søndag aften i Hollywood. David slog Goliath!

At det skete, var dog ikke overraskende, for The Hurt Locker har domineret sæsonen med prisuddelinger. Men tvivlen var der, og spørgsmålet om Avatars enorme indtjening kunne blive ignoreret, blev stillet mange gange inden Oscaruddelingen. Det mest overraskende var faktisk, at Avatar måttes nøjes med 3 Oscars. De fleste havde forventet mindst et par stykker mere i de tekniske kategorier, med også her gav The Hurt Locker modstand, og faktisk vandt Avatar kun en enkelt teknisk kategori over The Hurt Locker. Nemlig bedste fotografering, mens The Hurt Locker vandt tre tekniske kategorier over Avatar. Og altså også bedste film og instruktion.

På skuespilssiden fik Jeff Bridges et stående bifald da han modtog Oscaren for bedste mandlige hovedrolle. Det var Bridges' femte Oscarnominering og første Oscar siden hans første nominering i 1971. Meryl Streep skriver Oscarhistorie hver gang hun bliver nomineret, da ingen skuespillere har ligeså mange nomineringer som hun har. I år var hun for 16. gang nomineret, men hun må altså vente længere end de 27 år hun indtil videre har ventet på at vinde sin Oscar nr. 3, da årets vinder af bedste kvindelige hovedrolle som forventet blev Sandra Bullock. Birollekategorierne tog Christoph Waltz og Mo'Nique sig af. Præcis som de har gjort hele sæsonen, og det er i begge tilfælde fuldt fortjent.

<-- En stolt Jeff Bridges fremviser sin Oscar for årets bedste mandlige hovedrolle.

Danmark var stækt repræsenteret ved årets Oscaruddeling. Lone Scherfig havde instrueret An Education der var nomineret til årets bedste film, og Anders Østergaards Burma VJ var nomineret til bedste dokumentarfilm. Der blev dog ingen priser til nogen af filmene. Det gjorde der derimod til den sidste danske nominerede, da instruktør Joachim Back vandt en Oscar for sin kortfilm The New Tenants.

-Vinderne ved den 82. Oscaruddeling:

Bedste film:
The Hurt Locker, produceret af Kathryn Bigelow, Mark Boal, Nicolas Chartier & Greg Shapiro.

Mandlige hovedrolle:
Jeff Bridges - Crazy Heart

Kvindelige hovedrolle:
Sandra Bullock - The Blind Side

Mandlige birolle:
Christoph Waltz - Inglourious Basterds

Kvindelige birolle:
Mo'Nique - Precious

Instruktion:
Kathryn Bigelow - The Hurt Locker

Manuskript (originalt):
Mark Boal - The Hurt Locker

Manuskript (baseret på andet materiale):
Geoffrey Fletcher - Precious

Animationsfilm:
Op, af Pete Docter.

Dokumentarfilm:
The Cove, af Louie Psihoyos & Fisher Stevens.

Ikke-engelsk sprogede film:
The Secret in Their Eyes (Argentina), af Juan José Campanella.

Fotografering:
Mauro Fiore - Avatar

Klip:
Bob Murawski & Chris Innis - The Hurt Locker

Art Direction:
Rick Carter, Robert Stromberg & Kim Sinclair - Avatar

Kostumer:
Sandy Powell - The Young Victoria

Make-up:
Barney Burman, Mindy Hall & Joel Harlow - Star Trek

Musik:
Michael Giacchino - Op

Sang:
"The Weary Kind", af Ryan Bingham & T Bone Burnett - Crazy Heart

Lyd Klip:
Paul N.J. Ottosson - The Hurt Locker

Lyd Mix:
Paul N.J. Ottosson & Ray Beckett - The Hurt Locker

Visual Effects:
Joe Letteri, Stephen Rosenbaum, Richard Baneham & Andrew R. Jones - Avatar

Kortfilm:
The New Tenants, af Joachim Back & Tivi Magnusson.

Dokumentarkortfilm:
Music by Prudence, af Roger Ross Williams & Elinor Burkett.

Animationskortfilm:
Logorama, af Nicolas Schmerkin.

Nyt i biografen - uge 8 & 9

2010-03-07T21:30:00.000+01:00

I uge 8 var der premiere på et par af årets Oscarnominerede film. Dokumentarfilmen The Cove, Clint Eastwoods Invictus med Morgan Freeman og Matt Damon, som begge er Oscarnomineret, og den franske Profeten, der er nomineret til årets bedste ikke-engelsk sprogede film. Desuden var der premiere på den danske komedie Parterapi med Nikolaj Lie Kaas, Sidse Babett Knudsen og Søren Pilmark i hovedrollerne.

Uge 9 bød på Tim Burtons filmatisering af Alice i eventyrland, der kommer i biograferne som en 3D oplevelse, og Colin Firth viser storspil i dramaet A Single Man. Han har for rollen indtil videre vundet prisen som bedste mandlige skuespiller på sidste års Venedig Film Festival, og en Bafta, den engelske filmpris, og er også nomineret til en Oscar.

Anmeldelser kan som altid læses på CinemaZone.dk.

Biografanmeldelse: Up in the Air

2010-03-07T21:25:00.007+01:00

Up in the Air

instruktion: Jason Reitman.
med bl.a.: George Clooney, Vera Farmiga, Anna Kendrick, Jason Bateman.

En gang imellem kommer der en film, som efterlader en følelsesmæssigt tappet for kræfter. Sådan en følelse sad jeg med, da jeg tog afsked med Ryan Bingham på et tidspunkt i hans liv, hvor han måske, måske ikke, står ved en altafgørende skillevej.

George Clooney spiller Ryan Bingham. Han har sit hjem i en sparsomt indrettet lejlighed i Omaha, midt i USA. Men omkring 270 dage om året bliver brugt oppe i luften over det amerikanske landskab, og det er her, på sine mange ture til forskellige større og mindre byer, at han føler sig bedst hjemme. Når en arbejdsplads skal have en fyringsrunde blandt medarbejderne, træder Ryan til. Han arbejder nemlig for et firma der specialiserer sig i at sende medarbejdere ud til arbejdspladser for at gøre det beskidte arbejde - at fyre folk. Og Ryan er en af de bedste til det. Medfølende, men involverer sig ikke på det personlige plan. Da den unge fremadstormende Natalie bliver ansat i firmaet, bliver Ryans livsstil dog truet, for hun har sammen med chefen planer om at bruge den nye teknologi, og begynde at foretage arbejdet med fyringerne via online webkameraer, hvilket vil spare firmaet en masse penge i rejseomkostninger. Men hvis dette sker, hvad skal der så blive af Ryan Bingham?

(copyright: Paramount Pictures/UIP)

Man kunne godt stille spørgsmålet, om Up in the Air ville fungere lige så upåklageligt som den gør, hvis enhver anden end George Clooney havde haft hovedrollen. Rollen føles som skabt til Clooney. Han bliver simpelthen Ryan Bingham, og leverer en af karrierens mest ægte og fuldendte præstationer. Det er ganske enkelt en nydelse at se på hvordan Clooney med lethed spiller sig igennem filmen.

Instruktør Jason Reitman, søn af Ghostbusters-instruktør Ivan Reitman, er kun lige blevet 32 år gammel, men med Up in the Air placerer han sig for alvor i en gruppe af filmmagere der forstår hvordan man holder fast i de gamle dyder som Hollywood blev bygget på. Debutfilmen Thank You for Smoking fra 2005 var mere løssluppen og satirisk i sin stil, og 2007s Juno, som Reitman meget overraskende blev Oscarnomineret til bedste instruktør for, havde mange af sine styrker i det utraditionelle, men også af og til meget konstruerede manuskript.

Reitman er nu Oscarnomineret igen. For både årets bedste film, instruktion og manuskript, og med Up in the Air har han skabt en livsklog og vidunderlig film, der i stil og tone nærmest kan betegnes som en moderne udgave af en Frank Capra eller Billy Wilder film. Up in the Air er en tidsløs film, men samtidig tager den pulsen på den tid vi lever i, hvor fyringer sker overalt, og flere og flere får sværere og sværere ved at se et lys for enden af tunnelen.

Et bittersødt mesterstykke af den unge Reitman.

The Hurt Locker vinder stort

2010-03-07T21:05:00.004+01:00

Kathryn Bigelows krigsfilm The Hurt Locker har i den seneste tid fået masser af store priser, og har dermed cementeret sin favoritposition til Oscaruddelingen d. 7 marts.

Først vandt filmen de amerikanske producenters pris ved årets Producers Guild Awards, og Bigelow fik senere instruktørernes pris ved Directors Guild Awards. Hattricket til The Hurt Locker kom så, da den også vandt en Writers Guild Award, manuskriptforfatternes pris, og samme weekend blev filmen den store vinder med hele 6 priser ved den engelske Bafta-prisuddeling. Bl.a. for bedste film, instruktion og manuskript.

Lone Scherfigs An Education måtte lidt skuffende nøjes med en enkelt pris ved Bafta-uddelingen d. 21 februar, og blandt vinderne var også Oscarfavoritterne Christoph Waltz og Mo'Nique i birollekategorierne.

Alle Bafta-vinderne kan ses her.

Nyt i biografen - uge 5, 6 & 7

2010-03-07T21:05:00.001+01:00

Jeg var ellers lige kommet så godt igang med filmanmeldelser her på Filmhjørnet i 2010, men det har sygdom sat en stopper for i de sidste par uger. Men jeg håber det nu bliver bedre igen. Lad os dog først se på hvad der er kommet i biograferne.

I uge 5 nåede vi til film nr. 4 i den nye serie af Far til fire-film. Far til fire på japansk hedder den denne gang, og som ved de andre tre film er det instruktør Claus Bjerre der står bag. To ting er sikkert som Amen i kirken: Filmen får hug af anmelderne, og familierne vil valfarte ind i biograferne for at se den, præcis som de har gjort ved de tre første. Et gennemsnit på over 400.000 solgte billetter pr. film taler sit tydelige sprog.

Det amerikanske drama Precious har netop modtaget 6 Oscarnomineringer, bl.a. for årets bedste film og instruktion, og den landede også i de danske biografer i uge 5. Det samme gjorde spændingsfilmen Edge of Darkness, der markerer Mel Gibsons comeback til det store lærred foran kameraet. Han har i de sidste 5-6 år instrueret et par film, men det er hele 8 år siden man sidst har kunne se ham i en hovedrolle på film.

Mads Mikkelsen dukkede i uge 6 op som den verdenskendte komponist Igor Stravinsky i Coco Chanel & Igor Stravinsky, og for alle de kærlighedshungrende kom den stjernespækkede amerikanske komedie Valentine's Day. Fra det amerikanske kom også eventyr/fantasy-filmen Percy Jackson & lyntyven, og den nyeste Disney-tegnefilm Prinsessen og frøen havde også premiere. Endelig var der også premiere på The Wolfman, hvor Benicio Del Toro spiller hovedrollen i den klassiske historie om en mand der bliver til en varulv.

I uge 7 havde Cinemateket i København fundet den engelske science fiction film Moon frem som deres "månedens film", og fra det britiske kom også komedien In the Loop. Fra Sverige var det dramaet Man tænker sit der nåede til de danske biografer, og ugens store premiere var Martin Scorseses længe ventede thriller Shutter Island, baseret på den fremragende bog med samme navn af Dennis Lehane.

Anmeldelser af alle de nye film kan læses på bl.a. CinemaZone.dk.

Robert-vinderne

2010-03-07T21:00:00.002+01:00

Søndag d. 7 februar uddelte Danmarks Film Akademi årets Robert-priser i Cirkusbygningen i København, og det var Lars von Triers kontroversielle Antichrist der blev den store vinder. Hele 7 stk. tog von Triers film, bl.a. for årets bedste film, instruktion og manuskript. Nils Malmros' Kærestesorger var gået ind til aftenen som den film med flest nomineringer, men den fik kun 3 ud af 14 mulige med hjem.

Rumle Hammerichs spændingsfilm Headhunter fik 2 priser, og det var for bedste mandlige hoved- og birolle. Lars Mikkelsen fik dermed sin første Robert i sit første forsøg, og gode gamle Henning Moritzen fik sin anden, da han før har vundet en æres-Robert. Man skal huske på, at Robert-prisen stadigvæk er forholdsvis ung. Det var uddeling nr. 27 i år, så selvom Moritzen har været i filmbranchen i 60 år, så var det altså første gang han vandt en Robert i direkte konkurrence med andre. Han har derimod modtaget hele 3 Bodil-statuetter for sit skuespil i købet af karrieren.

Paprika Steen tog sig ikke overraskende af prisen for bedste kvindelige hovedrolle for sin præstation i Applaus. Det var hendes tredje Robert, mens vinderen af bedste kvindelige birolle, Pernille Valentin fra Ole Bornedals Fri os fra det onde, vandt sin første.

-Robert-vinderne:

Årets danske film:
Antichrist, af Lars von Trier.

Årets mandlige hovedrolle:
Lars Mikkelsen - Headhunter

Årets mandlige birolle:
Henning Moritzen - Headhunter

Årets kvindelige hovedrolle:
Paprika Steen - Applaus

Årets kvindelige birolle:
Pernille Valentin - Fri os fra det onde

Årets instruktør:
Lars von Trier - Antichrist

Årets manuskript:
Lars von Trier - Antichrist

Årets fotograf:
Anthony Dod Mantle - Antichrist

Årets scenograf:
Søren Krag Sørensen & Finn Richardt - Kærestesorger

Årets kostumier:
Anne-Dorte Fischer - Kærestesorger

Årets sminkør:
Malin Birch-Jensen & Karina Åse - Kærestesorger

Årets special effects:
Peter Hjort, Soda ApS & Ota Bares - Antichrist

Årets Lyddesign:
Kristian Eidnes Andersen - Antichrist

Årets klipper:
Anders Refn - Antichrist

Årets score (musik):
Tina Dickow - Old Boys

Årets sang:
"Rebel Song", af Tina Dickow - Old Boys

Årets børne- og ungdomsfilm:
Superbror, af Birger Larsen.

Årets ikke-amerikanske film:
Slumdog Millionaire, af Danny Boyle.

Årets amerikanske film:
Op, af Pete Docter.

Årets korte dokumentarfilm:
Ønskebørn, af Birgitte Stærmose.

Årets lange dokumentarfilm:
Fra Haifa til Nørrebro, af Omar Shargawi.

Årets korte fiktion/animation:
Megaheavy, af Fenar Ahmad.

Årets lange fiktion/animation:
Bobby, af Julie Bille.

Publikumspris:
Sorte kugler, af Anders Matthesen.

Æres-pris:
Jette Termann (caster)

Læs mere om Robert-prisen på www.filmakademiet.dk

Oscar-nomineringerne

2010-02-07T21:35:00.002+01:00

Tirsdag blev årets Oscar-nomineringer offentliggjort, og det gjorde os ikke meget klogere i forhold til at pege på den klare favorit. De to store konkurrenter, The Hurt Locker og Avatar, fik hver 9 nomineringer, mens Inglourious Basterds var lige efter med 8. Up in the Air og Precious var også godt med med hver 6 nomineringer, og der var 5 til animationsfilmen Op. Iøvrigt den første animationsfilm der er blevet nomineret til årets bedste film siden det samme skete for Skønheden og udyret i 1991 (hvilket var første gang nogensinde). At der i år er 10 nominerede i denne store kategori har dog nok været en meget stor hjælp til at få Op hele vejen.

Lone Scherfigs meget roste An Education blev som forventet nomineret til bedste film, og det er første gang en dansk filminstruktør har fået sin film nomineret til denne fornemme pris. Der var også dansk jubel andre steder, da Anders Østergaards dokumentarfilm Burma VJ blev nomineret, og i kortfilmskategorien blev der plads til danske Joachim Backs The New Tenants.

Oscar-uddelingen finder sted d. 7 marts i Kodak Theatre i hjertet af Hollywood.

-Oscar-nomineringerne:

Bedste film:
Avatar, produceret af James Cameron & Jon Landau.
The Blind Side, produceret af Gil Netter, Andrew A. Kosove & Broderick Johnson.
District 9, produceret af Peter Jackson & Carolynne Cunningham.
An Education, produceret af Finola Dwyer & Amanda Posey.
The Hurt Locker, produceret af Kathryn Bigelow, Mark Boal, Nicolas Chartier & Greg Shapiro.
Inglourious Basterds, produceret af Lawrence Bender.
Op, produceret af Jonas Rivera.
Precious, produceret af Lee Daniels, Sarah Siegel-Magness & Gary Magness.
A Serious Man, produceret af Joel Coen & Ethan Coen.
Up in the Air, produceret af Daniel Dubiecki, Ivan Reitman & Jason Reitman.

Mandlige hovedrolle:
Jeff Bridges - Crazy Heart
George Clooney - Up in the Air
Colin Firth - A Single Man
Morgan Freeman - Invictus
Jeremy Renner - The Hurt Locker

Kvindelige hovedrolle:
Sandra Bullock - The Blind Side
Helen Mirren - The Last Station
Carey Mulligan - An Education
Gabourey Sidibe - Precious
Meryl Streep - Julie & Julia

Mandlige birolle:
Matt Damon - Invictus
Woody Harrelson - The Messenger
Christopher Plummer - The Last Station
Stanley Tucci - The Lovely Bones
Christoph Waltz - Inglourious Basterds

Kvindelige birolle:
Penélope Cruz - Nine
Vera Farmiga - Up in the Air
Maggie Gyllenhaal - Crazy Heart
Anna Kendrick - Up in the Air
Mo'Nique - Precious

Instruktion:
Kathryn Bigelow - The Hurt Locker
James Cameron - Avatar
Lee Daniels - Precious
Jason Reitman - Up in the Air
Quentin Tarantino - Inglourious Basterds

Manuskript (originalt):
Mark Boal - The Hurt Locker
Quentin Tarantino - Inglourious Basterds
Alessandro Camon & Oren Moverman - The Messenger
Bob Peterson, Pete Docter & Tom McCarthy - Op
Joel Coen & Ethan Coen - A Serious Man

Manuskript (baseret på andet materiale):
Neill Blomkamp & Terri Tatchell - District 9
Nick Hornby - An Education
Jesse Armstrong, Simon Blackwell, Armando Iannucci & Tony Roche - In the Loop
Geoffrey Fletcher - Precious
Jason Reitman & Sheldon Turner - Up in the Air

Animation:
Coraline, af Henry Selick.
Den fantastiske Hr. Ræv, af Wes Anderson.
Op, af Pete Docter.
Prinsessen og frøen, af John Musker & Ron Clements.
The Secret of Kells, af Tomm Moore.

Ikke-engelsk sprogede film:
Ajami (Israel), af Scandar Copti & Yaron Shani.
Det hvide bånd (Tyskland), af Michael Haneke.
The Milk of Sorrow (Peru), af Claudia Llosa.
Profeten (Frankrig), af Jacques Audiard.
The Secret in Their Eyes (Argentina), af Juan José Campanella.

Fotografering:
Mauro Fiore - Avatar
Bruno Delbonnel - Harry Potter og halvblodsprinsen
Barry Ackroyd - The Hurt Locker
Christian Berger - Det hvide bånd
Robert Richardson - Inglourious Basterds

Klip:
Stephen Rivkin, John Refoua, James Cameron - Avatar
Julian Clarke - District 9
Bob Murawski, Chris Innis - The Hurt Locker
Sally Menke - Inglourious Basterds
Joe Klotz - Precious

Musik:
James Horner - Avatar
Alexandre Desplat - Den fantastiske Hr. Ræv
Marco Beltrami & Buck Sanders - The Hurt Locker
Michael Giacchino - Op
Hans Zimmer - Sherlock Holmes

Sang:
"Almost There" fra Prinsessen og frøen, af Randy Newman.
"Down in New Orleans" fra Prinsessen og frøen, af Randy Newman.
"Loin de Paname" fra Faubourg 36, af Reinhardt Wagner & Frank Thomas.
"Take it All" fra Nine, af Maury Yeston.
"The Weary Kind" fra Crazy Heart, af Ryan Bingham & T Bone Burnett.

Art Direction:
Avatar, af Rick Carter, Robert Stromberg & Kim Sinclair.
The Imaginarium of Doctor Parnassus, af Dave Warren, Anastasia Masaro & Caroline Smith.
Nine, af John Myhre & Gordon Sim.
Sherlock Holmes, af Sarah Greenwood & Katie Spencer.
The Young Victoria, af Patrice Vermette & Maggie Gray.

Kostumer:
Bright Star, af Janet Patterson.
Coco før Chanel, af Catherine Leterrier.
The Imaginarium of Doctor Parnassus, af Monique Prudhomme.
Nine, af Colleen Atwood.
The Young Victoria, af Sandy Powell.

Make Up:
Il Divo, af Aldo Signoretti & Vittorio Sodano.
Star Trek, af Barney Burman, Mindy Hall & Joel Harlow.
The Young Victoria, af Jon Henry Gordon & Jenny Shircore.

Lyd klip:
Avatar, af Christopher Boyes & Gwendolyn Yates Whittle.
The Hurt Locker, af Paul N.J. Ottosson.
Inglourious Basterds, af Wylie Stateman.
Op, af Michael Silvers & Tom Myers.
Star Trek, af Mark Stoeckinger & Alan Rankin.

Lyd mix:
Avatar, af Christopher Boyes, Gary Summers, Andy Nelson & Tony Johnson.
The Hurt Locker, af Paul N.J. Ottosson & Ray Beckett.
Inglourious Basterds, af Michael Minkler, Tony Lamberti & Mark Ulano.
Star Trek, Anna Behlmer, af Andy Nelson & Peter J. Devlin.
Transformers: De faldnes hævn, af Greg P. Russell, Gary Summers & Geoffrey Patterson.

Visual effects:
Avatar, af Joe Letteri, Stephen Rosenbaum, Richard Baneham & Andrew R. Jones.
District 9, af Dan Kaufman, Peter Muyzers, Robert Habros & Matt Aitken.
Star Trek, af Roger Guyett, Russell Earl, Paul Kavanagh & Burt Dalton.

Dokumentarfilm:
Burma VJ, af Anders Østergaard & Lise Lense-Møller.
The Cove, af Louie Psihoyos.
Food, Inc., af Robert Kenner & Elise Pearlstein.
The Most Dangerous Man in America: Daniel Ellsberg and the Pentagon Papers, af Judith Ehrlich & Rick Goldsmith.
Which Way Home, af Rebecca Cammisa.

Dokumentarkortfilm:
China's Unnatural Disaster: The Tears of Sichuan Province, af Jon Alpert & Matthew O'Neill.
The Last Campaign of Governor Booth Gardner, af Daniel Junge & Henry Ansbacher.
The Last Truck: Closing of a GM Plant, af Steven Bognar & Julia Reichert.
Music by Prudence, af Roger Ross Williams & Elinor Burkett.
Rabbit à la Berlin, af Bartek Konopka & Anne Wydra.

Kortfilm:
The Door, af Juanita Wilson & James Flynn.
Instead of Abracadabra, af Patrik Eklund & Mathias Fjellström.
Kavi, af Gregg Helvey.
Miracle Fish, af Luke Doolan & Drew Bailey.
The New Tenants, af Joachim Back & Tivi Magnusson.

Animationskortfilm:
French Roast, af Fabrice O. Joubert.
Granny O'Grimm's Sleeping Beauty, af Nicky Phelan & Darragh O'Connell.
The Lady and the Reaper, af Javier Recio Gracia.
Logorama, af Nicolas Schmerkin.
A Matter of Loaf and Death, af Nick Park.

-Antal nomineringer pr. film:

9
Avatar
The Hurt Locker

8
Inglourious Basterds

6
Precious
Up in the Air

5
Op

4
District 9
Nine
Star Trek

3
Crazy Heart
An Education
Prinsessen og frøen
The Young Victoria

2
The Blind Side
Den fantastiske Hr. Ræv
Det hvide bånd
Invictus
The Imaginarium of Doctor Parnassus
The Last Station
The Messenger
A Serious Man
Sherlock Holmes

1
Ajami
Bright Star
Coco før Chanel
Coraline
Il Divo
Faubourg 36
Harry Potter og halvblodsprinsen
In the Loop
Julie & Julia
The Lovely Bones
The Milk of Sorrow
Profeten
The Secret in Their Eyes
The Secret of Kells
A Single Man
Transformers: De faldnes hævn

+ 20 dokumentar- og kortfilm med hver 1 nominering.

Nyt i biografen - uge 3 & 4

2010-01-28T21:40:00.002+01:00

I sidste uge kom der tre meget forskellige film fra det amerikanske. Komedien Det' indviklet, actiongyseren Daybreakers og 3D animationsfilmen Det regner med frikadeller.

Fra Australien kom der ligeledes en animationsfilm, den underfundige claymationfilm Mary and Max, og Cinemateket havde med dramaet Stella fundet deres "månedens film" i det franske.

Årets første danske film havde også premiere i uge 3. Det drejer sig om Per Flys erotiske drama Kvinden der drømte om en mand, med Sonja Richter i hovedrollen.

I denne uge, uge 4, kommer der endnu en dansk film. Christoffer Boes Alting bliver godt igen, med et cast bestående af bl.a. Jens Albinus, Paprika Steen, Søren Malling og Nicolas Bro.

Den længe ventede filmatisering af Cormac McCarthys Pulitzer-pris vindende The Road har premiere i denne uge. Viggo Mortensen ses som den navnløse hovedperson der rejser med sin lille søn gennem et post-apocalyptisk USA.

Fra USA kommer også ugens to sidste film. Thrilleren The Stepfather og Jason Reitmans Oscar-kandidat Up in the Air, hvor George Clooney er i hopla i hovedrollen.

Læs anmeldelser af alle de nye film på CinemaZone.dk.

Biografanmeldelse: Daybreakers

2010-01-28T21:35:00.011+01:00

Daybreakers

instruktion: Michael Spierig & Peter Spierig.
med bl.a.: Ethan Hawke, Willem Dafoe, Isabel Lucas, Sam Neill.

I en tid hvor de mest populære vampyr-film i alverdens biografer er de ganske ublodige ungdomsfilm i Twilight-serien, kommer Daybreakers fra de tyske Spierig-brødre som et velkomment blodsjaskende og actionmættet adrenalinchok. Men desværre holder denne ellers meget stilsikre film ikke hele vejen hjem.

Vi skriver år 2019. I løbet af de sidste 10 år har vampyrer overtaget vores jord, efter en virus fra en flagermus begyndte at sprede sig. Menneskeracen udgør nu kun omkring 5% af den samlede befolkning, og må leve i evig frygt for at blive indlemmet i de levende dødes verden.

Vampyrerne lever et på overfladen normalt liv, og har store faciliteter fyldt med menneskekroppe der tappes for blod. Men som en spejlning i vor verdens forbrugssamfund og evig tørsten efter ressourcer, så er blodet ved at slippe op, og forskeren Edward Dalton arbejder i en kamp mod uret på at finde en levedygtig kunstig bloderstatning. I sit arbejde kommer Edward dog på sporet af noget helt andet. Et menneske, der før var vampyr, har fundet en kur. For Edward er opdagelsen stor, for han har selv et brændende ønske om et liv som menneske igen, men ønsker samfundets magthavere overhovedet at forlade livet som vampyrer?

(copyright: Lionsgate/Nordisk Film)

En imponerende ting ved Daybreakers er den måde den formår, at skabe en genkendelig verden, der alligevel er så dyster og trøstesløs. Vampyrerne lever i villakvarterer og går på arbejde, præcis som da de var mennesker, men hele denne verden er på fornem vis gjort meget kold og steril. Ligeså troværdig er opbygningen af firmaet hvor mennesker bliver opbevaret og tappet for blod. Det er genkendeligt med en makaber drejning, der ikke gøres til noget ekstraordinært, men bare er en del af den verden som filmen skaber.

Så Daybreakers har mange underliggende kvaliteter og flere glimt af originalitet oveni den spændende historie, der bliver mere og mere hæsblæsende som tiden skrider frem. Men det er så også her det går galt, for filmen forlader det meget interessante fokus på de psykologiske og moralske dilemmaer i denne fagre nye verden, og i stedet udvikler den sig til en bloddryppende film om det gode mod det onde.

Men hvis man ikke føler et behov for at få disse to elementer i filmen til at blive blandet bedre end de er nu, hvor de næsten minder om to forskellige film med hver sin fortællervinkel, så kan man sagtens lægge en stjerne mere til min karakter, for Daybreakers er et meget underholdende bidrag til genren. Det er bare også en meget ujævn film.

Biografanmeldelse: Det' indviklet

2010-01-27T21:35:00.013+01:00

Det' indviklet

instruktion: Nancy Meyers.
med bl.a.: Meryl Streep, Steve Martin, Alec Baldwin.

Den rutinerede instruktør og manuskriptforfatter Nancy Meyers, der har været i branchen i 30 år, fik i 2003 stor succes da hun bragte Jack Nicholson og Diane Keaton sammen i den romantiske komedie Når du mindst venter det, hvor de romantiske forviklinger og genstridigheder var lagt i hænderne på et midaldrende par, og ikke som i de fleste film i genren fra Hollywood, de unge og smarte. Meyers bruger mange af de samme tricks i Det' indviklet, men det fungerer igen på fin vis.

Meryl Streep spiller Jane. En kvinde i 50'erne, som rettede sin opmærksomhed mod sin karriere og tre børn, da hun 10 år tidligere måtte igennem en slem skilsmisse med manden Jake. Jane har en succesfuld forretning og et dejligt hjem, som hun har planer om at lave en ny stor tilbygning til, mens Jake ikke rigtig hygger sig med sin nye unge kone og hendes frække søn. Da Jane og Jake begge er taget til New York, for at være med til sønnens eksamen fra college, tager tingene en drejning. De falder for hinanden igen, og så bliver det indviklet.

Præcis som i Når du mindst venter det lever og ånder Det' indviklet på grund af et veloplagt par filmstjerner i hovedrollerne. Meryl Streep er præcis så seværdig som hun plejer at være, og hun udfylder perfekt rollen som Jane, der nu hvor børnene er fløjet fra reden, har ekstra tid til at hellige sig selv og sine veninder. Altså lige indtil Jake kommer ind i billedet igen, og arkitekten Adam, der arbejder på hendes hus, også begynder at vise interesse. Steve Martin spiller dejligt neddæmpet rollen som Adam, mens Alec Baldwin slår sig løs som storcharmøren Jake.

(copyright: Universal Pictures/UIP)

Omgivelserne i Det' indviklet er nærmest perfekte, og som taget ud af et livsstilsmagasin. Fornem villa, moderigtigt tøj og store skinnende biler. Men den fine modsætning som Meyers selv bringer til løjerne er, at selve menneskene ikke er perfekte, og det hele udstilles på en drillende måde, der for publikum giver nogle morsomme øjeblikke. Janes øjenlåg er med alderen begyndt at hænge og genere, og efter Jake og Jane begynder at fjolle rundt igen, vil hun bestemt ikke vise sig nøgen for ham, da hun så helt anderledes ud da de var gift! Selv har han fået flere overflødige kilo på kroppen, og det kommer der også meget sjov ud af, selvom det ikke rigtig er noget der bekymrer ham.

Isoleret set er der tværtimod ikke så forfærdelig meget kød på Det' indviklet, og faktisk er det hele slet ikke så indviklet som titlen ellers antyder. Filmen har en del unødvendigt indhold, og bl.a. bringer nogle scener med Janes storgrinende veninder ikke noget som helst ind i handlingen, og det samme sker med sidehistorien med Jane og Jakes datters forlovede, som tidligt opdager svigerforældrenes nye forhold til hinanden. Det kunne have gjort den næsten to timer lange film mere flydende, hvis nogle af de scener var blevet droppet, fordi de mest af alt fungerer som fyld.

Men det er ikke noget der gør, at man ikke kan anbefale Det' indviklet. Den har en herlig humor og den holder af sine karakterer, både deres gode og knap så gode sider. En film der fra start til slut er et behageligt selskab.

Golden Globe og SAG - vinderne!

2010-01-27T21:30:00.012+01:00

Der har været et par store prisuddelinger i Hollywood i de sidste par uger. Søndag d. 17 januar blev James Camerons Avatar den store vinder ved årets Golden Globe-uddeling, med priser for både bedste film og bedste instruktion.

James Cameron med sin Golden Globe for årets bedste instruktør -->

Meryl Streep og Robert Downey Jr. fik sig en Golden Globe hver i komedie-kategorien, mens de andre Golden Globe-vindere i skuespilskategorierne; Jeff Bridges, Sandra Bullock, Christoph Waltz og Mo'Nique, alle gentog bedriften ugen efter, da der lørdag d. 23 januar var Screen Actors Guild Awards, skuespillernes egen prisuddeling. Begge prisuddelinger har også Tv-kategorier, og her var der også flere skuespillere der modtog en pris både d. 17 og d. 23.

-Golden Globe - vinderne:

Bedste film (drama):
Avatar, af James Cameron.

Bedste film (komedie/musical):
Tømmermænd i Vegas, af Todd Phillips.

Mandlige hovedrolle (drama):
Jeff Bridges - Crazy Heart

Mandlige hovedrolle (kom./mus.):
Robert Downey Jr. - Sherlock Holmes

Kvindelige hovedrolle (drama):
Sandra Bullock - The Blind Side

Kvindelige hovedrolle (kom./mus.):
Meryl Streep - Julie & Julia

Mandlige birolle:
Christoph Waltz - Inglourious Basterds

Kvindelige birolle:
Mo'Nique - Precious

Instruktion:
James Cameron - Avatar

Manuskript:
Jason Reitman & Sheldon Turner - Up in the Air

Animation:
Op, af Pete Docter & Bob Peterson.

Ikke-engelsk sprog. film:
Det hvide bånd (Tyskland), af Michael Haneke.

Musik:
Michael Giacchino - Op

Sang:
"The Weary Kind" fra Crazy Heart, af Ryan Bingham & T Bone Burnett.

"Cecil B. DeMille Award":
Martin Scorsese

-Tv priser:

Bedste Tv-serie (drama):
Mad Men

Bedste Tv-serie (komedie/musical):
Glee

Bedste Tv-film/mini-serie:
Grey Gardens

Mandlige hovedrolle (Tv-serie - drama):
Michael C. Hall - Dexter

Mandlige hovedrolle (Tv-serie - kom./mus.):
Alec Baldwin - 30 Rock

Mandlige hovedrolle (Tv-film/mini-serie):
Kevin Bacon - Taking Chance

Kvindelige hovedrolle (Tv-serie - drama):
Julianna Margulies - The Good Wife

Kvindelige hovedrolle (Tv-serie - kom./mus.):
Toni Collette - United States of Tara

Kvindelige hovedrolle (Tv-film/mini-serie):
Drew Barrymore - Grey Gardens

Mandlige birolle (Tv-serie/Tv-film/mini-serie):
John Lithgow - Dexter

Kvindelige birolle (Tv-serie/Tv-film/mini-serie):
Chloë Sevigny - Big Love

Besøg Hollywood Foreign Press Association, der står bag Golden Globe-uddelingen, på www.goldenglobes.org
　

-Screen Actors Guild Awards - vinderne:

Mandlige hovedrolle:
Jeff Bridges - Crazy Heart

Kvindelige hovedrolle:
Sandra Bullock - The Blind Side

Mandlige birolle:
Christoph Waltz - Inglourious Basterds

Kvindelige birolle:
Mo'Nique - Precious

Skuespil-ensemble:
Inglourious Basterds

Stunt-ensemble:
Star Trek

Æres-pris:
Betty White

-Tv priser:

Mandlige skuespiller (Tv-serie - drama):
Michael C. Hall - Dexter

Mandlige skuespiller (Tv-serie - komedie/musical):
Alec Baldwin - 30 Rock

Mandlige skuespiller (Tv-film/mini-serie):
Kevin Bacon - Taking Chance

Kvindelige skuespiller (Tv-serie - drama):
Julianna Margulies - The Good Wife

Kvindelige skuespiller (Tv-serie - komedie/musical):
Tina Fey - 30 Rock

Kvindelige skuespiller (Tv-film/mini-serie):
Drew Barrymore - Grey Gardens

Skuespil-ensemble (Tv-serie - drama):
Mad Men

Skuespil-ensemble (Tv-serie - komedie/musical):
Glee

Stunt-ensemble (Tv-serie):
24 timer

Læs mere om Screen Actors Guild Awards på www.sagawards.org

Biografanmeldelse: Nine

2010-01-20T21:05:00.011+01:00

Nine

instruktion: Rob Marshall.
med bl.a.: Daniel Day-Lewis, Marion Cotillard, Penélope Cruz, Judi Dench, Fergie, Kate Hudson, Nicole Kidman, Sophia Loren.

I 1982 blev musicalen Nine et stort hit på Broadway i New York, og den har igennem årene fået flere succesfulde genopsætninger, senest i 2003. Stykket var inspireret af den italienske mesterinstruktør Federico Fellinis på det tidspunkt 20 år gamle semi-biografiske 8½, og nu har instruktør Rob Marshall, som tidligere har stået bag den Oscar-vindende musical Chicago, taget Nine til biograflærredet sammen med et hold stjerneskuespillere der tilsammen har 18 Oscar-nomineringer og 8 Oscars bag sig. Det har resulteret i en underholdende og spraglende filmatisering, som samtidig byder på flere hyldester til Fellinis film.

Handlingen udspiller sig i Italien i midten af 1960'erne. Guido Contini er en italiensk filminstruktør, som har mange mesterværker bag sig, og bliver tiltalt maestro, mesteren, hvor end han kommer. Han står og skal til at begynde optagelserne til sin nye film, men har et problem. Han aner ikke hvad filmen skal handle om, og har slet ikke noget manuskript, selvom produktionsholdet står klart, og den glamourøse internationale filmstjerne Claudia snart ankommer. Nej, Guido har nok at tænke på med sin forsømte kone Luisa, elskerinden Carla, en formanende kvindelig medarbejder, en nærgående amerikansk journalist, afsavn til sin afdøde Mama, og drømme om den intense prostituerede Saraghina han kendte som barn.

(copyright: The Weinstein Company/UIP)

De mest vellykkede musicals bruger deres musiknumre til at føre handlingen videre, men her har Nine ind imellem lidt problemer. De fleste af musiknumrene foregår i personernes fantasi, og fortæller kun om en sindstilstand, lyster eller længsler hos den person der synger eller synges til, og kun et par af dem er med til at bidrage til handlingens videre forløb. Alle de fremtrædende medvirkende får hver et nummer, mens Daniel Day-Lewis og Marion Cotillard, Guido og Luisa, har to, og alle gør det fint, selvom ikke alle musicalscenerne i filmen er lige interessante.

Marion Cotillard og Penélope Cruz er filmens to store oplevelser på skuespilsiden, som to meget forskellige personer. Cotillard som Guidos pligtopfyldende hustru, der hele tiden venter på sin omflakkende mand, og Cruz som den varmblodede elskerinde, en rolle der ikke er helt ulig hendes Oscar-vindende præstation i Woody Allens Vicky Cristina Barcelona fra sidste år. Cruz beviser endnu engang sit talent for at blande det komiske med det tragiske, mens Cotillard er den person i filmen der går igennem den største udvikling, fint illustreret ved hendes to musicalnumre. Det ene blødt og roligt, det andet vildt og forførende. Og så er vi tilbage ved det som musikken i en musical helst skal, nemlig at være en aktiv del af selve handlingsforløbet, og ikke "bare" musiknumre puttet ind i handlingen. Nine gør begge dele, men ikke helt nok af det første.

Nine er som en helhed bestemt seværdig, især hvis man i forvejen holder af musicals. Det er en film som der hele tiden er gang i, og dens handlingstråde er her og der og alle vegne, udført i et for det meste højt tempo. Rob Marshall bryder ikke nogen nye grænser i genren med Nine, og historien om en mands rejse ud i selvransagelsen er meget simpel, men filmens musicalnumre er flotte og velkoreograferet, dog uden at være uforglemmelige, og scenografi og fotografering er yderst smukt at se på. Samlet set gør det hele Nine til en sensuel, luftig og energisk film.

Biografanmeldelse: Det hvide bånd

2010-01-17T22:00:00.019+01:00

Det hvide bånd

instruktion: Michael Haneke.
med bl.a.: Christian Friedel, Burghart Klaussner, Rainer Bock, Susanne Lothar.

Hvad er ondskab? Hvor kommer ondskaben fra? Som vi får fortalt i starten af østrigske Michael Hanekes nyeste film, Guldpalme-vinderen Det hvide bånd, så kan de hændelser der finder sted i en lille nordtysk by lige inden begyndelsen på 1. verdenskrig, være med til at forklare det som Tyskland blev kastet ud i henover de næste 35 år.

Haneke siger ikke, at grusomhederne under 2. verdenskrig udspringer direkte fra hændelserne eller den lille by, men det skal forståes på en mere abstrakt måde, måske at menneskelig ondskab ligger og lurer overalt, og når den virkelig springer ud i fuldt flor, kan det være omsonst at prøve at forklare hvorfor. Og forklaringer får vi heller ikke serveret på et sølvfad i Det hvide bånd, for den tilgang har provokatøren Haneke aldrig haft til sine film. Han stiller spørgsmålene, men giver aldrig svarene.

Vi befinder os i byen Eichwald i det nordlige Tyskland. Byens tidligere lærer fortæller os historien om det der skete i byen i året før begyndelsen af 1. verdenskrig. Byen var udsat for en række mystiske og bestialske gerninger, der på trods af mistanker om gerningsmændene, aldrig er blevet opklaret. Det hele starter da byens læge styrter på sin hest. Ikke et uheld, for det viser sig, at det var forårsaget af en stærk snøre spændt ud imellem to træer. Dødsfald, brandstiftelse og brutale fysiske overgreb på børn følger efter, og snart er den lille by kastet ud i desperation over det uforklarlige der overgår dem.

(copyright: Camera Film)

Der er en duft af skandinaviske mestre som Bergman og Dreyer over Det hvide bånd. Ikke kun i de flotte sort/hvide billeder og den eminente beskrivelse af et lille samfund i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor borgerne er placeret i et stramt hieraki, men også i den religiøse tematik om skyld kontra uskyld og renhed kontra urenhed. Det sidste som bliver udstillet i filmens titel, der hentyder til det hvide bånd som byens præst binder om armen på sine børn, hvis de, i hans øjne, har opført sig utilstedeligt, og dermed bliver de stemplet foran hele byen.

Præsten er bare en af de personer Haneke fremstiller på én måde, for senere at stille spørgsmålet om der alligevel er mere dybde i denne strengt patriarkalske mand, som børnene underdanigt tiltaler "Hr. Far", og blidt kysser på hånden med hovedet bøjet når der skal siges godnat. Men som alle andre af byens godtfolk, må også han på et tidspunkt tage tingene op til overvejelse, og ligesom os fundere over, om det grusomme sker som en straf for samfundets egen skjulte brutalitet bag de lukkede døre, og om skylden, arvesynden, automatisk bliver videreført.

Haneke opbygger tålmodigt portrættet af den lille by, dens indbyggere og de mystiske hændelser, inden han smider alle hæmninger, og giver os en række ubehagelige scener, der er så psykisk voldsomme, at de truer med at hjemsøge ens drømme. Med Det hvide bånd har Haneke nået nye højder som filmmager og fortæller. Ikke helt så perpleks som flere af hans andre film, men et foruroligende mesterværk med mareridtsagtige undertoner, skabt med vanlig kølighed og kynisme.

Biografåret 2009

2010-01-17T17:40:00.009+01:00

Endnu et år er gået, og et nyt er allerede begyndt. Min liste over årets bedste film er blevet et par uger forsinket, da jeg havde nogle hængepartier der skulle ses før jeg kunne sige, at jeg havde været tilfredsstillende igennem de mere end 200 film der fik officiel biografpremiere i de danske biografer i løbet af 2009.

Man kan selvfølgelig ikke se alt, men vi ved allesammen hvad vi kan lide, og derfor er der noget der bliver fravalgt. I alt har jeg set lige under halvdelen af det der kom op i biograferne, og jeg er ganske godt tilfreds med de oplevelser jeg har fået. 2009 var ikke et fantastisk filmår, men der var en lang række virkelig gode film, og generelt set er kvaliteten af filmene i min top 15-20 meget høj.

Min liste over årets film har jeg delt op på denne måde: Først 10 boblere. Alle rigtig gode film og solide oplevelser. Dernæst kommer der 5 film som var stærke kandidater til min top 10, men som af den ene eller anden grund blev siet fra til sidst. Og til slut så selvfølgelig min top 10 for 2009, fulgt af mine valg som årets bedste skuespillere, instruktør etc.

Så lad mig komme til sagen. 2009 er slut, og 2010 har allerede set de første biografpremierer.

-Biografåret 2009:

Boblere (alfabetisk): 500 Days of Summer, The Boat That Rocked, Bolt, Changeling, Che: Argentineren, District 9, Frost/Nixon, Nick & Norah's Infinite Playlist, Operation Valkyrie, Public Enemies

De 5 der næsten nåede top 10 (alfabetisk): Avatar, Hunger, Katyn, Sin Nombre, The Wrestler

Top 10 2009:

10. Inglourious Basterds, instrueret af Quentin Tarantino.

Lige siden han i 1992 tog Sundance Film Festival med storm med debutfilmen Reservoir Dogs, og to år senere vandt Guldpalmen i Cannes med Pulp Fiction, har den ene instruktørspire efter den anden prøvet at overgå stilen som den selvlærte Quentin Tarantino har lagt for dagen. Men en efter en har de fejlet, og med sit nyeste filmepos om 2. verdenskrig, beviser han endnu en gang, at der kun findes én som ham. Flere af Tarantinos filmiske kendetegn går igen i Inglourious Basterds, og filmen byder på mange lange dialogscener, hvor det ved første øjekast virker som om personernes samtale ingen vegne fører, men så pludselig kommer pointerne frem i de intense og foruroligende scener. Inglourious Basterds er en fræk, underholdende og forrygende film.

Læs min anmeldelse af Inglourious Basterds her.

9. Star Trek, instrueret af J.J. Abrams.

Dette må uden tvivl betegnes som overraskelsen på min liste. Jeg har aldrig været nogen Star Trek-fan, så mine forventninger til filmen var ikke store. Men er du gal hvor den overraskede mig. Jeg er vild med de rigtig gode rumfilm, og Star Trek har med det samme placeret sig som en nyklassiker i genren. J.J. Abrams, skaberen af de populære Tv-serier Alias og Lost, har med denne genstart af Star Trek-sagaen begået noget helt specielt, og man får lyst til at komme ud i det ukendte univers sammen med Kirk, Spock og alle de andre. Filmen skylder den gamle Tv-serie og de bedste Star Trek-film meget, men den er på samme tid sin helt egen, modelleret så et moderne publikum uden kendskab til det der er kommet før, kan tage den til sig. En eksplosiv og udfordrende science fiction film.

Jeg har desværre ikke fået skrevet en anmeldelse af Star Trek.

8. A Serious Man, instrueret af Joel Coen & Ethan Coen.

De uforlignelige Coen-brødre Joel og Ethan er med A Serious Man taget tilbage til barndommens Minnesota, hvor filmen fortæller en historie om en matematikprofessor og familiefar der så gerne vil have et simpelt liv. Men det er meget svært for ham, med de problemer der hober sig op med både kone, elever og en halvskør bror. Filmens indblik i jødisk tradition og familieliv i 1960'ernes Minnesota er eftersigende baseret på brødrenes egne oplevelser, men som med alt andet de laver, så bliver der smidt overraskende ting ind fra både højre og venstre. Ukendte Michael Stuhlbarg er en stor oplevelse i hovedrollen, og filmens kanalisering af Bibelfortællingen Jobs Bog er gjort på den typiske bizare og finurlige måde som kun Coen-brødrene kan.

Jeg har desværre ikke fået skrevet en anmeldelse af A Serious Man.

7. Benjamin Buttons forunderlige liv, instrueret af David Fincher.

Livet kan være en forunderlig størrelse, og det er netop det forunderlige ved selve begrebet liv, der er i fokus i David Finchers 13-dobbelte Oscar-nominerede og tekniske vidunder af en film. De bedste visuelle effekter er dem man ikke lægger mærke til, og dem har filmen i massevis af, både når Brad Pitt er gjort gammel og ung i rollen som Benjamin Button. Man har skabt et flot billede af 1930'erne og 40'ernes New Orleans, som fotograf Claudio Miranda fanger med en overdådig flot og stemningsfyldt fotografering, og filmen indeholder poetiske øjeblikke af stor skønhed. Idéen om to mennesker, der hele livet venter på at de kan mødes i et kort stykke tid hvor de passer perfekt sammen, er både smuk og hjerteskærende. Benjamin Buttons forunderlige liv er i sandhed en forunderlig film.

Læs min anmeldelse af Benjamin Buttons forunderlige liv her.

6. Away We Go og Revolutionary Road, instrueret af Sam Mendes.

Jeg har snydt lidt! Engelske Sam Mendes havde to nye film i de danske biografer i 2009, og da de ville ligge lige efter hinanden på min top 10, har jeg besluttet at give dem en delt 6. plads.

Away We Go er en komedie om et ungt par, der må beslutte sig for hvor de skal slå sig ned og opfostre barnet der er på vej. Filmen byder på en finurlig og af og til absurd rejse, og den lidt fragmenterede histories fokus er på det farverige væsen kaldet mennesket, på både godt og ondt, og det giver en uimodståelig film.

Revolutionary Road er en meget anderledes film, men ikke mindre fremragende. Leonardo DiCaprio og Kate Winslet er sammen igen for første gang siden giganthittet Titanic, og de er eminente som et hårdt prøvet forstads-ægtepar i 1950'erne. Revolutionary Road er en elegant film, og en af årets store filmoplevelser.

Læs min anmeldelse af Revolutionary Road her. Jeg har desværre ikke fået skrevet en anmeldelse af Away We Go

5. Milk, instrueret af Gus Van Sant.

Sean Penn er en skuespillermæssig naturkraft i sin præstation som politikeren og borgerrettighedsforkæmperen Harvey Milk, som var den første folkevalgte politiker der var åben omkring sin homoseksualitet - og betalte for det med sit liv. Milk er en typisk biografisk film, hvor der er lagt et stort arbejde i at portrættere et virkeligt menneske, men Milk er også meget andet end en biografisk film. Det er også et dokudrama, og instruktør Gus Van Sant krydrer sin film med rigtige optagelser fra San Francisco i 1970'erne. Van Sant fokuserer ikke kun på en karismatisk mand, men der ligger også en dyster sky over filmen, fremkaldt af den skæbne der gik denne mand i møde, og sjældent har man set en så smuk slutning på en tragisk hændelse. Et bevis på, at Milk er meget mere end en historie om kun én mands håb.

Læs min anmeldelse af Milk her.

4. Op, instrueret af Pete Docter & Bob Peterson.

Det er svært at forestille sig hvad animationsgenren ville være uden Pixar. De har et helt særligt talent for at skabe noget fortællermæssigt unikt, som på to helt forskellige plan appellerer til både børn og voksne, og deres nyeste film er ingen undtagelse. I de første 10-15 minutter af Op bliver vi budt på en så smuk historie, at den sagtens kunne stå for sig selv som en enestående kortfilm. Det er en overbevisende og næsten uhørt rørende menneskelig symfoni om at forelske sig, om at leve livet sammen og om at miste og være alene tilbage, og for den voksne del af publikum, er det måske det mest tilfredsstillende Pixar nogensinde har lavet. Op er et eventyr i sin reneste form, og den indeholder sublime øjeblikke der blander humor og humanisme som kun Pixar-folkene kan gøre det.

Læs min anmeldelse af Op her.

3. The Hurt Locker, instrueret af Kathryn Bigelow.

Kathryn Bigelow har som en af de få kvindelige instruktører begået sig i genrer der normalt er drengenes legeplads, og nu har hun skabt sin bedste film til dato. The Hurt Locker er en intens, rå og nådesløse film om bomberyddere i Irak, og når den er bedst markerer den sig som et hovedværk i den moderne krigsfilmsgenre. Det er meget modigt, at Bigelow tør gøre The Hurt Locker til en tidsløs film om krig, i stedet for en nutidig kommentar. De bedste krigsfilm er dem der kigger på mennesket bag uniformen, og ikke politikken bag krigen. The Hurt Locker er tæt på at være en perfekt film, og når den læner sig op af gentagelser, smides der nye tiltag på banen, hvilket gør den så menneskelig ægte som en film kan være, og beviser her, at den ikke bare visuelt er en mindeværdig præstation af de store.

Læs min anmeldelse af The Hurt Locker her.

2. Waltz with Bashir, instrueret af Ari Folman.

Instruktør Ari Folman fortæller med animationsfilmen Waltz with Bashir om massakren i to flygtningelejre i Libanon i 1980'erne. Folman har skabt en film for sanserne. Ikke kun visuelt, men også fortællermæssigt er det en film der udfordrer ens opfattelsesevne. Filmens lydspor blander rock og pop med elektronisk musik, smider Chopins vals og Bachs fantastiske Arioso ind, og blander det hele med den tysk-fødte komponist Max Richters dystre kompositioner, for til sidst at gå over i lydløse billeder, som er rigtige optagelser fra flygtningelejrene der vil brænde sig ind i nethinden. Det er en stor og voldsom sammenblanding, men det er intet mindre end genialt og kunstnerisk enestående udført. Det samme er Waltz with Bashir som film. En hypnotiserende oplevelse.

Læs min anmeldelse af Waltz with Bashir her.

1. Doubt, instrueret af John Patrick Shanley.

John Patrick Shanley har med Doubt taget sit eget teaterstykke omhandlende bl.a. mistanke om misbrug på en katolsk skole i 1960'erne, og overført det til film, og det er der kommet en mesterlig fortælling ud af. Doubt er her og der ved at drukne i symbolik, men det ender faktisk med at blive en af filmens styrker, fordi den bliver så umoderne og kantet i sit udtryk. Doubt er en film der kunne være taget direkte ud af Hollywoods guldalder i 1930’erne og 40’erne. Filmene fra dengang er så markante i deres udtryk, både filmisk og skuespillermæsigt, og Doubt finder nogle af de samme ting frem med sit på en gang meget simple, men uhyre komplekse udtryk, som er med til at give filmen sin enestående form. Doubt er en sjældent selvbevidst og veludført film. Årets bedste.

Læs min anmeldelse af Doubt her.

- - - - -

Årets mandlige hovedrolle:
Sean Penn - Milk

Årets kvindelige hovedrolle:
Meryl Streep - Doubt og Julie & Julia

Årets mandlige birolle:
Christoph Waltz - Inglourious Basterds

Årets kvindelige birolle:
Mélanie Laurent - Inglourious Basterds

Årets instruktør:
Kathryn Bigelow - The Hurt Locker

Årets manuskript:
Bob Peterson & Pete Docter - Op

Årets debutfilm:
Hunger, af Steve McQueen.

Årets animationsfilm:
Waltz with Bashir, af Ari Folman.

Årets dokumentarfilm:
Man on Wire, af James Marsh.

Årets danske film:
Kærestesorger, af Nils Malmros.

Critics' Choice Award til The Hurt Locker

2010-01-16T21:30:00.007+01:00

Fredag aften var der fest i Hollywood Palladium på Sunset Blvd., da Broadcast Film Critics Association afholdte deres årlige Critics' Choice Awards. Og præcis som mange kritikersammenslutninger før dem, så gav de Kathryn Bigelows The Hurt Locker priserne for årets bedste film og instruktion.

Det var dog James Camerons Avatar der vandt flest priser. 6 blev det til i alt. Den ryddede stort set de tekniske kategorier, og vandt for bedste fotografering, klip, art direction, lyd og visual effects. Alle er sjovt nok kategorier som BFCA har tilføjet til deres prisuddeling i år. Desuden vandt den prisen som årets bedste actionfilm. Der var 3 priser til Quentin Tarantinos Inglourious Basterds, mens der var 2 til Op, Crazy Heart og som nævnt The Hurt Locker.

Aftenens eneste egentlige "overraskelse" kom da Meryl Streep delte prisen for bedste kvindelige hovedrolle med Sandra Bullock. Den eneste pris Bullock indtil videre har fået i år har været en People's Choice Award som årets mest populære skuespillerinde, og hendes store popularitet i år kan meget vel føre til endnu mere. Hun må betegnes som en favorit ved søndagens Golden Globe-uddeling, da Meryl Streep er nomineret i en anden kategori, og næste weekends Screen Actors Guild pris kunne også sagtens gå til Bullock, da Streep vandt den sidste år. Og hvis Bullock står med de tunge priser ved Oscar-uddelingen den 7 marts, så må hendes chancer for en sejr betegnes som mere end almindelig gode.

Men meget kan ske endnu.

-Critics' Choice Awards - vinderne:

Bedste film:
The Hurt Locker, af Kathryn Bigelow.

Mandlige hovedrolle:
Jeff Bridges - Crazy Heart

Kvindelige hovedrolle:
Sandra Bullock - The Blind Side
og
Meryl Streep - Julie & Julia

Mandlige birolle:
Christoph Waltz - Inglourious Basterds

Kvindelige birolle:
Mo'Nique - Precious

Instruktion:
Kathryn Bigelow - The Hurt Locker

Manuskript (originalt):
Quentin Tarantino - Inglourious Basterds

Manuskript (baseret på andet materiale):
Jason Reitman & Sheldon Turner - Up in the Air

Animation:
Op, af Pete Docter & Bob Peterson.

Dokumentarfilm:
The Cove, af Louie Psihoyos.

Udenlandske film:
Brudte favntag (Spanien), af Pedro Almodóvar.

Skuespil-ensemble:
Inglourious Basterds

"Young Actor/Actress":
Saoirse Ronan - The Lovely Bones

Fotografering:
Avatar

Klip:
Avatar

Art Direction:
Avatar

Kostumer:
The Young Victoria

Make-up:
District 9

Lyd:
Avatar

Visual Effects:
Avatar

Musik:
Michael Giacchino - Op

Sang:
"The Weary Kind", fra Crazy Heart

Actionfilm:
Avatar, af James Cameron.

Komedie:
Tømmermænd i Vegas, af Todd Phillips.

Tv-film:
Grey Gardens, af Michael Sucsy.

"Joel Siegel Award":
Kevin Bacon

Besøg Broadcast Film Critics Association på www.bfca.org

Nyt i biografen - uge 2

2010-01-15T21:40:00.001+01:00

18 Oscar-nomineringer og 8 Oscars er hvad skuespillerne i de fremtrædende roller i Rob Marshalls musical Nine tilsammen kan fremvise. Marshalls musical, baseret på teaterstykket med samme navn, som selv var inspireret af Federico Fellinis italienske klassiker 8½, er med i Biografklub Danmark, og kan nu ses i mere end 50 biografer landet over.

Også nyt i denne uge er instruktør Michael Hanekes Guldpalme-vinder Det hvide bånd. Den har premiere i biografer i København, Århus og Odense, og ugens sidste nye film er musikdokumentaren It Might Get Loud, som vises i Vester Vov Vov i København.

Jeg har her på Filmhjørnet anmeldelser på vej af Det hvide bånd og Nine, og min top 10 for biografåret 2009 er også lige på trapperne.

Bodil-nomineringerne

2010-01-09T23:50:00.009+01:00

Filmmedarbejderforeningen har offentliggjort nomineringerne til årets Bodil-uddeling, som finder sted d. 21 marts i Imperial biografen i København. Rumle Hammerichs spændingsfilm Headhunter fører nomineringerne med 4 stk., og derefter kommer Antichrist, Applaus og Vanvittig forelsket med 3 hver.

Headhunter modtog i december måned 8 Robert-nomineringer, men her blev den ikke nomineret til årets bedste film. I forhold til Robert-nomineringerne har den erstattet Ole Bornedals Fri os fra det onde i den fornemmeste kategori til Bodil-uddelingen.

-Bodil-nomineringerne:

Bedste danske film:
Antichrist, af Lars Von Trier.
Applaus, af Martin Zandvliet.
Headhunter, af Rumle Hammerich.
Kærestesorger, af Nils Malmros.
Oldboys, af Nikolaj Steen.

Bedste mandlige hovedrolle:
Willem Dafoe - Antichrist
Kristian Halken - Oldboys
Cyron Melville - Vanvittig forelsket
Lars Mikkelsen - Headhunter

Bedste kvindelige hovedrolle:
Lærke Winther Andersen - Velsignelsen
Charlotte Gainsbourg - Antichrist
Stephanie Leon - Se min kjole
Malou Reymann - Se min kjole
Paprika Steen - Applaus

Bedste mandlige birolle:
Jens Andersen - Fri os fra det onde
Michael Falch - Applaus
Preben Harris - Headhunter
Henning Moritzen - Headhunter
Søren Pilmark - Kærestesorger

Bedste kvindelige birolle:
Sara Hjort - Vanvittig forelsket
Charlotte Fich - Vanvittig forelsket
Solbjørg Højfeldt - Velsignelsen
Lea Maria Høyer Stensnæs - Over gaden under vandet
Pernille Valentin - Fri os fra det onde

Bedste amerikanske film:
The Hurt Locker, af Kathryn Bigelow.
Milk, af Gus Van Sant.
Revolutionary Road, af Sam Mendes.
Op, af Pete Docter.
The Wrestler, af Darren Aronofsky.

Bedste ikke-amerikanske film:
Boy A, af John Crowley.
Il Divo, af Paolo Sorrentino.
Jeg har elsket dig så længe, af Philippe Claudel.
Klassen, af Laurent Cantet.
Waltz with Bashir, af Ari Folman.

Der vil desuden blive uddelt Bodil-priser for bedste fotograf og bedste dokumentarfilm, samt en Æres-Bodil og en Sær-Bodil. Læs mere om Bodil på www.bodilprisen.dk

Nyt i biografen - uge 1

2010-01-09T23:50:00.005+01:00

Så blev det tid til den første uge med torsdagen som den nye premieredag i biograferne. Dette er ny praksis i de danske biografer for de fleste film. Fredag vil dog stadigvæk være premieredag for enkelte store amerikanske blockbusters, som de amerikanske filmselskaber selv sætter en verdenspremiere på.

For snart to år siden kom Ole Christian Madsens storfilm Flammen & Citronen, om to af besættelsestidens helte, men nordmændene kan også være med, og i denne uge var der premiere på den norske Frihedskæmperen Max Manus, en film der handler om den norske nationalhelt Max Manus' kamp mod den tyske besættelsesmagt.

Også de amerikanske komedier The Men Who Stare at Goats med bl.a. George Clooney og Ewan McGregor, og Did You Hear About the Morgans? med Hugh Grant og Sarah Jessica Parker i hovedrollerne, havde premiere i denne uge, mens animationsfilmen Planet 51 runder ugens tilbud af.

Jeg har anmeldt både Frihedskæmperen Max Manus og Planet 51 på Filmnet.dk, og en anmeldelse af The Men Who Stare at Goats skulle være på vej samme sted. Så man kan klikke sig derind og læse dem hvis man har lyst, og man kan også besøge CinemaZone.dk for anmeldelser af de nye film.

Hattrick til The Hurt Locker

2010-01-09T23:45:00.002+01:00

Kathryn Bigelows The Hurt Locker har fuldført et bemærkelsesværdigt hattrick. Siden dannelsen af Los Angeles Film Critics Association i 1975, har de tre store og mest betydningsfulde amerikanske kritikersammenslutninger traditionelt været dem, New York Film Critics Circle, stiftet i 1935, og National Society of Film Critics, stiftet i 1966.

Sidstnævnte har i denne uge offentliggjort deres priser for filmåret 2009, og har udnævnt The Hurt Locker som årets bedste film og Kathryn Bigelow som årets instruktør. Præcis som også kritikerne i Los Angeles og New York gjorde for ikke så lang tid siden. Det bemærkelsesværdige er, at det kun er tredje gang det sker, at de tre store grupper er 100% enige om de to prestigefyldte priser for bedste film og instruktion!

Første gang det skete var i 1990 med Martin Scorseses GoodFellas, og anden gang i 1997 med Curtis Hansons L.A. Confidential. Begge film fik flere Oscar-nomineringer, men vandt ikke de to store. GoodFellas tabte film og instruktion til Kevin Costner og Danser med Ulve, mens L.A. Confidential tabte til James Camerons Titanic.

Det kuriøse i år er så, at The Hurt Locker til Oscar-uddelingen højst sandsynligt vil være oppe imod Titanic-instruktør Camerons science fiction film Avatar, som af vittige hoveder er blevet kaldt "Danser med Ulve i rummet"...!! Hvordan det hele ender, kan man kun gætte på, men ganske interessant er det da...

-National Society of Film Critics Awards 2009:

Bedste film:
The Hurt Locker, af Kathryn Bigelow.

Mandlige hovedrolle:
Jeremy Renner - The Hurt Locker

Kvindelige hovedrolle:
Yolande Moreau - Séraphine

Mandlige birolle:
Paul Schneider - Bright Star
og
Christoph Waltz - Inglourious Basterds

Kvindelige birolle:
Mo'Nique - Precious

Instruktion:
Kathryn Bigelow - The Hurt Locker

Manuskript:
Joel Coen & Ethan Coen - A Serious Man

Dokumentarfilm:
The Beaches of Agnès, af Agnès Varda.

Udenlandske film:
Summer Hours (Frankrig), af Olivier Assayas.

Fotografering:
Christian Berger - Det hvide bånd

Production design:
Nelson Lowry - Den fantastiske Hr. Ræv

Se priserne fra Los Angeles og New York filmkritikerne her.

Nyt i biografen - uge 52 & 53

2009-12-30T22:00:00.003+01:00

Vi har her i landet, præcis som i USA, efterhånden fået opbygget en god tradition med at 1. juledag er en stor biografdag, og det var ikke anderledes i år, hvor hele syv film havde premiere. De store premierefilm var Guy Ritchies hårdtslående version af Sherlock Holmes med Robert Downey Jr. og Jude Law i hovedrollerne, komedien Alvin og de frække jordegern 2, og den danske film Oldboys, musiker og skuespiller Nikolaj Steens debut som filminstruktør.

Robin Williams og John Travolta ankom med komedien Old Dogs, og i begrænset premiere i København og Århus kom den spanske Camino, mens den fransk/rumænske Koncerten blev sat på plakaten i København, Århus, Odense og Aalborg.

Julens sidste nye film var Terry Gilliams The Imaginarium of Doctor Parnassus, der byder på Heath Ledgers allersidste præstation. Ledger døde som bekendt i januar 2008, mens optagelserne til denne film stod på, og Johnny Depp, Jude Law og Colin Farrell trådte til, og sammen med Gilliam fik de færdiggjort filmen og scenerne Ledger skulle have indspillet.

To nye film har premiere fredag i uge 53, som samtidig er første dag i år 2010. Den ene er producent Regner Grastens store satsning, genindspilningen af hans danske hit Kærlighed ved første hik, der i amerikansk forklædning nu hedder The First Time. Grasten opgav for nylig, at sende filmen ud i biograferne i USA, da den ifølge filmcensuren derover er lidt for vovet, og den kunne se frem til at være forbudt for børn og unge under 17. Herhjemme er den tilladt for alle..!!! Filmen er iøvrigt instrueret af Barbara Rothenborg. Og ja, det er selveste Nana fra den populære Tv-serie med samme navn fra midt i 80'erne.

Den anden nye film der kommer på årets første dag er Woody Allens nyeste. Mig og Melody er hans spillefilm nr. 39 som instruktør. På 40 år!

Fra uge 1 er der forresten en stor ændring i de danske biografer. Fredag har i en menneskealder været den dag de nye film har haft premiere, men man har valgt, at gøre torsdag til premieredagen fra nu af. Jeg bryder mig ikke om idéen, og er meget spændt på om det kommer til at fungere efter hensigten for biograferne der vil prøve at forlænge weekenden på denne måde. Det vil samtidig kræve velvillighed fra distributørernes side, da filmanmeldelserne i blade, aviser og på internettet nu skal være klar et døgn før, og det vil betyde, at pressevisninger ofte må foregå en eller flere dage tidligere en hidtil.

Besøg CinemaZone.dk for at læse anmeldelser af alle de nye film, eller klik ind på Filmnet.dk, hvor min anmeldelse af Mig og Melody kommer indenfor de nærmeste dage.

Nyt i biografen - uge 51

2009-12-21T00:55:00.002+01:00

En af årets største film havde verdenspremiere i denne uge. James Camerons Avatar. 12 år er gået siden hans Titanic fik premiere og slog indtjeningsrekorder over hele jorden, og science fiction/fantasy filmen Avatar er første spillefilm fra Cameron siden Titanic, efter han bl.a. han lavet en del dokumentarfilm. Avatar har fået utrolig meget opmærksomhed på grund af de eftersigende nyskabende special effects og 3D fremvisning, og man må selv gå ind i biografen og se, om den lever op til al snakken.

Jeg var inde og se den på premieredagen fredag, men ved ikke om jeg får skrevet en anmeldelse af den herinde på Filmhjørnet. Jeg kan dog sige, at jeg var langt mere begejstret for den end jeg havde regnet med. En flot, medrivende og spændende film. Hvis man altså kan lide disse film med enorme mængder af computer-effekter.

I denne uge havde også den danske familiefilm Superbror premiere. Den er instrueret af Birger Larsen, som i 1991 vandt både en Bodil og en Robert for sin skønne debutfilm Lad isbjørnene danse.

Læs filmanmeldelser på CinemaZone.dk.

Golden Globe- og Screen Actors Guild nomineringer

2009-12-21T00:40:00.001+01:00

Tidlig tirsdag morgen i den netop overståede uge annoncerede Hollywood Foreign Press Association nomineringerne til deres årlige Golden Globe-uddeling, og det resulterede i, at Jason Reitmans Up in the Air med 6 nomineringer var den film der fik flest nomineringer. Efter den følger Rob Marshalls musical Nine med 5 stk., og James Camerons Avatar og Quentin Tarantinos Inglouriuos Basterds med hver 4 nomineringer.

Der var dobbelt-nomineringer til fire skuespillere. Matt Damon, Sandra Bullock og Meryl Streep i filmkategorierne, og Anna Paquin fik to nomineringer i Tv-kategorierne.

Golden Globe-uddelingen finder sted d. 17 januar 2010, og Martin Scorsese er modtager af den årlige æres-pris "The Cecil B. DeMille Award".

Også skuespillernes egen forening, Screen Actors Guild, har annonceret nomineringerne til deres prisuddeling, og her fører Up in the Air, Inglourious Basterds og Precious an med hver 3 nomineringer.

Årets Screen Actors Guild Awards bliver uddelt d. 23 januar 2010.

Se alle Golden Globe-nomineringerne her: www.goldenglobes.org/nominations
Se alle Screen Actors Guild-nomineringerne her: www.sagawards.org/PR_091217

AFI Top 10 2009

2009-12-21T00:20:00.006+01:00

Det Amerikanske Film Institut har, som det efterhånden er blevet en tradition, udnævnt 10 film som årets bedste eller mest bemærkelsesværdige amerikanske film, og som sædvanlig er der et par overraskelser på listen, som ser således ud:

Coraline
The Hangover
The Hurt Locker
The Messenger
Precious
A Serious Man
A Single Man
Sugar
Up
Up in the Air

Hele to animationsfilm blev det til. Det var forventet, at Pixar-filmen Up ville få en plads, men at der også blev plads til Coraline var noget overraskende. Også overraskende var det, at den lille film Sugar blev fundet værdig til en plads på listen, og at en stor film som James Camerons Avatar ikke er at se, selvom den har fået meget flotte anmeldelser.

Tre af favoritterne til årets Oscaruddeling, The Hurt Locker, Precious og Up in the Air, fik deres forventede plads på listen, og også Coen-brødrenes nyeste, A Serious Man, blev der plads til, mens de to mindre film The Messenger og A Single Man, der begge har vundet priser på store europæiske film festivaler, også blev nævnt, hvilket ikke mange havde regnet med. Den populære komedie The Hangover, der kom ud i de danske biografer tidligere på året med titlen Tømmermænd i Vegas, runder årets liste af.

Man kan besøge det Amerikanske Film Institut her: www.afi.com

Kritikerpriser fra LA og NY

2009-12-21T00:15:00.008+01:00

De to store amerikanske kritikersammenslutninger i Los Angeles og New York har i denne uge annonceret deres priser for filmåret 2009, og der var stor enighed om, at årets bedste film er Kathryn Bigelows The Hurt Locker, som vandt prisen på både øst- og vestkysten. Desuden udnævnte begge sammenslutninger Bigelow som årets instruktør.

The Hurt Locker har vundet masser af de mindre kritikerpriser på det sidste, men det bliver hurtigt for meget, hvis jeg skal berette om allesammen herinde, så hvis man er interesseret, kan man besøge Awards Daily, der følger med i alle priserne i denne hektiske "award season", hvor snart alle amerikanske storbyer med respekt for sig selv har en kritikersammenslutning.

Men de to største og mest prestigefyldte er og bliver grupperne i Los Angeles og New York, og de fordeler deres priser på denne måde i år:

-Los Angeles Film Critics Awards 2009:

Bedste film:
The Hurt Locker, af Kathryn Bigelow.

Mandlige hovedrolle:
Jeff Bridges - Crazy Heart

Kvindelige hovedrolle:
Yolande Moreau - Séraphine

Mandlige birolle:
Christoph Waltz - Inglourious Basterds

Kvindelige birolle:
Mo'Nique - Precious

Instruktion:
Kathryn Bigelow - The Hurt Locker

Manuskript:
Jason Reitman & Sheldon Turner - Up in the Air

Animation:
Den fantastiske Hr. Ræv, af Wes Anderson.

Dokumentarfilm:
The Beaches of Agnès, af Agnès Varda
og
The Cove, af Louie Psihoyos.

Udenlandske film:
Summer Hours (Frankrig), af Olivier Assayas.

"New Generation Award":
Neill Blomkamp, instruktør af District 9.

Fotografering:
Christian Berger - Det hvide bånd

Musik:
T-Bone Burnett & Stephen Bruton - Crazy Heart

Production design:
Philip Ivey - District 9

Special pris for experimental film:
Anders Edström & C.W. Winter - The Anchorage

Æres-pris:
Jean-Paul Belmondo

Besøg Los Angeles Film Critics Association her: www.lafca.net
　

-New York Film Critics Awards 2009:

Bedste film:
The Hurt Locker, af Kathryn Bigelow.

Mandlige hovedrolle:
George Clooney - Up in the Air og Den fantastiske Hr. Ræv

Kvindelige hovedrolle:
Meryl Streep - Julie & Julia

Mandlige birolle:
Christoph Waltz - Inglourious Basterds

Kvindelige birolle:
Mo'Nique - Precious

Instruktion:
Kathryn Bigelow - The Hurt Locker

Manuskript:
Jesse Armstrong, Simon Blackwell, Armando Iannucci & Tony Roche - In the Loop

Animation:
Den fantastiske Hr. Ræv, af Wes Anderson.

Dokumentarfilm:
Of Time and the City, af Terence Davies.

Udenlandske film:
Summer Hours (Frankrig), af Olivier Assayas.

Debutfilm:
Hunger, af Steve McQueen.

Fotografering:
Christian Berger - Det hvide bånd

Special pris:
Andrew Sarris, filmanmelder på The New York Observer.

Besøg New York Film Critics Circle her: www.nyfcc.com

European Film Awards 2009

2009-12-14T00:55:00.019+01:00

Lørdag aften blev årets European Film Awards afholdt i Bochum i Tyskland, og det blev en stor aften for østrigske Michael Haneke og hans tyske film Det hvide bånd, der tog priserne for årets bedste film, instruktion og manuskript.

Filmen der er en fortælling om mystiske hændelser i en lille tysk by lige før 1. verdenskrig, vandt i maj måned Guld-palmen i Cannes, og den var da også en af forhåndsfavoritterne til aftenens europæiske filmpris sammen med den franske Un Prophète (A Prophet), der måtte "nøjes" med prisen for bedste skuespiller, plus en teknisk pris.

Michael Haneke (nr. 2 fra højre) modtager prisen for årets bedste europæiske film -->

EFA/ActionPress/Guido Ohlenbostel

Dette års vinder af Oscaren for bedste kvindelige hovedrolle, Kate Winslet, gentog kunststykket, og vandt for sin præstation i The Reader. En anden af årets Oscar-vindere, filmfotografen Anthony Dod Mantle, som har boet og arbejdet i Danmark i mange år, og vandt en Oscar for Slumdog Millionaire, vandt prisen for bedste fotografering for Lars von Triers Antichrist og netop Slumdog Millionaire, der også fik publikumsprisen.

-European Film Awards 2009 - vinderne:

Bedste film:
Det hvide bånd, af Michael Haneke.

Skuespiller:
Tahar Rahim - Un Prophète (A Prophet)

Skuespillerinde:
Kate Winslet - The Reader

Instruktion:
Michael Haneke - Det hvide bånd

Manuskript:
Michael Haneke - Det hvide bånd

Animation:
Mia and the Migoo, af Jacques-Rémy Girerd.

Dokumentarfilm:
The Sound of Insects: Record of a Mummy, af Peter Liechti.

Fotografering:
Anthony Dod Mantle - Antichrist og Slumdog Millionaire

Komponist:
Alberto Iglesias - Brudte favntag

European Discovery:
Peter Strickland - Katalin Varga

Teknisk pris:
Brigitte Taillandier, Francis Wargnier, Jean-Paul Hurier & Marc Doisne, lydteknikere på Un Prophète (A Prophet)

Kritikerpris:
Tatarak, af Andrzej Wajda.

Kortfilm:
Poste Restante, af Marcel Lozinski.

Publikumspris:
Slumdog Millionaire, af Danny Boyle.

Special pris for produktion:
Diana Elbaum & Jani Thiltges.

"European Achievement in World Cinema":
Isabelle Huppert

Æres-pris:
Ken Loach

Besøg det Europæiske Film Akademis hjemmeside her: www.europeanfilmacademy.org

Nyt i biografen - uge 50

2009-12-11T21:20:00.007+01:00

I denne uge er der kun en enkelt ny film i de danske biografer. Det drejer sig om den franske film Coco før Chanel, der har Audrey Tautou, kendt især fra den populære Amélie fra 2001, i hovedrollen som den verdensberømte modeskaber Coco Chanel. Filmen fortæller historien om "Coco" før hun blev rig og berømt.

Der er dog en enkelt film mere der har premiere i denne uge. Det er den efterhånden klassiske "stop-motion" animerede The Nightmare Before Christmas der får en re-premiere, men denne gang er det i det modebevidste 3-D..! Filmen kan ses i Cinemaxx i København, Århus og Odense, men man skal skynde sig, for den spiller kun i denne kommende weekend.

Besøg bl.a. Filmnet.dk og CinemaZone.dk for anmeldelser.

Robert-nomineringerne 2009

2009-12-11T21:15:00.003+01:00

Danmarks Film Akademi har offentliggjort årets Robert-nomineringer, og det er Nils Malmros' Kærestesorger der fører an med 14 nomineringer. Lars von Triers Antichrist er lige bagefter med 12, mens Ole Bornedals Fri os fra det onde har fået 10 nomineringer. Alle tre film er fortjent og forventet nomineret til årets bedste film, og det samme er Applaus, der dog noget uforståeligt kun har fået 2 nomineringer i alt.

Noget overraskende er det, at den sidste der er nomineret til bedste film er Nikolaj Steens debutfilm Oldboys, der har premiere 1. juledag. Den har fået i alt 6 nomineringer, og med i toppen af antal nomineringer er også Headhunter med 8 stk. Dog ikke for bedste film, men der blev både instruktion og manuskript nomineringer til Rumle Hammerich. Hella Joofs Se min kjole er også godt med med 7 nomineringer, bl.a. en lidt overraskende nominering for bedste instruktion. Godt med nomineringer har Tomas Villum Jensens actionkomedie Ved verdens ende også fået. 6 i alt. Den fik en meget overraskende nominering for bedste kvindelige hovedrolle, plus fem nomineringer i de tekniske kategorier.

Robert-uddelingen finder sted søndag d. 7 februar i Cirkusbygningen i København.

-Robert-nomineringerne 2009:

Årets danske spillefilm:
Antichrist, af Lars von Trier.
Applaus, af Martin Zandvliet.
Fri os fra det onde, af Ole Bornedal.
Kærestesorger, af Nils Malmros.
Oldboys, af Nikolaj Steen.

Årets mandlige hovedrolle:
Willem Dafoe - Antichrist
Thomas Ernst - Kærestesorger
Kristian Halken - Oldboys
Cyron Melville - Vanvittig forelsket
Lars Mikkelsen - Headhunter

Årets kvindelige hovedrolle:
Charlotte Gainsbourg - Antichrist
Birgitte Hjort Sørensen - Ved verdens ende
Stephanie Leon - Se min kjole
Paprika Steen - Applaus
Simone Tang - Kærestesorger

Årets mandlige birolle:
Jens Andersen - Fri os fra det onde
Marcus Nicolas Christensen - Himlen falder
Robert Hansen - Oldboys
Henning Moritzen - Headhunter
Søren Pilmark - Kærestesorger

Årets kvindelige birolle:
Ida Dwinger - Kærestesorger
Ellen Hillingsø - Karla og Katrine
Charlotte Munch - Headhunter
Malou Reymann - Se min kjole
Pernille Valentin - Fri os fra det onde

Årets instruktør:
Ole Bornedal - Fri os fra det onde
Rumle Hammerich - Headhunter
Hella Joof - Se min kjole
Nils Malmros - Kærestesorger
Lars von Trier - Antichrist

Årets manuskript
Ole Bornedal - Fri os fra det onde
Rumle Hammerich - Headhunter
Nils Malmros, John Mogensen - Kærestesorger
Nikolaj Steen - Oldboys
Lars von Trier - Antichrist

Årets børne- og ungdomsfilm:
Karla og Katrine, af Charlotte Sachs Bostrup.
Se min kjole, af Hella Joof.
Storm, af Giacomo Campeotto.
Superbror, af Birger Larsen.
Vølvens forbandelse, af Mogens Hagedorn.

Se alle Robert-nomineringerne her: http://www.dfi.dk/Nyheder/FILMupdate/2009/Robert-nomineringer-2010.aspx og læs mere om Robert på Film Akademiets hjemmeside: http://www.filmakademiet.dk.

National Board of Review - vinderne 2009

2009-12-04T00:25:00.011+01:00

Jason Reitmans Up in the Air og Clint Eastwoods Invictus var de store vindere med henholdsvis 4 og 3 priser, da National Board of Review torsdag offentliggjorde deres filmpriser for 2009.

Sammenslutningen med base i New York er normalt den første af de store kritikergrupper der annoncerer deres priser, og det var ikke anderledes i år. Dermed er årets "award season" rigtig gået i gang, og en af de store forhåndsfavoritter i år, Up in the Air, blev af National Board of Review udnævnt som årets bedste film.

Prisen for bedste mandlige hovedrolle blev delt mellem George Clooney i netop Up in the Air, og Morgan Freeman som selveste Nelson Mandela i Clint Eastwoods Invictus. Eastwood selv fik prisen for bedste instruktion. Bedste kvindelige hovedrolle gik til Carey Mulligan for danske Lone Scherfigs engelske film An Education.

Morgan Freeman som Nelson Mandela i Clint Eastwoods Invictus -->

National Board of Review havde også en pris til dansk film, da Anders Østergaards dokumentarfilm Burma VJ var en af modtagerne af gruppens såkaldte "Freedom of expression" pris. Vigtigt for filmen, der også er blevet udvalgt som en af de 15 film der kæmper om Oscarnomineringer for årets bedste dokumentarfilm.

Den 12. januar 2010 holdes selve gallafesten hvor National Board of Review uddeler deres priser til årets vindere.

-National Board of Review Awards 2009:

Bedste film:
Up in the Air, af Jason Reitman.

Mandlige hovedrolle:
George Clooney - Up in the Air
&
Morgan Freeman - Invictus

Kvindelige hovedrolle:
Carey Mulligan - An Education

Mandlige birolle:
Woody Harrelson - The Messenger

Kvindelige birolle:
Anna Kendrick - Up in the Air

Instruktion:
Clint Eastwood - Invictus

Manuskrit (originalt):
Joel Coen & Ethan Coen - A Serious Man

Manuskript (baseret på andet materiale):
Jason Reitman & Sheldon Turner - Up in the Air

Animation:
Up, af Pete Docter & Bob Peterson.

Dokumentarfilm:
The Cove, af Louie Psihoyos.

Ikke-engelsk sprogede film:
A Prophet (Frankrig), af Jacques Audiard.

Ensemble-skuespil:
Det' indviklet (Meryl Streep, Steve Martin, Alec Baldwin)

Skuespil-gennembrud (mandlige):
Jeremy Renner - The Hurt Locker

Skuespil-gennembrud (kvindelige):
Gabourey Sidibe - Precious

Special pris for "Filmmaking achievement":
Wes Anderson - Den fantastiske Hr. Ræv

"Spotlight Awards" for instruktør debut:
Duncan Jones - Moon
Oren Moverman - The Messenger
Marc Webb - 500 Days of Summer

"Freedom of Expression Awards":
Burma VJ, af Anders Østergaard.
Invictus, af Clint Eastwood.
The Most Dangerous Man in America: Daniel Ellsberg and the Pentagon Papers, af Judith Ehrlich & Rick Goldsmith.

Special pris for filmhistorie:
Jean Picker Firstenberg, tidligere administrerende direktør i det amerikanske filminstitut.

Besøg National Board of Review på www.nbrmp.org

Nyt i biografen - uge 48 & 49

2009-12-04T00:20:00.002+01:00

Så kom tiden mange har ventet på. Tredje og sidste del i Stieg Larssons "Millenium"-trilogi; Luftkastellet der blev sprængt. Tidligere på året har både 1'eren og 2'eren trukket fulde huse i biograferne, så mon ikke også sidste del kommer til at klare sig godt. Her en uge efter premieren på film nr. 3, har de tre film i alt solgt næsten 2 millioner billetter i de danske biografer!

Der var i uge 48 desuden premiere på den amerikanske actionfilm Ninja Assassin, og den danske instruktør Simon Staho var med Kærlighedens krigere klar med endnu en svensk film.

I uge 49 er der en lang række nye film i biograferne. Den billigt producerede gyserfilm Paranormal Activity er blevet nærmest et fænomen i de amerikanske biografer, og den får vi at se i denne uge. Fra det amerikanske kommer også komedien Parterapi i Paradis og Steven Soderberghs fire år gamle Bubble er månedens film i Cinemateket i København.

Franske Luc Besson kommer med animationsfilmen Arthur og Malthazars hævn, og fra det latinamerikanske kommer dramaerne La Nana og Sin Nombre. Spørg mig ikke hvorfor man ikke har givet filmene en dansk titel. La Nana ("Tjenestepigen") har premiere i København og Århus, Sin Nombre ("Uden navn") i København, Århus og Odense.

Anmeldelser kan læses hos bl.a. CinemaZone.dk.

Nyt i biografen - uge 47

2009-11-22T21:00:00.003+01:00

Ugens mastodont i de danske biografer i uge 47 er film nr. to i Twilight-sagaen; New Moon. Den første film i serien blev som forventet en kæmpe succes, og denne skal også nok få alle fansene af bøgerne i biffen.

Dokumentaristen Michael Moores nyeste film har også premiere i denne uge. I Kapitalismen: En kærlighedshistorie tager han verdensøkonomiens kollaps under kærlig behandling.

Den franske film Første dag i resten af dit liv har premiere i København, og københavnske Cinematekets "månedens film" er denne gang dramaet Frozen River. Den er iøvrigt allerede udkommet på DVD, og jeg har anmeldt filmen her. Det er anden gang Cinemateket vælger en film der allerede er udkommet på DVD i dette ellers glimrende koncept med at give biografpremiere til små film, som ikke før har været i dansk biografdistribution, og jeg forstår det ikke. Der er så mange andre film som slet ikke er tilgængelige her i landet, som man ellers kunne vælge, i stedet for en som folk bare kan gå hen i den lokale Blockbuster efter. Men lad det nu ligge...

Besøg CinemaZone.dk for anmeldelser af de nye film.

Biografanmeldelse: 2012

2009-11-14T03:00:00.012+01:00

2012

instruktion: Roland Emmerich.
med bl.a.: John Cusack, Chiwetel Ejiofor, Thandie Newton, Oliver Platt, Zlatko Buric, Woody Harrelson, Amanda Peet, Danny Glover.

Man kan ikke beskylde den tyske instruktør Roland Emmerich for at være den mest diskrete filmmager i Hollywood. Om det er invasion fra rummet i Independence Day eller klimakatastrofer i The Day After Tomorrow, kan man være sikker på, at få serveret enorme og larmende brag af nogle filmiske udstyrsstykker. De katastrofer Emmerich før har bragt til det hvide lærred, er dog intet imod hvad der venter hele verden i 2012. Vi taler denne gang ganske enkelt om menneskehedens endeligt.

Det hele begynder i 2009, hvor forskeren Dr. Helmsley opdager, at ekstra stærke strålingsudbrud fra solen er ved at koge jordens indre, og det vil på et tidspunkt betyde, at alle jordens tektoniske plader vil forskyde sig og forandre hele jordklodens landmasser. Det kan blive menneskehedens undergang som vi kender det fra bibelens armageddon. Dommedag. I præcis det år, som flere civilisationer og kulturer har forudsagt i århundreder! I al hemmelighed sætter verdens regeringer planer i gang, der skal sørge for, at højtstående personer og andet godtfolk der har råd til at betale milliarder af kroner, får en plads i de speciel konstruerede arker man begynder at bygge i Kinas bjerge.

Tre år senere lever det meste af jordens befolkning stadig i lykkelig uvidenhed om det der venter dem, og da den fraskilte Jackson Curtis skal på en campingtur i Yellowstone nationalparken med sine to børn, er der ikke lang tid til at den lurende katastrofe bliver til virkelighed. På turen møder han den halvskøre radiovært Charlie, som tilsyneladende ved hvad der snart skal ske, og da jordens plader begynder at forskyde sig, og USA og resten af verden begynder at blive opslugt af enorme vulkanudbrud, gigantiske jordskælv og efterfølgende kilometerhøje tsunamier, har Jackson kun for øje at få familien afsted mod Kina, hvor de takket være Charlie ved, at redningen måske befinder sig.

(copyright: Columbia Pictures/Sony Pictures-Disney DK)

At denne lille familie gang på gang kan overleve det de gør, mens millioner af mennesker dør omkring dem, er bare én af de ting man ikke skal bekymre sig alt for meget om, for man må aflevere sine hjerneceller ved indgangen til biografsalen når man går ind til en film som 2012, der hverken har naturens eller fysikkens logikker med sig, og når man skal sidde og undre sig over noget så simpelt, som hvorfor det er aften på samme tid i både Washington D.C. og Rom, så er der mange spørgsmål der indfinder sig i løbet af filmens oppustede 2½ time lange spilletid.

2012 er ofte medrivende, men jeg ville ønske, at produktionsselskabet bag filmen havde skåret bare en brøkdel i budgettet til special effects, og brugt de småpenge det ville have været, på at hyre en filmklipper! Det er som om filmen gentager sig selv alt for mange gange, uden synlige formål, og alt for meget virker som fyld. Ikke bare én, ikke to, men flere gange, og det er allerede inden kursen er sat mod Kina, er det lige ved og næsten for vore venner, mens jorden buldrer og brager under dem, og selv den ellers meget nervepirrende og meget velfungerende slutning føles unødvendig langstrakt.

Destruktion i stor stil er selvfølgelig denne genres mål, men alligevel kan man godt gøre sig lidt mere umage for at pakke det ind i en mindre tåkrummende indpakning, og selvom alle skuespillerne gør det godt og troværdigt, så har de ikke meget at arbejde med når det ikke lige involverer et forsøg på at redde sig fra naturens rasen. "Jeg føler, at noget trækker os væk fra hinanden", siger Jacksons ekskones nye mand til hende midt i en mindre personlig krise mellem de to i et supermarked, og sekundet efter ryster jorden og sprækker lige midt imellem dem. Det er præcis så øretæveindbydende som det lyder.

Heldigvis er der også øjeblikke der er mere menneskelige ægte, hvor skuespillerne får lov at gøre deres arbejde uden at blive tynget af manuskriptets af og til kitschede indhold, og inden man når at blive alt for irriteret over de momenter der bliver krampagtigt komiske, kører Emmerich hele sit arsenal i stilling, og man føler, at han som en anden dirigent står foran lærredet og råber: "Mere! Mere! Mere!". Hvis man ikke bliver afskrækket af 2½ time med dette, så kan man med sindsro indløse billet til hans ekstravagante ødelæggelsestrip, og være vidne til jordens undergang fra første parket.

Nyt i biografen - uge 46

2009-11-12T22:10:00.001+01:00

Jorden går under!!!

Men endnu sker det kun på film... Tyske Roland Emmerich kommer i denne uge med sit nyeste brag, katastrofefilmen 2012, hvor hele menneskeheden i den grad er på spanden.

Helt så voldsomt er det ikke i den japanske animationsmester Hayao Miyazakis Ponyo på klippen ved havet, eller i den amerikanske romantiske komedie 500 Days of Summer.

Sidste nye film i denne anden uge i november er det tyske politiske drama Hannahs valg. En film som danske Zentropa iøvrigt er med på som produktionsselskab.

Anmeldelser kan som altid findes hos CinemaZone.dk.

Nyt i biografen - uge 44 & 45

2009-11-12T22:05:00.001+01:00

Onsdag i uge 44 var der verdenspremiere på dokumentarfilmen Michael Jackson's This Is It. Kongen af pop, Michael Jackson, døde i slutningen af juni måned, og filmen består af optagelser fra prøverne til den række af koncerter han skulle have spillet i London her i løbet af efteråret.

To danske film havde også premiere i uge 44. Den romantiske komedie Simon & Malou med Dejan Cukic og Tuva Novotny i hovedrollerne, og Anders Morgenthalers animationsfilm Æblet & Ormen, som bl.a. Frank Hvam og Sidse Babett Knudsen lægger stemmer til.

Der var desuden premiere på den amerikanske spændingsfilm Nådeløs hævn, og Steven Soderberghs komedie-drama The Informant!, hvor Matt Damon er i topform i hovedrollen. Ugens sidste nye film kom fra Sverige og hedder De ufrivillige. Filmen er iøvrigt Sveriges bud i kampen om en Oscar-nominering i kategorien bedste ikke-engelsk sprogede film.

Selvom vi kun er i begyndelsen af november måned, så er der åbenbart nogle der mener, at vi allerede nu skal have et par julefilm! I uge 45 var der premiere på Robert Zemeckis' motion-capture 3D filmatisering af Dickens klassikeren A Christmas Carol, og også den danske film Julefrokosten havde premiere. Filmen er dog ikke en genindspilning af den danske komedieklassiker med samme navn fra 1976. Rasmus Heide, som sidste år stod bag kæmpehittet Blå mænd, har instrueret.

Sidste nye film i uge 45 var den japanske Oscar-vinder Departures, som havde premiere i København og Århus.

Klik ind på CinemaZone.dk og læs anmeldelser af alle de nye film.

Biografanmeldelse: Zombieland

2009-11-12T22:00:00.012+01:00

Zombieland

instruktion: Ruben Fleischer.
med bl.a.: Jesse Eisenberg, Woody Harrelson, Emma Stone, Abigail Breslin, Bill Murray.

Gyser-genren har i mange år haft en undergenre, hvor frådende zombier æder alt på deres vej. Allerhelst os velsmagende mennesker. Men selvom zombierne kan være ganske modbydelige at se på når make-up effekterne er godt udført, så er det ofte ikke selve zombierne der er det uhyggelige i filmene, men mere den stemning der skabes af en instruktør som ved hvad han laver.

Så en ironisering over de af og til dvask udseende levende døde ligger lige til højrebenet, og det hylende morsomme britiske makkerpar Edgar Wright og Simon Pegg tog skridtet fuldt ud, da de i 2004 lavede zombie-komedien Shaun of the Dead, og nu er amerikanerne så kommet med Zombieland, der selvom den ofte er ustyrlig morsom, ikke helt kan nå de samme satiriske højder som Shaun of the Dead.

Kun et par måneder efter det der skulle blive Patient 0 tog første bid af den hamburger der bar en dødbringende zombie-virus, har verden ændret sig, og der er ikke mange mennesker tilbage som ikke er blevet til kødædende kannibal-zombier. USA er blevet til Zombieland, og de få overlevende kendes under navnet på den by de stammer fra. Columbus er en ung mand som prøver at overholde et sæt regler for at overleve, og han klarer det ganske godt. Ifølge ham selv hjælper det meget, at han allerede inden folk blev til zombier, holdte alle andre mennesker på afstand som om de var zombier!

(copyright: Columbia Pictures/Sony Pictures-Disney DK)

Columbus beslutter sig for at drage mod sin hjemby i Ohio, for at prøve på at få vished om sin familie, men på vejen møder han den humørfyldte Tallahassee, og da de bliver godt og grundigt snørret af pigerne Wichita og Little Rock, og hører, at Ohio er ryddet for mennesker, ændrer planerne sig. Sammen drager de fire i stedet mod vestkysten, hvor der eftersigende skulle være en lille zombie-fri oase.

Zombieland har en meget løssluppen stemning over sig, lige fra den fremragende introduktion hvor Columbus fortæller os hvordan man bedst overlever i Zombieland, og til det blodbad firkløveret af nye venner oplever tværs over det tidligere USA. Derfor er det ekstra synd, at filmen på et tidspunkt næsten febrilsk prøver at finde en mere menneskelig vinkel og en tragisk menneskelig historie for et par af vore venner, som vi udmærket godt kan regne ud, at de alle fire må have. Men filmen gør dette meget halvhjertet, og giver ikke sig selv tid til at dvæle ved de skrækkelige oplevelser der er gået forud for den historie der fortælles, og det gør, at dette mere alvorlige element i filmen ikke rigtig fungerer.

Derfor går dampen ind imellem af uhyrlighederne, og bl.a. da vi ankommer til skuespilleren Bill Murrays hus i Hollywood, og får serveret en række scener der dog isoleret set er meget vellykkede, går filmen altså for meget i stå. Med en spilletid på under halvanden time er det dog til at leve med, og da vi når til en rutsjebanetur af en finale i en forlystelsespark, hvor vore venner må slå zombier ihjel i både - ja, faktisk en rutsjebane - og et spøgelseshus, finder Zombieland sig selv igen som den overdrevne og underholdende splatterkomedie den er.

Biografanmeldelse: Funny People

2009-11-11T21:20:00.012+01:00

Funny People

instruktion: Judd Apatow.
med bl.a.: Adam Sandler, Seth Rogen, Jason Schwartzman, Jonah Hill, Leslie Mann, Eric Bana.

Der har været masser af succes i de sidste ti år for instruktør og manuskriptforfatter Judd Apatow. Efter at have arbejdet på forskellige Tv-shows brød han for alvor igennem som med-skaber af Tv-serien Freaks and Geeks, der efter min mening er den vel nok bedste og mest ægte ungdomsserie den lille firkantede skærm har set. Serien fik en meget dedikeret fanskare, men blev af forskellige årsager taget af programfladen efter kun 18 afsnit.

Instruktørdebuten på film kom for Apatow i 2005 med hittet The 40-Year-Old Virgin, og et par år senere tjente hans næste film Knocked Up endnu flere penge. Med Funny People har Apatow fået det helt store budget at gøre godt med i sin fortælling om komiker- og stand-up miljøet i Los Angeles, men ironisk nok er det blevet den første af hans film der ikke rigtig har fået fat i publikum.

George Simmons er en populær og succesfuld stand-up komiker og filmskuespiller. Han lever det søde liv med penge og smukke kvinder, men en dag får han en besked fra sin læge. Simmons er alvorlig syg med en form for leukæmi, og fremtiden for ham er meget uvis. Sygdommen kan være dødelig, og han bliver langsomt tappet for kræfter af den medicin han skal til at tage. Han hyrer derfor den unge håbefulde stand-up'er Ira Wright som sin assistent. Ira skal bl.a. hjælpe med at skrive materiale til George, og de to får et specielt venskab, mens George begynder at tage sit liv med alt for mange fejltagelser op til overvejelse.

(copyright: Universal Pictures/UIP)

Det er en helt speciel og reflekterende komedieform Funny People lægger ud med. Det kan lyde meget klichéfyldt med en mand der pludselig ser sit liv i et andet lys fordi han bliver syg, men filmen bliver i sig selv ikke en kliché, for den er så klog, at den ikke har som mål at lade tårerne stømme ud efter endnu en egoistisk mand har fundet det ægte i livet.

Judd Apatow har selv en fortid i stand-up miljøet, og det kan ses på filmen der tegner et meget ubesværet portræt af denne form for live-komik, som kræver meget af den der optræder. Adam Sandler giver en af karrierens bedste præstationer som George Simmons, der nærmest kan ses som et alter-ego for Sandler selv og den form for komik der har gjort ham berømt, og som Ira er Seth Rogen som sædvanlig i hopla i en type rolle som han har udført rigtig godt, rigtig mange gange. Desuden byder filmen på en næsten uendelig perlerække af komikere der dukker op i cameo-roller som sig selv.

Funny People har dog bare ét altafgørende problem, og det er, at den simpelthen er alt, alt for lang. Der er nok stof til to film, og det går desværre meget ud over helhedsindtrykket. Især filmens første time er ganske enkelt fremragende, og efter halvanden time er vi kommet så meget rundt omkring disse personer, at man godt kunne have afrundet historien.

Men det gør Apatow ikke. Istedet får vi næsten en hel time ekstra med en selvstændig historie om Georges forsøg på at vinde sin eks-kæreste tilbage, og i denne sidste del mister filmen al den underliggende melankoli, som den på så fornem vis har lagt for dagen op til da. Denne nye drejning på historien er aldeles ordinær, og hvis jeg skal være hård, så vil jeg gå så langt som til at sige, at det er det mest uinteressante og ligegyldige Apatow har skrevet. Det er en skam, for han har med dele af Funny People lavet det bedste han endnu har opnået som filminstruktør, og derfor er det endnu mere ærgeligt, at han er lige ved at tabe det hele på gulvet og leverer Funny People som en alt for ujævn film, der kun lige redder sig op på en karakter over middel på grund af den første meget vellykkede del.

Nyt i biografen - uge 43

2009-10-28T22:25:00.003+01:00

De tre store titler i uge 43 var de amerikanske Funny People og Zombieland, en komedie og en gyserkomedie, og det danske drama Over gaden under vandet.

I København og Århus var der premiere på den tyrkiske Nefes og den amerikanske Soraya M., en barsk og desværre sand historie om Irans brug af stening som straf.

Fra søndag i uge 43 til lørdag i uge 44 spiller Cinemateket i København den svensk/danske instruktør Johan Melins Profetia, der vises som Cinematekets "månedens film", og dokumentarfilmen Earth, som er Tv-serien Planet Earth der er blevet klippet om til en biografdokumentarfilm, kan opleves i en håndfuld biografer landet over.

CinemaZone.dk har som altid anmeldelser af de nye film.

Nyt i biografen - uge 41 & 42

2009-10-28T22:25:00.001+01:00

Der var som sædvanlig masser af nyt i biograferne landet over i efterårsferien.

Fredag i uge 41 begyndte to danske film kampen om publikum. Det drejede sig om familie/børnefilmen Monsterjægerne og actioneventyret Ved verdens ende.

Alan Parkers klassiske musikfilm Fame er blevet genindspillet/nyfortolket, og den nye Fame spillede op til dans i uge 41, mens en professionel danser er en af hovedpersonerne i det franske drama Paris.

Bruce Willis kunne ses i hovedrollen i science fiction filmen Surrogates, og de uforlignelige Coen-brødre Joel og Ethan var tilbage med den sorthumoristiske A Serious Man.

I uge 42 dukkede Meryl Streep op som mesterkokken Julia Child i Julie & Julia, og Robert Downey Jr. og Jamie Foxx stod øverst på plakaten i dramaet Solisten.

Besøg CinemaZone.dk for anmeldelser af de nye film.

Biografanmeldelse: Op

2009-10-02T21:30:00.012+02:00

Op

instruktion: Pete Docter & Bob Peterson.
med stemmer af bl.a.: Edward Asner, Christopher Plummer, Jordan Nagai.
med danske stemmer af bl.a.: Henning Palner, Kasper Kesje, Holger Perfort, Robert Hansen.

Det er svært at forestille sig hvad animationsgenren ville være uden Pixar. Lige siden selskabets første spillefilm, Toy Story fra 1995, har de henrykket både børn og voksne over hele verden. Og det er ikke kun de fantasifulde historier eller den flotte og opfindsomme animation der gør filmene til noget specielt. Det indeholder mange andre film i genren også, men det er deres helt særlige talent for at skabe noget fortællermæssigt unikt, som på to helt forskellige plan appellerer til både børn og voksne. Deres nyeste film Op, er ingen undtagelse.

Da han som barn så den berømte opdagelsesrejsende Charles Muntz i ugerevyen i biografen, blev Carl Frederiksen bidt af en gal eventyrer. Han møder pigen Ellie, som er ligeså vild med eventyrhistorierne om Muntz i Sydamerika, og Carl og Ellie forelsker sig og bliver gift, men livets almindeligheder og genstridigheder kommer i vejen for de store planer de havde som børn. Så årene går, og da alderdommen indhenter dem mister Carl sin elskede Ellie.

Carl sidder nu alene tilbage i deres hus, som de lokale myndigheder gerne vil have fat i så grunden kan indlemmes i al det moderne nybyggeri der foregår lige udenfor Carls hoveddør. Carl vil gerne bare være i fred, men efter et sammenstød med en bygningsarbejder, har han udsigt til at blive tvunget på plejehjem. Det vil han alligevel ikke finde sig i, og med hjælp fra tusinde af farvestrålende balloner løfter han huset op fra jorden, og sætter kurs mod Sydamerika og det eventyr som han og Ellie så gerne ville have oplevet. Der er bare lige et enkelt problem. Da huset steg til vejrs, stod der en lille spejderdreng ude på verandaen...

(copyright: Walt Disney Pictures/Pixar)

I de første 10-15 minutter af Op bliver vi budt på en så smuk historie, at den sagtens kunne stå for sig selv som en enestående kortfilm. Det er om at forelske sig, om at leve livet sammen og om at miste og være alene tilbage, og for den voksne del af publikum, er det måske det mest tilfredsstillende Pixar nogensinde har lavet. Carl og Ellies liv sammen bliver fortalt med billeder kun tilsat musik, og det er en overbevisende og næsten uhørt rørende menneskelig symfoni.

Men Op er selvfølgelig først og fremmest en film for børn, og en af de få ting der forhindrer Op i at få fuldt hus på karakterskalaen er, at den desværre ikke er helt fri for det element som mange animationsfilm har, og som ofte gør, at vi voksne kommer til at sidde og kede os lidt. For børnene skal der være gang i den, og filmens sidste tredjedel byder på de obligatoriske og ganske ligegyldige actionscener, mens komikken med talende hunde og deres fokusering på egern og tennisbolde også hurtigt bliver lidt for ensformigt. Heldigvis bliver det dog aldrig så larmende og fjollet som man ellers ofte ser, og objektivt set passer det fint nok ind i filmens historie og univers.

Overordnet set er Op en dybt tilfredsstillende film. Den er sjov og spændende for de mindste, og den taler intelligent til det ældre pulbikum med sin unikke tilgang til historien om Carl Frederiksen og det tætte venskab han får opbygget til den ivrige spejderdreng Robert. Det er svært ikke at knibe en tåre, når Carl opdager præcis hvor lykkelig hans kære Ellie havde været sammen med ham, og her går det op for ham, at det største eventyr ofte er livet i sig selv. Op er et eventyr i sin reneste form. Som en god godnathistorie en livsklog bedstefar fortæller til sit barnebarn der sidder og lytter med store øjne, og den indeholder sublime øjeblikke der blander humor og humanisme som kun Pixar-folkene kan gøre det.

Nyt i biografen - uge 40

2009-10-01T20:55:00.000+02:00

Det er familiefilmene der står på menuen i denne uge. Ugens to store premierefilm er animationsfilmen Op, som kommer med både original og dansk tale, og i 3D i enkelte biografer, og Giacomo Campeotto står bag den danske familiefilm Storm.

Ugens sidste nye film er den engelske socialrealist Ken Loachs nyeste film, Looking for Eric, der bl.a. har den tidligere fodboldstjerne Eric Cantona på rollelisten.

Anmeldelser af ugens nye film kan læses på CinemaZone.dk.

Biografanmeldelse: Pigen der legede med ilden

2009-10-01T20:50:00.012+02:00

Pigen der legede med ilden

instruktion: Daniel Alfredson.
med bl.a.: Noomi Rapace, Michael Nyqvist, Lena Endre.

Filmatiseringen af den svenske forfatter Stieg Larssons bestseller Mænd der hader kvinder (læs min DVD-anmeldelse her) blev i foråret set af næsten 1 million mennesker i de danske biografer. Filmen der er fornemt instrueret af danske Niels Arden Oplev blev ikke bare en succes i Danmark, men også i resten af Skandinavien, og det var en af grundene til, at man besluttede sig for, at de to næste afsnit af Larssons trilogi også skulle ud i biograferne. Det var ellers først meningen, at de to næste bøger, Pigen der legede med ilden og Luftkastellet der blev sprængt, skulle have været lavet som en Tv-serie, men på grund af succesen med den første film klippede man al materialet om til to biograffilm.

I Pigen der legede med ilden er rollerne næsten byttet om i forhold til den første film. Hvor journalist Mikael Blomkvist var hovedpersonen i Mænder der hader kvinder, så er fokus nu på superhackeren Lisbeth Salander og hendes dystre fortid, der kommer tilbage for at forfølge hende. Det hele tager fart da Lisbeth bliver anklaget for flere mord, bl.a. på en journalist på Millennium-forlaget hvor Blomkvist arbejder. Journalisten arbejdede på en sag om menneskehandel, og det viser sig, at meget højtstående personer er dybt involveret. Blomkvist er dog overbevist om, at Lisbeth er uskyldig, og han prøver at komme til bunds i den dødsensfarlige sag.

(copyright: Yellow Bird Films/Nordisk Film)

Mænd der hader kvinder havde et stort produktionsapparat i ryggen, og det kunne mærkes på filmen, som var utrolig professionelt håndværk hele vejen igennem. Filmen formåede at gøre sit plot troværdigt, men bl.a. her er Pigen der legede med ilden ind imellem lidt sværere at sluge. Det der fungerer i en spændingsroman, kommer ikke nødvendigvis til at fungere troværdigt når det bliver overført til levende billeder som skal foregå i den virkelighed vi kender, og bl.a. er et stort brød af en næsten overmenneskelig skurk som taget ud af en James Bond-film, og det er svært at få til at passe ind i en svensk mordgåde.

Den helt store styrke i Pigen der legede med ilden er portrættet af Lisbeth Salander, og her kan vi især se, at vi har at gøre med en fortsættende serie. Vi får flere ting af vide, og vi graver dybere ned i fortiden. Der er en god dynamik i filmen, og balancen mellem selve opklaringsarbejdet hvor brikkerne langsomt samles, og de dramatiske højdepunkter i jagten på forbryderne, der kulminerer med en voldsom og blodig afslutning, er rigtig god.

Som biograffilm lider Pigen der legede med ilden dog lidt under af, at den er den miderste del af en fortælling. Hvor den første film sagtens kan stå alene, så kniber det med denne. Man bliver smidt direkte ind i historien om Blomkvist og Salander, og det forventes, at man kender til deres forhistorie i den første film. Vi bliver desuden introduceret for flere personer, som man ikke følger op på, og derfor må man forvente, at de kommer ind i historien igen i film nr. 3.

Betyder det hele så, at Pigen der legede med ilden er en dårligere film end Mænd der hader kvinder? Nej, ikke på nogen markant måde. Den er ikke helt så velfungerende som enkeltstående film, men den minder meget om det den først var tænkt som. Et spændende afsnit af en krimi Tv-serie, som svenskerne i forvejen er meget ferme til at producere, og jeg er overbevist om, at de allerfleste fans af bøgerne nok skal blive tilfredse, og glæde sig til når Luftkastellet der blev sprængt kommer i biograferne til november og afslutter historien.

Nyt i biografen - uge 38 & 39

2009-09-25T15:45:00.000+02:00

Ca. 1 million mennesker så Mænd der hader kvinder i de danske biografer i foråret, og de fleste skal sikkert også ind og se efterfølgeren, Pigen der legede med ilden, som var den store premiere i uge 38. Filmen var først tænkt som en Tv-serie sammen med film nr. 3, Luftkastellet der blev sprængt, men på grund af den store succes med filmatisering nr. 1 i forfatter Stieg Larssons trilogi, besluttede man at sende de to andre ud i biograferne også. Luftkastellet der blev sprængt har premiere d. 27 november.

I uge 38 kom også Eddie Murphy-komedien Imagine That, den franske Zaïna: Rytteren fra Atlasbjergene, og i Cinematekets nye tiltag med biografpremierer, kaldet "månedens film", var valget af film ganske besynderligt. Jonathan Demmes Rachel Getting Married er en fremragende film, men den udkom på DVD i Danmark for fem måneder siden! Cinemateket viser ofte både ældre og nyere film i deres forskellige serier, og det er godt, men hvis deres ellers gode idé med at sætte en premierefilm op hver måned skal holde vand, så må de altså finde film der ikke er i dansk distribution i forvejen. Som de gjorde sidste måned med den kazakhstanske Tulpan. Det hele gøres i øvrigt endnu mere bizart af, at den kopi Cinemateket har fået af Rachel Getting Married, er med svenske undertekster(!), og det altså på trods af, at filmen allerede er udgivet i Danmark. Bedre held næste gang...

Her i uge 39 er den mest markante premiere den danske Applaus af debutanten Martin Zandvliet. Paprika Steen spiller hovedrollen, og vandt tidligere på året prisen for bedste skuespillerinde på film festivalen i Karlovy Vary i Tjekkiet for sin præstation, der uden tvivl også vil få hende nomineret til både Bodil og Robert til vinter.

Den canadiske publikumsprisvinder fra festivalen CPH: PIX, Det er ikke mig.. jeg sværger! bliver sat op i enkelte biografer i denne uge. Det samme gør en ny opera-filmatisering af Puccinis berømte La Bohéme, og den amerikanske dokumentarfilm The September Issue, omhandlende modemagasinet Vogue.

Sidste nye film i denne uge er komedien Dance Flick. En "spoof" film der er spillefilmsdebut for instruktør Damien Wayans, nyeste generation i Wayans-familien, hvor hans onkler Keenen Ivory, Marlon og Shawn før har stået bag bl.a. Scary Movie-filmene.

Anmeldelser af de nye film kan læses på CinemaZone.dk.

Biografanmeldelse: Inglourious Basterds

2009-09-25T15:40:00.013+02:00

Inglourious Basterds

instruktion: Quentin Tarantino.
med bl.a.: Brad Pitt, Christoph Waltz, Mélanie Laurent, Eli Roth, Diane Kruger, Michael Fassbender, Daniel Brühl, Til Schweiger, B.J. Novak.

Lige siden han i 1992 som 28 årig tog Sundance Film Festival med storm med debutfilmen Reservoir Dogs, og to år senere vandt Guldpalmen i Cannes med Pulp Fiction, har den ene instruktørspire efter den anden prøvet at overgå stilen som den selvlærte Quentin Tarantino, der gik i sin helt egen filmskole ved at arbejde i en videobiks i de glade 80'ere, har lagt for dagen. Men en efter en har de fejlet, og med Tarantinos nyeste filmepos, der fortæller en lige så skamløs historie, som den er skamløst voldelig og underholdende, er Tarantino endnu engang kommet tilbage for at bevise, at der kun findes én som ham.

Inglourious Basterds foregår under 2. Verdenskrig, hvor vi i Frankrig møder en gruppe amerikansk/jødiske soldater, anført af løjtnant Aldo Raine. De har valgt at gå deres egne veje, med målet om at dræbe så mange nazister som muligt, og inspireret af Raines indianerblod, skalpere dem bagefter! Samtidig er Hans Landa på farten. "Jøde-jægeren" er han kendt som. Nogle år tidligere besøgte han i sin jagt et lille bondehus, hvor han og hans mænd mejede en jødisk familie ned. Datteren Shosanna formåede dog at flygte, og nu driver hun, under falsk identitet, en biograf i Paris. Da Goebbels propagandaministerium beslutter at holde premieren på en ny film om en ægte tysk krigshelt i hendes biograf, begynder hun at planlægge den ultimative hævn over Landa og hele det tredje rige, og Aldo Raine og hans mænd ser også filmpremieren som en gylden mulighed for at få skovlen under så mange nazister som muligt.

(copyright: The Weinstein Company/UIP)

Når man går ind til en film som Inglourious Basterds, så skal man have med i tankerne, at Tarantinos film ikke nødvendigvis foregår i den virkelige verden som vi kender den. Det bliver klart fra begyndelsen, da ordene; "Der var engang... i det nazi-besatte Frankrig" toner frem på skærmen, at dette ikke er som andre 2. Verdenskrigsfilm. Eventyr er måske så meget sagt, men det er en film-verden, hvor alting er karikeret, og netop derfor bliver det voldelige og groteske i filmen mere spiseligt. Det er markant i Tarantinos bagkatalog, men Inglourious Basterds er på mange måder alligevel den af hans film hvor det er allermest tydeligt, at Tarantino ser verden gennem et filmkamera, og det smitter af på personerne i filmen, som bl.a. en af de britiske soldater der er filmanmelder i det civile liv og ekspert i tysk ekspressionisme.

Skuespillet i Inglourious Basterds er fremragende, af og til på kanten af overspil, og Brad Pitt ser ud til at more sig gevaldigt i rollen som bastardernes leder, men på trods af filmens titel (begge ord er i øvrigt bevidst stavet forkert, men Tarantino har ikke givet en endegyldig forklaring på dette), så er "The Basterds" faktisk kun en lille del af filmen, og hvis vi skal lede efter de egentlige hovedkarakterer, så er det Hans Landa og Shosanna og deres historie som både begynder og afrunder filmen. Og det er ganske fint, for det er Christoph Waltz og Mélanie Laurent i de to roller der stjæler billedet. Waltz vandt prisen for bedste skuespiller på årets Cannes Film Festival, og er godt på vej til en Oscar-nominering for sit portæt af denne psykopatiske og sociopatiske nazist, mens Laurent med sit ansigtsudtryk fornemt viser sin figurs ar på sjælen og tørst efter hævn.

(copyright: The Weinstein Company/UIP)

Flere af Tarantinos filmiske kendetegn går igen i Inglourious Basterds, og filmen byder på mange lange dialogscener, hvor det ved første øjekast virker som om personernes samtale ingen vegne fører, men så pludselig kommer pointerne frem i de intense og foruroligende scener. Desværre skærer Tarantino også for ofte tingene ud i pap i løbet af filmen, med bl.a. en fortællerstemme der dukker op et par gange, og han bruger også nogle nærmest ironiske tekster der pludselig står midt i billedet med navnet på forskellige personer i filmen. Så god en historiefortæller og manuskriptforfatter som Tarantino er, burde det slet ikke være nødvendigt at gøre sådan noget, der egentlig virker lidt klodset.

"Dette er muligvis mit mesterværk", siger Aldo Raine efter at have skåret endnu et hagekors ud i panden på endnu en nazist, og man kan ikke undgå at føle, at ordene er Tarantinos helt egne om sin egen film. Det har han dog efter min mening ikke ret i, men hvis han selv mener det, et det muligvis bare én af grundene til at Inglourious Basterds er så fræk, underholdende, og forrygende intens for os andre.

Nyt i biografen - uge 37

2009-09-12T21:35:00.001+02:00

I denne uge får vi to nye danske film. Den ene er dokumentarfilmen Migranterne, hvori instruktør Niels Boel fortæller om fattige bolivianere der prøver lykken andre steder. Den anden er H.C. Andersen filmatiseringen De vilde svaner, der gør sig bemærket ved at selveste Dronning Margrethe står bag filmens scenografi via sine meget flotte decoupager.

Ugens to andre nye film er det franske drama Sommertid og det amerikanske actionbrag Gamer.

Anmeldelser af de nye film kan læses på CinemaZone.dk.

Biografanmeldelse: Headhunter

2009-09-08T16:00:00.010+02:00

Headhunter

instruktion: Rumle Hammerich.
med bl.a.: Lars Mikkelsen, Henning Moritzen, Charlotte Munck, Flemming Enevold.

I de senere år har vi fået en del meget velpolerede danske spændingsfilm, som ikke har lagt skjul på, at de har fundet inspiration i det amerikanske, hvor genren har haft gode vilkår i mange år efterhånden. Men at instruktøren bag noget så dansk som Otto er et næsehorn skulle gå hen og skabe en spændingsmættet film om den kyniske erhvervsverden, var der nok ikke mange der havde set komme. Men det er ikke desto mindre hvad Headhunter er.

Lars Mikkelsen spiller Martin Vinge. Han er såkaldt "Headhunter". En der finder de bedst egnede til store poster i erhvervslivet. En dag bliver han kontaktet af den kæmpestore Sieger-koncern. Den gamle leder N.F. Sieger vil have Martin til at finde sin efterfølger, da han ikke mener sønnen kan klare at overtage firmaet. Koncernen hjælper med lægehjælp til Martins alvorligt syge søn, og han har derfor svært ved at sige nej. Men det skulle han måske have gjort, for da Siegers søn Daniel forsøger at overbevise Martin om, at den gamle Sieger er senil og ikke ved hvad han laver, bliver Martin pludselig viklet ind i et farligt dobbeltspil, hvor han ikke aner hvem han kan stole på.

(copyright: Nordisk Film)

Skuespillet i Headhunter er med til at løfte filmen op på et plan, hvor det meget konstruerede plot bliver sat lidt til side. Lars Mikkelsen er fremragende som Martin Vinge. En forsagt mand, som har svært ved at komme i kontakt med de følelser han har ved at se sin søn ligge i sygesengen. Han kan ikke tale med sine nærmeste om det, og prøver at slippe væk ved at lade eks-konens nye mand adoptere sønnen, og de bedste stunder i Mikkelsens præstation kommer i de scener hvor han ikke siger noget, men udtrykker figurens mange følelser med sit ansigt.

Som N.F. Sieger ses Henning Moritzen, i det han selv har udtalt nok er hans sidste rolle. 81-årige Moritzen har en næsten 60 år lang karriere i dansk film bag sig, med bl.a. 3 Bodil-statuetter til følge, og hvis alt går som det burde, kan han i det mindste tilføje en nominering mere. Moritzen har fuld kontrol over rollen som Sieger. En gammel svag mand og en stærk strateg på samme tid, som kynisk taler om "den nye moral" i branchen.

Headhunter er strukturmæssigt skruet gedigent sammen, men det gennemgående far/søn tema som findes i portrættet af både Vinge og Sieger, bliver lige lovlig udpenslet engang imellem, hvor man for åbenlyst fremhæver ligheder mellem de tre mænd Martin, N.F. Sieger og Daniel, og deres egne far/søn forhold. Plottet er også enkelte gange ved at gå ud på et overdrev, hvor man sidder og tænker ved sig selv, om der ikke ville have været en lidt mindre voldsom og mindre kynisk måde at ordne tingene på.

Men Headhunter gør mange ting godt, og instruktør Hammerich bruger sine lokationer i København helt perfekt til ikke bare at skabe den distance og kulde, som den verden han beskriver byder på, men også det mere jordnære, som når Sieger som en anden Godfather sidder i det ydmyge baglokale i en restaurant. Det er atmosfære, og det har Headhunter rigtig meget af.

Nyt i biografen - uge 36

2009-09-06T16:25:00.002+02:00

Her 40 år efter den berømte Woodstock-festival fandt sted, kommer filmen Taking Woodstock, der bl.a. omhandler planlægningen af festivalen. Den alsidige Ang Lee har instrueret.

Desuden byder uge 36 på to andre amerikanske film. Komedien The Ugly Truth og krigsfilmen The Hurt Locker, og vi får også den danske komedie Camping.

Jeg har anmeldt den fremragende The Hurt Locker på Filmnet.dk, og den anmeldelse kan læses lige her.

Læs også anmeldelser hos CinemaZone.dk.

Nyt i biografen - uge 33, 34 & 35

2009-09-06T16:20:00.002+02:00

De sidste tre uger har budt på meget forskelligt nyt i biograferne. En stor film som G.I. Joe: Rise of the Cobra, baseret på det populære legetøj, har haft premiere, og den sydafrikanske science fiction film District 9 har henrykket anmeldere og publikum. Der har været gys i My Bloody Valentine, en genindspilning af filmen med samme navn fra 1981 (den nye er dog i 3D hvis det skulle interessere nogen), og romantik i komedien The Proposal.

For børnene har der været sjov og ballade i G-Force, hvor små nuttede marsvin er superhelte, og der er kommet en lang række både større og mindre film fra forskellige dele af verden. Spanske Pedro Almodóvars nye hedder Brudte favntag og har Oscar-vinder Penélope Cruz i hovedrollen. Fra Italien er der politiske intriger i Il Divo, og fra Tyskland kom den flotte Når kirsebærtræerne blomstrer. I USA kunne vi smage på vin i Bottle Shock, og Somers Town er typisk engelsk socialrealisme. Københavnske Cinemateket markerede sig desuden som premierebiograf med den kazakhstanske Tulpan.

I uge 35 var de to store film den danske Headhunter med Lars Mikkelsen og Henning Moritzen, og Quentin Tarantinos 2. Verdenskrigs-epos Inglourious Basterds.

Anmeldelser kan som altid læses hos bl.a. CinemaZone.dk.

Nyt i biografen - uge 31 & 32

2009-08-08T16:35:00.000+02:00

Sidste uge i juli bød kun på en enkelt ny film i de danske biografer. Vanvittig forelsket, filmklipperen Morten Gieses debut som spillefilmsinstruktør. Filmen byder på den første rigtige hovedrolle for nu 25 årige Cyron Bjørn Melville, siden han debuterede for 14 år siden i Bodil- og Robert-vinderen Menneskedyret. En film som Morten Giese iøvrigt vandt en Robert for bedste klipning for.

Mere gang i den er der i denne uge, uge 32, hvor der er lidt for enhver smag.

Tony Scotts actionfilm med Denzel Washington og John Travolta, Kapring af Metro 1 2 3, rammer biograferne med et brag, og det samme gør DR2 serien Piger på prøveladelse, der er blevet til filmen Winnie & Karina: The Movie. Søren Fauli har instrueret.

Fra Frankrig kommer Jeg har elsket dig så længe, hvor Kristin Scott Thomas leverer en stærk præstation, der sidste år gav hende en European Film Award for bedste skuespillerinde, og fra Tyskland kommer Emmas lykke.

Ashton Kutcher forfører kvinder i L.A. Gigolo, og for de mindste vender de velkendte Peddersen og Findus tilbage i tegnefilmen Peddersen & Findus: Glemligheder.

Besøg CinemaZone.dk og læs anmeldelser af de nye film.

Biografanmeldelse: Tømmermænd i Vegas

2009-08-08T16:30:00.006+02:00

Tømmermænd i Vegas

instruktion: Todd Phillips.
med bl.a.: Bradley Cooper, Ed Helms, Zach Galifianakis, Justin Bartha, Heather Graham.

Las Vegas. Syndens by. Stedet hvor dine drømme kan opfyldes eller briste. Lige siden gangsteren Benjamin "Bugsy" Siegel var med til at gøre den søvnige by til et spillested, har Las Vegas draget millioner af mennesker til sig, og har i de senere år været den hurtigst voksende storby i USA.

Tømmermænd i Vegas (iøvrigt en dejlig dansk oversættelse af originaltitlen The Hangover) blev et overraskende stort hit i de amerikanske biografer tidligere på sommeren, og har indtil nu indspillet for over 250 millioner dollars. Noget overraskende, for filmen byder ikke på noget specielt i forhold til mange andre komedier, og den har ikke de helt store navne på plakaten.

En flok fyre er taget til Las Vegas, for at holde et lille polterabend for den ene som skal giftes. Stu, Phil, brudgommen Doug og hans kommende svoger Alan, skal have sig en aften med masser af sprut og sjov. Og de får hvad de er kommet efter, for da de om morgenen vågner op på et smadret hotelværesle er gode råd dyre. En forladt baby er i værelset, en tiger ligger og knurrer på badeværeslet, en høne går rundt i stuen og Doug er pistvæk. Nu må Stu, som har mistet en tand, Phil, som åbenbart har været på hospitalet i løbet af natten, og Alan prøve at finde ud af, hvad der sket og hvor Doug er, for de kan intet huske..!

(copyright: Warner Bros. Pictures/Sandrew Metronome)

Der hvor Tømmermænd i Vegas udmærker sig bedst, er i den tilgang til historien den har. Normalt ville man forvente, at vi så fyrenes vilde nat i Las Vegas i en film som denne, men i stedet går vi fra de skåler første gang og ønsker hinanden en god og festlig aften, direkte til næste formiddag, da de vågner radbanket op på hotelværelset.

De fire fyres forsøg på at samle op på den vilde nat, og finde ud af hvad der præcis skete, er til tider hylende morsom, og skuespillernes gode præstationer er en stor del af det. Phil tager meget af kaoset overraskende roligt, og det er lidt skræmmende at tænkte på, at han derhjemme er skolelærer. Tandlægen Stu prøver ihærdigt at skjule for konen, at han er i Las Vegas, men både en mistet tand og et ægteskab med en stripper, truer med at komme i vejen for det! Bradley Cooper og Ed Helms er herlige som de to, men det er i rollen som den lidt sindsforvirrede Alan, at vi i Zach Galifianakis finder filmens store oplevelse. Han har en komisk timing der sidder lige i øjet hver gang, og Tømmermænd i Vegas må føre til større ting for denne skuespiller, som indtil videre har haft større succes som stand-up komiker rundt om i USA, end med roller på film.

Desværre kan Tømmermænd i Vegas ikke holde dampen oppe hele vejen igennem, og plottet med nogle asiatiske forbrydere, fungerer ikke rigtigt troværdigt indlemmet i historien. Det virker faktisk lidt som om eneste formål med dette er en scene hvor Martin Scorseses Las Vegas-baserede Casino, får en hilsen med på vejen. Det er også en skam, at flere strejf af enestående humor skal ødelægges af scener der bliver for platte. Bl.a. nogle ligegyldigheder med en politibetjent som er ekstra glad for sin stun-gun. Det er et studie i hvor svært det er at finde balancen mellem intelligent humor og anstrengende humor, men heldigvis rammer Tømmermænd i Vegas for det meste det første.

Biografanmeldelse: The Last House on the Left

2009-08-08T16:25:00.005+02:00

The Last House on the Left

instruktion: Dennis Iliadis.
med bl.a.: Garret Dillahunt, Sara Paxton, Tony Goldwyn, Monica Potter, Spencer Treat Clark.

Det irriterer mig grænseløst, når både filmfans og filmanmeldere kategorisk afviser genindspilninger. Bevares, Hollywood spytter dem ud på samlebånd i disse år, og især i gysergenren er der kommet mange. Men en film må og skal altid bedømmes ud fra sine egne præmisser, og der gør 30-35 år en verden til forskel. Håndværket ændrer sig og publikum ændrer sig.

Lige fra de tidlige manuskriptfaser, finde skuespillere, steder at optage, planlægge og udføre scenografien, til det at optage filmen og det efterfølgende post-produktionsarbejde, er en film en kreativ proces, og det ændres ikke ved, at historien er fortalt før. Flere anmeldelser af The Last House on the Left anno 2009 har ikke overraskende slet ikke fokuseret på filmen selv, men mere på hvor åndsvage genindspilninger er, og hvor gode de originale film er. Det er slet og ret en doven, og i mine øjne, problematisk tilgang til håndværket bag.

Med den svada ude af verden, kan jeg komme til filmen. The Last House on the Left er en genindspilning af gyser-mesteren Wes Cravens debutfilm af samme navn fra 1972. En film der havde hentet meget inspiration hos Ingmar Bergmans Jomfrukilden. Det er en grum sag, men Cravens lavbudgetsfilm er så sandelig ikke en af de gysere fra 70'erne som tidens tand har været bedst mod. Den nye film følger den gamle forholdsvis tæt, men især én vigtig ting er ændret, hvilket faktisk er til det bedre, for det giver en langt mere dynamisk tilgang til den hævntørst og desperation der er filmens drivkraft.

(copyright: Rogue Pictures/UIP)

Familien Collingwood er på ferie i deres afsidesliggende sommerhus. Datteren tager ind til byen for at besøge en veninde, og de to kommer i kløerne på en bande psykopatiske mordere. Taget til fange i en bil, prøver de to piger at slippe væk, og bandens leder kører galt og smadrer bilen ude i skoven. Efter at have udsat pigerne for mishandling og voldtægt, efterlader banditterne dem i den tro, at de begge er døde, og begiver sig hen mod det nærmeste hus - Collingwoods hus! Men datteren får, mere død end levende, kæmpet sig hjem, og da forældrene opdager det helvede deres nye gæster, som tilsyneladende bare er kørt galt og har brug for hjælp, har udsat datteren for, sætter det almindelige ægtepar sig for at tage en grusom hævn.

Den forholdsvis urutinerede græske instruktør Dennis Iliadis, som kun har lavet en enkelt film tidligere, viser mange gode takter med The Last House on the Left. Filmens handling er meget enkel, lige ud ad landevejen, og der er ingen slingren i valsen hos instruktørens brug af filmtekniske virkemidler. Godt hjulpet på vej af nogle fine skuespilspræstationer, er dette et meget professionelt stykke arbejde. Filmens musikside er også yderst vellykket og effektfuldt, og klasser over originalens til tider malplacerede og nærmest fornøjelige musik.

The Last House on the Left indeholder en håndfuld brutale scener, og især ved én scene sidder man næsten og ønsker, at kameraet vil befri os fra den modbydelige brutalitet der foregår oppe på lærredet. Men det gør kameraet ikke, for vi skal have det hele med, så vi kan forstå den hævnfølelse der senere kommer. Det er den dyriske drift i mennesket der sætter ind. Hvor langt kan man gå, hvis en man elsker bliver mishandlet af en ondskab der ikke burde findes?

Filmens slutscene er desværre unødvendig sadistisk, og her går man imod den mere psykologiske tilgang der har været til volden. Det er en skam, for det virker lidt som leflen for det publikum der gerne vil have deres gys serveret med en god omgang splat. Men sådan er The Last House on the Left langt fra. Den er mere thriller end gyser, og er et meget tidstypisk indslag i genren. Det kan man tage som enten en anbefaling eller en advarsel, alt efter temperament.

Nyt i biografen - uge 28, 29 & 30

2009-08-08T16:20:00.001+02:00

Det var ikke meget rigtigt sommervejr vi fik i juli måned, men så var det da godt, at der hver uge kom masser af nyt i biograferne.

Uge 28 bød på et par komedier. Sam Mendes' Away We Go, og Sacha Baron Cohen, manden bag det store hit Borat fra 2006, kom med Brüno, der følger samme formel som Borat. Ugens sidste nye film var for de mindste. Tegnefilmen Peter Pedal på nye eventyr.

En af sommeren og årets helt store film, Harry Potter og halvblodsprinsen, havde premiere i uge 29, og både herhjemme og i USA har folk valfartet til biograferne for at se film nr. 6 om Harry Potter. Dem der ikke lige var til det, kunne i uge 29 se thriller/gyseren The Last House on the Left, dramaet The Burning Plain med Charlize Theron og Kim Basinger, eller JCVD, en interessant lille film om og med actionhelten Jean-Claude Van Damme.

I uge 29 vendte Nicolas Winding Refn tilbage til de danske biografer, med sin engelsk producerede film Bronson, omhandlende en af Englands mest voldelige fængselsindsatte. Lidt mere fredeligt var det i Sidste chance Harvey, hvor Dustin Hoffman og Emma Thompson er i topform, og franske Det regner altid i Provence. Fredeligt er det ikke i drengerøvsfilmen Tømmermænd i Vegas, hvor en flok venner kommer ud for både det ene og det andet under og efter en druktur i Las Vegas.

Anmeldelser af alle de nye biograffilm kan fanges hos CinemaZone.dk.

Nyt i biografen - uge 27

2009-07-02T22:50:00.001+02:00

Her midt i sommervarmen skal vi tilbage til istiden i Ice Age 3: Dinosaurerne kommer. Varmt bliver det igen i actionbraget Crank: High Voltage, efterfølgeren til Crank fra 2006.

Hella Joof står bag ugens danske film, Se min kjole, om fire veninder der ender i en stjålet bil og kører rundt i landet, og italienske Gianni Di Gregorio inviterer til Sommerfrokost i Rom.

Amy Adams og Emily Blunt er søskende i Sunshine Cleaning, og instruktør Michael Mann står bag Public Enemies, der byder på Johnny Depp som gangsteren John Dillinger.

Anmeldelser af ugens nye film kan læses på CinemaZone.dk.

Biografanmeldelse: Drag Me to Hell

2009-07-02T22:35:00.022+02:00

Drag Me to Hell

instruktion: Sam Raimi.
med bl.a.: Alison Lohman, Justin Long, Lorna Raver, Adriana Barraza.

Hvis man bliver stødt af, at en filminstruktør gerne vil have sit publikum til at grine af blod der sprøjter ud af et næsebor som var det et springvand, eller et lig der vælter ned over vores heltinde, mens der strømmer væske ud af ligets mund ud over den stakkels pige, så er Drag Me to Hell ikke en film man skal gå i biografen og se. Men hvis man derimod har ventet forventningsfuldt på nye groteske påfund fra Sam Raimi siden hans Army of Darkness fra 1992, så er der ikke nogen som helst grund til at tøve et eneste øjeblik.

Christine (en perfekt og uimodståelig Alison Lohman) har en forfremmelse i sigte i banken hun er ansat i, og hun vil så gerne vise sit værd overfor chefen. En dag beder en gammel dame desperat Christine om endnu en henstand på sit lån, men den ellers så rare Christine fortæller damen, at hun ikke kan hjælpe hende mere. Det falder ikke i god jord, og frådende kaster den gamle sig over Christine og nedkalder en grum forbandelse over hende. En dæmon vil forfølge hende, og om tre dage vil Christine blive trukket ned i helvede!! Naturligvis lyder det som noget pjat, men Christine er rystet over oplevelsen. Da mørke skygger hjemsøger Christines hjem, og kaster rundt med hende i bedste poltergeist-stil, må hun dog indse, at dette er ægte...

(copyright: Universal/Ghost House Pictures/Scanbox)

At der ikke er langt fra grin til gys i en Sam Raimi film, er ikke noget nyt, og det ændres heller ikke i Drag Me to Hell. Allerede i debutfilmen The Evil Dead satte Raimi standarden for hvor grænsen mellem de to tilstande går, og der er flere scener i Drag Me to Hell, hvor man sidder med klamme håndflader og adrenalinen pumper, som pludselig forstyrres af et kort element med en spandfuld grotesk humor. Bl.a. spiller den gamle dames halvlevende lommetørklæde en rolle, og for en instruktør der ikke har så meget styr på sine virkemidler som Raimi har, kunne et sådan element være ødelæggende.

Sam Raimi prøver ihærdigt at sælge sine idéer, men det er ikke noget jeg køber bare sådan uden videre, måske mest af alt fordi det i et kort men afgørende øjeblik tager en væk fra den boble af skræk man får opbygget omkring sig selv, ved at se en god og uhyggelig gyser, og det er også derfor jeg aldrig har været helt så vild med The Evil Dead, som jeg burde være. Men hvis man er til denne sælsomme blanding, som ingen mestrer bedre end Raimi, så kan der sagtens lægges en stjerne oveni karakteren her, for filmens kvaliteter kan der ikke røres ved.

Sidste halve time af Drag Me to Hell er en ren tour-de-force i djævelske dæmoner, skrigende besatte sjæle, øsende farefuld regn og halvrådne lig, og det er lige før man rejser sig op fra biografsæddet og klapper begejstret mod lærredet. Så selvom jeg har enkelte forbehold, så ændrer det ikke på, at Drag Me to Hell isoleret set er den mest uforskammede, opfindsomme og underholdende gyser i lang, lang tid.

Nyt i biografen - uge 25 & 26

2009-07-02T22:35:00.001+02:00

Komedie, uhygge og en klassiker kom op i biograferne i uge 25. Den amerikanske instruktør Sam Raimi er med Drag Me to Hell tilbage i gysergenren efter 17 år, og fra USA kom også komedien I Love You, Man

Den dansk/norske animationsfilm Kurt blir grusom er humor i børnehøjde, og den Oscar-belønnede manuskriptforfatter Charlie Kaufman får sin instruktørdebut med Synecdoche, New York, en film der sætter hjernen på overarbejde.

I København og Århus var der desuden re-premiere på Giuseppe Tornatores klassiker Mine aftener i Paradis. En vidunderlig film for alle filmelskere.

Uge 26 bød på sommerens måske største og mest larmende blockbuster; Transformers: De faldnes hævn. Det er garanteret større og voldsommere end i den første film fra 2007.

Også voldsomt, men på et mere menneskeligt plan, er det i Crossing Over, en film om illegale indvandrere og med Harrison Ford i en markant rolle, og den tyske En kvinde i Berlin, der bl.a. handler om russernes brutale fremfærd i Tyskland lige efter slutningen på 2. verdenskrig.

Anmeldelser af de nye biograffilm kan læses på CinemaZone.dk.

Nyt i biografen - uge 23 & 24

2009-06-15T12:40:00.001+02:00

Sommeren er traditionelt tid til de store blockbusters, og første uge i juni bød på film nr. fire i Terminator-serien. Terminator Salvation er dog uden Arnold Schwarzenegger, da han jo har travlt med at være guvernør i Californien, og ikke indspiller film.

Sæsonens sidste film i biografklub Danmark kom også i uge 23. Det er det engelske historiske drama The Young Victoria, og sommerens første danske film kom i form af Christian E. Christiansens Zoomerne.

I fredags, uge 24, bød de nye film på gys i Hjemsøgt - The Haunting in Connecticut, fransk humor i Velkommen til Ch'tis, amerikansk animation i Coraline, og komikeren Anders "Anden" Matthesen kom med sin instruktørdebut Sorte kugler.

Besøg CinemaZone.dk for anmeldelser af de nye film.

Nyt i biografen - uge 20, 21 & 22

2009-06-15T12:35:00.000+02:00

Sidste halvdel af maj måned så en række store film få premiere i de danske biografer. I uge 20 fik vi opfølgeren til hittet Da Vinci mysteriet fra 2006. I Engle & dæmoner er Tom Hanks igen Robert Langdon og Ron Howard er igen bag kameraet som instruktør. Også komedien Observe and Report havde premiere i uge 20.

I uge 21 kom Lars von Triers gyser Antichrist, og det var med friske kontroverser fra Cannes Film Festival, hvor den deltog i hovedkonkurrencen. Jeg var inde og se filmen på premiere-dagen, men får ikke skrevet en anmeldelse af den. Det er ganske rigtigt en voldsom film, men det hysteri der var omkring den i Cannes, er fuldstændig overdrevet. Det er ikke værre end så meget andet. Æstetisk set er filmen en nydelse, og von Trier har skabt en meget speciel film, som jeg tror vinder ved gensyn. Jeg glæder mig i hvert fald til at se den igen.

Den fremragende britiske film Hunger havde også premiere i uge 21, og den har jeg anmeldt på Filmnet.dk. Anmeldelsen kan læses her.

Komedien Nat på museet 2, 2. verdenskrigsdramaet Modstand, gyseren The Uninvited og det franske drama Faubourg 36 havde også premiere i uge 21.

I uge 22 havde endnu en fransk film premiere. Det var filmen Public Enemy No. 1: Part 2. 1. del af action-dramaet havde premiere i første uge i maj.

Nordisk Film havde for noget tid siden taget det bemærkelsesværdige skridt, at de igennem deres egen side Kino.dk, havde givet brugerne lov til at bestemme den danske titel på den romantiske komedie Ghosts of Girlfriends Past. Af de forslag der blev sendt til afstemning, fik titlen X-kærester flest stemmer, og filmen havde så dansk biografpremiere i uge 22.

For de eventyrlystne var der premiere på Rejsen til jorden indre, en ny 3D filmatisering af Jules Vernes klassiker, som kom op i de af landets biografer der kan vise 3D film, kun få dage inden den udkom på DVD, og for dem der godt kan lide spænding, var der politiske intriger i thrilleren State of Play med Russell Crowe i hovedrollen.

Sidste år fik Mickey Rourke et kæmpe comeback med hovedrollen i The Wrestler. En rolle han blev Oscar-nomineret for. Filmen fik i uge 22 premiere i København, Århus, Odense og Aalborg.

Anmeldelser af alle de nye film kan findes på bl.a. CinemaZone.dk.

Biografanmeldelse: Che: Argentineren

2009-05-09T17:00:00.009+02:00

Che: Argentineren

instruktion: Steven Soderbergh.
med bl.a.: Benicio Del Toro, Demián Bichir, Rodrigo Santoro, Catalina Sandino Moreno, Julia Ormond.

Da Steven Soderberghs Che havde verdenspremiere i hovedkonkurrencen på Cannes Film Festival sidste år, var det en film der var over 4 timer lang. Men siden er den blevet delt op i to film. Den første, Che: Argentineren, fortæller om Che Guevaras kamp mod Fulgencio Batistas styre i Cuba i slutnigen af 1950'erne, mens del nr. 2, Che: Guerillalederen, fortæller om Guevaras tid i Bolivia, hvor han også skulle møde sit endeligt. Del 2 har premiere i Danmark senere på sommeren.

Che: Argentineren tager udgangspunkt i den tale Guevara holdte i FN bygningen i New York i 1964, og via tilbageblik ser vi hvordan Che i Mexico bliver overtalt til at tage med Fidel Castro til Cuba for at starte en revolution. Vi følger de efterfølgende kampe i den cubanske jungle og senere i de cubanske byer, som blev erobret en efter en, mens oprørerne for det meste blev mødt med jubel. Argentineren Ernesto "Che" Guevara bliver lidt efter lidt et større og større symbol på den cubanske revolution, men for ham var det ikke nok at vinde hovedstaden Havana, hvor vennen og kampfællen Fidel Castro skulle komme til at sidde på magten indtil han sidste år formelt overgav den til sin bror. For vi ser også den rastløse Che. En mand der siger, at krigen er slut, men revolutionen skal først til at begynde, og dermed afsløres hans ønske om at føre revolution over hele latinamerika.

Che Guevara er en person der deler vandene. Hos mange bliver han stadigvæk den dag i dag betegnet som en revolutionær helt, mens andre anser ham som en gemen morder. Men som med så meget andet i denne verden, så skal sandheden nok findes et sted midt imellem. Instruktør Steven Soderbergh har været lidt kryptisk i sine svar omkring sin egen holdning til Che Guevara, men hovedrolleindehaver Benicio Del Toro har udtalt, at han set udfra datidens samfund, sagtens kan sætte sig ind i Ches kamp.

Benicio Del Toro vandt i 2008 prisen for bedste skuespiller på Cannes Film Festival for sin præstation som Che Guevara, og det var ganske fortjent. Del Toro fylder utrolig godt i rollen, men faktisk er han i nogle scener ved at blive overskygget af den mexicanske skuespiller Demián Bichir, der spiller rollen som Fidel Castro. Der er i bogstaveligste forstand høj cigarføring, og det er skuespil når det er allermest potent.

(copyright: Wild Bunch/Scanbox)

Filmen portrætterer ikke Che som en decideret helt, men der er heller ikke skyggen af den brutale og mørke side af Guevara, der omkring den periode filmen foregår i, ellers kom frem i fuldt flor, da han var involveret i det tribunal der dømte og henrettede politiske modstandere i det berygtede La Cabaña fængsel. Men betyder det så, at Che: Argentineren kun er for Che-støtter og sympatisører? Nej, overhovedet ikke. Og det er fordi filmen overordnet set er overraskende upolitisk.

Der bliver ikke dvælet ret meget ved de politiske bevæggrunde for oprøret, andet end den generelle modstand mod Batista, og det er faktisk godt for filmen, at den ikke bliver sovset ind i alt for mange politiske dundertaler, for det giver plads til, at filmen kan fortælle sin historie uden at hverken ophøje eller dæmonisere. Det kan man så mene er at stikke hovedet i busken, men det fungerer godt fordi filmen dermed ikke bliver en kommentar om en person set i historiens lys, men simpelthen bare en film om en person i sin egen tid. Det er ikke myten, helten eller skurken. Det er manden.

Man kan flere steder godt ane, at filmen kun er første del. Der bliver brugt meget lang tid på opbygningen, og når de virkelige dramatiske højdepunkter kommer, er vi 3/4-del henne i filmen, hvor underlægningsmusikken bliver mere og mere ildevarslende, mens vi bliver vidne til en omgang imponerende iscenesat gadekrig i byen Santa Clara, der skulle blive sidste store forhindring på vejen mod Havana.

Lige fra de sort/hvide grynede billeder i New York, hvor den politiske Che viser sit ansigt, til scenerne i junglen, hvor det mere er de menneskelige reflektioner der er til stede, og hvor den revolutionære Che ansporer sine mænd, har Soderbergh et enormt overskud og overblik som fortæller. Che: Argentineren er en detaljerig og visuelt flot, men samtidig lille og intim film. En stor filmoplevelse fra en af vor tids mest innovative filmskabere.

Nyt i biografen - uge 19

2009-05-09T17:00:00.001+02:00

Svenske Lukas Moodysson imponerede med sin debutfilm Fucking Åmål for 11 år siden, og han fulgte op med et par meget vellykkede film, men siden har hans film mere eller mindre delt både anmeldere og publikum. Hans nyeste, Mammut, har i denne uge premiere i landets tre største byer, og meget tyder på, at den vil gøre det samme.

I København, Århus og Odense kan man også se Steven Soderberghs Che: Argentineren. Det er første del af Soderberghs film om Che Guevara. 2. del, Che: Guerillalederen, kommer senere på sommeren.

Over størstedelen af landet er der premiere på Hannah Montana-filmen, hvor teenagestjernen Miley Cyrus får sin succesfulde Tv-serie til biograflærredet. Den skal nok blive en succes. Det samme er tilfældet med Star Trek, hvor Lost-skaberen J.J. Abrams giver Star Trek-universet nyt liv. Filmen har fået fornemme anmeldelser, og formår at tale til både fans af serien og science fiction-fans generelt.

Og apropos science fiction-fans, så er der denne uge også premiere på Fanboys, der foregår for 10 år siden, og handler om en gruppe nørder der sætter sig for at se den nye Star Wars-film før alle andre.

Ugens sidste nye film er den danske dokumentarfilm En stemme for livet, der følger Herning Kirkes drengekor. Filmen kan ses i en række jyske biografer.

Anmeldelser af de nye film kan som altid læses på bl.a. CinemaZone.dk.

Biografanmeldelse: 17 Again

2009-05-04T22:55:00.009+02:00

17 Again

instruktion: Burr Steers.
med bl.a.: Zac Efron, Matthew Perry, Thomas Lennon, Leslie Mann.

At en person i en film pludselig smides ind i en ny krop og en ny alder, er ikke en ny idé. Det er set mange gange før, og nok mest kendt i hittet Big fra 1988 med Tom Hanks i en rolle der gav ham sin første Oscar-nominering. I de senere år har vi bl.a. set en pige blive voksen i 13 Going on 30, og mor og datter bytte krop i Freaky Friday, en genindspilning af en film fra 70'erne, så isoleret set er der ikke noget nyt under solen i komedien 17 Again.

Men et velkendt scenarie gør heldigvis ikke, at resultatet ikke kan blive seværdigt, og det beviser 17 Again til fulde. Livet er ved at falde sammen om hovedet på 37-årige Mike O'Donnell. En lovende basketball-karriere da han gik i high school blev ofret da kæresten Scarlett blev gravid, men de to er nu 20 år senere ved at gå fra hinanden. Mike bor hos vennen Ned, har svært ved at tale med sine to teenagebørn Maggie og Alex, og bliver overset af sin unge og lidt for smarte chef på arbejdet. Det hele er surt, og Mike er ved at ønske, at han kunne gå tilbage i tiden og lave tingene om. Og det er lige præcis det der på forunderlig vis sker. Eller det vil sige næsten. For Mike kommer ikke tilbage i tiden - han bliver bare 20 år yngre!

17 Again er en overraskende vellykket teenagekomedie. På papiret er der ikke meget at komme efter, men alligevel fungerer filmen på et plan der gør den virkelig seværdig. Teenagestjernen Zac Efron gør det godt i sin første rigtig store filmhovedrolle, og alle de unge piger der blev vilde med ham på Tv-skærmen i de to første High School Musical-film, og var med til at gøre 3'eren i serien til et stort biografhit, skal nok få det de kommer efter.

(copyright: New Line Cinema/SF Film)

Det er helt troværdigt når Efron i rollen som 17-årige Mike, som nu kalder sig Mark, opfører sig og taler som 37-årige Mike, og foran en måbende skoleklasse fortæller om hvor fantastisk det er at blive far, og bl.a. kommer med formaninger til sine egne børn, hvilket de selvfølgelig finder som en dybt mærkværdig opførsel af ham de tror er deres nye skolekammerat. Desuden viser Efron i flere scener også en god komisk timing, især sammen med vennen Ned, som nu må udgive sig for at være Mikes far.

Mike har det dog ikke helt nemt som ung igen, og han opdager ting om sine børn, som han nok helst ville have været uvidende om. Alex blive mobbet på det groveste, og Maggie bliver forelsket i Mark, altså sin fars unge jeg, og opfører sig på en måde som en far ikke har lyst til at se. Det ville hurtigt kunne blive upassende, men instruktør Burr Steers er god til at holde filmen på et plan hvor komikken hele tiden dukker op til overfladen på de rette tidspunkter.

Steers fik for nogle år siden sin debut med den skæve og sarkastiske Igby Goes Down, men han når dog ikke samme højder med 17 Again. For på trods af filmens gode takter, så mangler den også meget, og manuskriptet er ind imellem meget ufokuseret på Mikes omgivelser. Hvis ikke filmen fortalte os det, så ville vi aldrig vide, at Alex og Maggie var søskende, for der er simpelthen ingen interaktion mellem de to karakterer.

At Zac Efron og Friends-stjernen Matthew Perry, der spiller Mike som 37 årig, slet ikke ligner hinanden af hverken statur eller kropsholdning, er åbenbart heller ikke noget man skal tænke nærmere over. Men måske er det også omsonst, at lede efter logik i en film om en mand der pludselig bliver 20 år yngre? Ja, selvfølgelig er det det. 17 Again fungerer fint ud fra de præmisser den selv sætter op i historien om at prøve at gøre sit eget liv bedre igen, og Mikes kamp er både morsom og charmerende at være vidne til.

Nyt i biografen - uge 18

2009-05-02T16:35:00.003+02:00

Den første premiere i uge 18 kom onsdag aften, og det var actionbraget X-Men Origins: Wolverine med Hugh Jackman i hovedrollen som Wolverine, en rolle han også har spillet i de tre X-Men-film fra 2000 til 2006.

I denne uge, hvor vi fredag gik ind i maj måned, dukker Julia Roberts op i sin første hovedrolle siden 2004s Closer, og det sker i den frække komedie Duplicity, hvor hun spiller overfor Clive Owen. De to skabte også gnister sammen på lærredet i netop Closer, og de er begge som skabt til en renpoleret film som Duplicity.

De danske biografdistributører er på det seneste begyndt at hente den japanske animationsmester Hayao Miyazakis ældre værker til landet, og hans Porco Rosso fra 1992 følger nu de to af hans 80'er film der fik premiere for et par år siden. Filmen kører fra denne uge i flere biografer i Københavns-området og i Århus, Odense og Aalborg.

I samme byer kan man finde første del af den franske actionfilm Public Enemy No. 1. Del nr. 2 har premiere senere på måneden.

Også i begrænset premiere i København, Århus og Odense finder vi den israelske film Citronlunden, som er instrueret af Eran Riklis. Han stod sidst bag den fremragende The Syrian Bride, som blev vist på Copenhagen International Film Festival i 2005.

Ugens sidste nye film er den svenske Kongen af Ping Pong, som vises i Gloria biografen i København.

Og ja, jeg ved det godt, der har været meget stille herinde på Filmhjørnet på det sidste, og der er heller ikke ligefrem liv og glade dage på vej igen - endnu - men jeg har da fået skrevet en enkelt ny biografanmeldelse. Det er Nicolas Cage-filmen Knowing, og anmeldelsen af den kan læses her.

Biografanmeldelse: Knowing

2009-05-02T16:30:00.007+02:00

Knowing

instruktion: Alex Proyas.
med bl.a.: Nicolas Cage, Rose Byrne.

"Tallene er nøglen til alt" siger Nicolas Cage i Knowing i rollen som John Koestler, en universitetsprofessor der via en række tilsyneladende tilfældige tal på et stykke papir, opdager en lille piges evner til at se ind i fremtiden.

Det er meget svært at gå ind i præcis hvad Knowing handler om, for man kan hurtigt komme til at afsløre noget der burde holdes ude indtil man har set filmen. Knowing er mange ting på én gang. Det er en katastrofefilm med gyser, thriller og science fiction-elementer, og det er videnskab og religion smeltet sammen til en helhed. Man føler sig faktisk flere steder hensat til et afsnit af Tv-serien The X-Files.

Filmen begynder i 1959, hvor en skoleklasse skal lave tegninger til en tidskapsel der skal sænkes i jorden og åbnes 50 år senere. En pige laver dog ikke en tegning, men sidder og skriver en lang række tal ned på et stykke papir. 50 år senere åbnes tidskapslen, og drengen Caleb får papiret med tallene på. Hans far er professor på det ansete Massachusetts Institute of Technology, og nærmest ved et tilfælde opdager han, at tallene er datoer på alle store katastrofer der er sket i de sidste 50 år. Og de tre sidste datoer kommer inden for de nærmeste dage..!

(copyright: Summit Entertainment/Nordisk Film)

Instruktør Alex Proyas har før imponeret med mindre film som The Crow og Dark City, og i hans forrige film var det den berømte forfatter og videnskabsmand Isaac Asimovs skriverier om robot-teknik han gav liv i Will Smith-filmen I, Robot. Med Knowing har han igen sat det store produktionsapparat i gang, og filmen byder på mange meget, meget flotte scener med nogle utrolig vellykkede special effects. Filmteknisk set viser Proyas også en godt håndelag, og særligt imponerende er en scene hvor de blodige og voldsomme følger af et flystyrt følges i én lang glidende kameraindstilling.

Stadigvæk uden at afsløre noget om hvilken retning filmen går i, så skal det nævnes, at jeg føler, at filmens slutning bliver en tand for bombastisk, og den meget storladne symbolik i filmens allersidste billede er ikke til at tage fejl af. Om man falder for det eller ej, er uden tvivl meget individuelt, men Knowing er en meget ambitiøs film, og den stiller store spørgsmål om meningen og formålet med selve begrebet liv. Den er dog samtidig også lidt uklar, for man får aldrig rigtig en fornemmelse af hvad det præcis er folkene bag filmen vil. Er det det ekstravagante udstyrsstykke som Knowing filmmæssigt er, eller er der noget dybere i filmens meget gennemarbejdede og også ret veludførte præmis, der bl.a. går så langt som til at lade filmens hovedpersoner have navne der kan føres tilbage til historie, religion og videnskab?

At finde svaret må være op til den enkelte, men som velproduceret katastrofefilm er Knowing en underholdende og stemningsfyldt film, mens den på det mere dramatiske menneskelige plan har nogle fejl og mangler, bl.a. fordi den er meget påtrængende og højtidelig i sin symbolik.

Nyt i biografen - uge 17

2009-05-02T16:30:00.001+02:00

Nyeste film i Biografklub Danmark kom til landet i uge 17, og det er den tyske Baader Meinhof komplekset. Den Oscar-nominerede film om 70'ernes terrorgruppe Rote Armee Fraktion, skal nok få mange folk i biograferne i det næste stykke tid.

Men det var bare en af mange nye film der kom op i biograferne denne uge. Teenage-idolet Zac Efron har hovedrollen i komedien 17 Again, hvor en mand får sin ungdom igen, og i en helt anden genre finder vi katastrofefilmen Knowing med Nicolas Cage, mens gyseren Underworld: Rise of the Lycans byder på varulve og vampyrer.

For de små er der tegnefilm med Mumitroldene: Farlig midsommer, og det modne publikum kan nyde engelsk kostumedrama med The Duchess eller dansk socialrealisme i Heidi Maria Faissts spillefilmsdebut Velsignelsen.

Besøg CinemaZone.dk eller Filmnet.dk for anmeldelser af de nye film.

Nyt i biografen - uge 14, 15 & 16

2009-05-02T16:25:00.000+02:00

En række nye film kom op i biograferne i dagene omkring påskeferien, og der var lidt for enhver smag.

For børnene kom DreamWorks' nyeste animationsfilm Monsters mod Aliens, som også kom op i 3D i landets største byer, og der var eventyr i filmen Inkheart, hvor figurer fra nogle helt specielle bøger kommer ind i vores verden.

De unge kunne gå ind og se nyeste actiondrøn i The Fast and the Furious-serien. Vi er nået til film nr. 4, som kort og godt bare hedder Fast & Furious.

Den engelske film Boy A kom i første omgang kun op i København, men filmen om en ung mand der begik mord som dreng, og nu kommer ud i friheden, er helt sikkert et kig værd for dem der har muligheden.

Påskens danske film var Ole Bornedals Fri os fra det onde. En tung skæbnefortælling fra det vestjyske, som har filmdebutanterne Lasse Rimmer og Lene Nystrøm i hovedrollerne, samt Jens Andersen, der for nogle år siden blev landskendt som Polle fra Snave.

Alle disse film havde premiere om fredagen i uge 14, og onsdag i uge 15 var der en enkelt premiere. Den Oscar-nominerede The Reader. Kate Winslet fik i februar måned en Oscar for sin præstation i filmen, og instruktør Stephen Daldry var nomineret til bedste instruktør. Hans tredje film - og tredje Oscar-nominering for bedste instruktør! Ret imponerende.

I uge 15 uge fik vi Clint Eastwoods 29. spillefilm som instruktør. Gran Torino hedder filmen, hvori Eastwood selv spiller hovedrollen. Fra USA kom også dramaet Biernes hemmelige liv, baseret på bogen af samme navn, og fra England fik vi komedien The Boat That Rocked, instrueret af Richard Curtis, som også stod bag succesen Love Actually. Uge 15s danske film var dokumentarfilmen De vilde hjerter, som kom op i enkelte biografer landet over.

Anmeldelser af alle de nye film kan som altid fanges på bl.a. CinemaZone.dk.

Nyt i biografen - uge 11, 12 & 13

2009-03-29T21:35:00.002+02:00

Hvad nu? Hele tre uger på én gang!? Ja, der har været meget stille her på Filmhjørnet i den sidste tid, og det er der mange forskellige grunde til. Jeg håber dog, at det snart begynder at være bedre.

Der er kommet en del nye film i biograferne siden sidst, og jeg har da også fået set en del film, som jeg desværre ikke får tid til at anmelde herinde.

I uge 11 fik vi den film der måske bliver den store instruktør Nils Malmros' sidste film efter en lang og glorværdig karriere. Kærestesorger er hans første film i syv år, og er en slags uofficiel efterfølger til hovedværket Kundskabens træ fra 1981. Filmen har været flere år undervejs, og den århusianske læge har været lidt kryptisk omkring muligheden for om dette virkelig er den sidste film fra hans hånd. Herfra håber vi, at det ikke bliver tilfældet.

Gyseren The Unborn, thrilleren The International og det tyrkiske drama 3 Monkeys havde også premiere i uge 11.

En af den nyere danmarkshistories mest berygtede kriminalsager var Blekingegadebandens aktiviteter i 70'erne og 80'erne, og dokumentarfilmen Blekingegadebanden er baseret på forfatter Peter Øvig Knudsens to bøger om banden. Filmen havde premiere i uge 12, som også så premieren på Confessions of a Shopaholic, filmatiseringen af bestselleren med samme navn, og superhelte-filmen Watchmen, baseret på Alan Moores berømte grafiske romaner.

I denne uge, uge 13, havde hele fem nye film premiere. To af dem dog begrænset til København og Århus, og en enkelt til de to byer plus Odense. Ugens største premiere er dansk, og er familieeventyrfilmen Vølvens forbandelse, der tager både filmens hovedpersoner og publikum tilbage til vikingetiden.

Den amerikanske Marley & Me er et komedie/drama med Owen Wilson, Jennifer Aniston og en golden retriver i hovedrollerne, og Liam Neeson går amok i Paris i Taken. Lidt mere eksotisk bliver det i Johnny Mad Dog, en fransk film der foregår blandt børnesoldater i et unavngivet afrikansk land, og med Yacoubians hus ser vi for dansk biografdistribution noget så sjældent som en egyptisk film.

Jeg har skrevet en enkelt anmeldelse af alle disse film. Det er Liam Neeson-filmen Taken, som jeg har anmeldt på Filmnet.dk, og den kan læses lige her.

Anmeldelser af alle de andre nye film kan også læses på bl.a. Filmnet.dk og CinemaZone.dk.

Nyt i biografen - uge 9 & 10

2009-03-08T22:35:00.003+01:00

De danske biografer bød i uge 9 på filmatiseringen af en af de mest solgte skandinaviske romaner nogensinde, svenske Stieg Larssons Mænd der hader kvinder. Den Niels Arden Oplev-instruerede film har trukket fulde huse i biograferne i den sidste uges tid, og er også blevet rigtig godt modtaget af anmelderne.

Uge 9s tre andre nye film var en række komedier. Den første, How to Lose Friends, kommer fra England, og Role Models og Adam Sandler-eventyr/komedien Bedtime Stories fra det amerikanske.

I denne uge, uge 10, fik vi årets store prissluger. Danny Boyles Slumdog Millionaire, som for to uger siden satte kronen på værket med hele 8 Oscars! Desuden er der premiere på den amerikanske komedie Bride Wars og animationsfilmen Eventyret om Despero.

Anmeldelser af de nye film kan læses på bl.a. CinemaZone.dk.

Bodil-vinderne

2009-03-08T22:30:00.002+01:00

Da Imperial biografen i København sidste søndag aften lagde lokaler til Bodil-uddelingen, blev det Henrik Ruben Genz' Frygtelig lykkelig der ryddede bordet, og vandt alle fire kategorier den var nomineret i.

Filmen gentog sejren for årets bedste danske film fra Robert-uddelingen i februar måned, og det samme gjorde Jakob Cedergren og Lene Maria Christensen for årets bedste mandlige og kvindelige hovedroller, mens Kim Bodnia, som ikke var nomineret til en Robert, fik for bedste mandlige birolle.

-Bodil-vinderne, filmåret 2008:

Bedste danske film:
Frygtelig lykkelig

Bedste mandlige hovedrolle:
Jakob Cedergren - Frygtelig lykkelig

Bedste kvindelige hovedrolle:
Lene Maria Christensen - Frygtelig lykkelig

Bedste mandlige birolle:
Kim Bodnia - Frygtelig lykkelig

Bedste kvindelige birolle:
Sarah Boberg - To verdener

Bedste fotografering:
Jørgen Johansson - Flammen & Citronen og Frygtelig lykkelig

Bedste amerikanske film:
There Will Be Blood

Bedste ikke-amerikanske film:
Lad den rette komme ind (Sverige)

Bedste dokumentarfilm:
Burma VJ

Sær-Bodil:
Kåre Bjerkø for filmmusik til Det som ingen ved, Frygtelig lykkelig og Lille soldat

Æres-Bodil:
Jørgen Leth

Oscar-vinderne!

2009-02-25T22:10:00.006+01:00

Skuespilleren Hugh Jackman var vært, da årets Oscar-statuetter blev uddelt søndag aften i Kodak Theatre i hjertet af Hollywood. Og Jackman var den perfekte vært ved et show, der var mere intimt end normalt, og hvor flere ting var ændret.

Der var dog ikke de store overraskelser blandt vinderne. Danny Boyles Slumdog Millionaire blev årets store vinder med hele 8 Oscars. Sean Penn vandt sin Oscar nr. 2, og Kate Winslet fik på sin 6. nominering endelig sin første statuette. Birolle-priserne gik til Penélope Cruz og afdøde Heath Ledger. Hans far, mor og søster kom på scenen for at modtage prisen på hans vegne.

Det var forventet, at Slumdog Millionaire ville dominere årets Oscar-uddeling, og da den gjorde det, blev showet alt i alt en ensartet affære. De nye tiltag producenterne havde lavet, bl.a. den måde man præsenterede skuespils-kategorierne på, gik udmærket, og showet som helhed havde en dejlig atmosfære. Vi glæder os allerede til næste år!

-Oscar-vinderne 2009:

Bedste film:
Slumdog Millionaire, produceret af Christian Colson.

Bedste mandlige hovedrolle:
Sean Penn - Milk

Bedste kvindelige hovedrolle:
Kate Winslet - The Reader

Bedste mandlige birolle:
Heath Ledger - The Dark Knight

Bedste kvindelige birolle:
Penélope Cruz - Vicky Cristina Barcelona

Bedste instruktion:
Danny Boyle - Slumdog Millionaire

Bedste manuskript (originalt):
Dustin Lance Black - Milk

Bedste manuskript (baseret på andet materiale):
Simon Beaufoy - Slumdog Millionaire

Bedste animationsfilm:
Wall-E, af Andrew Stanton.

Bedste dokumentarfilm:
Man on Wire, af James Marsh & Simon Chinn.

Bedste ikke-engelsk sprogede film:
Departures (Japan), af Yojiro Takita.

Bedste fotografering:
Anthony Dod Mantle - Slumdog Millionaire

Bedste klipning:
Chris Dickens - Slumdog Millionaire

Bedste art direction:
Donald Graham Burt & Victor J. Zolfo - Benjamin Buttons forunderlige liv

Bedste kostumer:
Michael O'Connor - The Duchess

Bedste make-up:
Greg Cannom - Benjamin Buttons forunderlige liv

Bedste musik:
A.R. Rahman - Slumdog Millionaire

Bedste sang:
"Jai Ho" fra Slumdog Millionaire, af A.R. Rahman & Gulzar.

Bedste lyd-klip:
The Dark Knight, af Richard King.

Bedste lyd-mix:
Slumdog Millionaire, af Ian Tapp, Richard Pryke & Resul Pookutty.

Bedste visuelle effekter:
Benjamin Buttons forunderlige liv, af Eric Barba, Steve Preeg, Burt Dalton & Craig Barron.

Bedste kortfilm:
Spielzeugland (Toyland), af Jochen Alexander Freydank.

Bedste animations-kortfilm:
La Maison en Petits Cubes, af Kunio Kato.

Bedste dokumentar-kortfilm:
Smile Pinki, af Megan Mylan.

Jean Hersholt humanitær-pris:
Jerry Lewis

www.oscar.com

Independent Spirit Awards

2009-02-25T22:10:00.005+01:00

Dagen før Oscar-uddelingen blev der traditionen tro afholdt årets Independent Spirit Awards. Priserne blev godt fordelt, men Darren Aronofskys The Wrestler tog flest priser hjem. 3 blev det til i alt. Bl.a. for årets bedste film.

-Independent Spirit Awards:

Bedste film:
The Wrestler

Bedste mandlige hovedrolle:
Mickey Rourke - The Wrestler

Bedste kvindelige hovedrolle:
Melissa Leo - Frozen River

Bedste mandlige birolle:
James Franco - Milk

Bedste kvindelige birolle:
Penélope Cruz - Vicky Cristina Barcelona

Bedste instruktion:
Tom McCarthy - The Visitor

Bedste manuskript:
Woody Allen - Vicky Cristina Barcelona

Bedste dokumentarfilm:
Man on Wire

Bedste udenlandske film:
The Class (Frankrig)

Bedste fotografering:
Maryse Alberti - The Wrestler

Bedste debutfilm:
Charlie Kaufman - Synecdoche, New York

Bedste debutmanuskript:
Dustin Lance Black - Milk

John Cassavetes Award:
Alex Holdridge, Seth Caplan & Scoot McNairy - In Search of a Midnight Kiss

Someone to Watch Award:
Lynn Shelton - My Effortless Brilliance

Truer Than Fiction Award:
Margaret Brown - The Order of Myths

Producer's Award:
Heather Rae - Frozen River og Ibid

Robert Altman Award:
Synecdoche, New York

www.spiritawards.com

Nyt i biografen - uge 8

2009-02-25T22:05:00.001+01:00

Et par Oscar-nominerede film, en actionfilm, en komedie og en kinesisk storfilm kom op i de danske biografer i uge 8.

Doubt var i søndags nomineret til 5 Oscars, hele fire af dem var skuespils-nomineringer, og den israelske animationsfilm Waltz with Bashir var nomineret til bedste ikke-engelsk sprogede film.

Edward Norton og Colin Farrell står overfor hinanden i Pride and Glory, og Steve Martin har hovedrollen i The Pink Panther 2.

John Woo står bag den kinesiske storfilm The Battle of Red Cliff, som er den dyreste kinesiske film nogensinde, og har den asiatiske megastjerne Tony Leung i hovedrollen.

Jeg har anmeldt Doubt og Waltz with Bashir på FilmNet.dk. Og begge film er helt fantastiske! Anmeldelsen af Doubt kan læses her og anmeldelsen af Waltz with Bashir her.

Anmeldelser af alle ugens nye film kan som sædvanlig læses hos bl.a. CinemaZone.dk.

Biografanmeldelse: Frost/Nixon

2009-02-15T22:00:00.012+01:00

Frost/Nixon

instruktion: Ron Howard.
med bl.a.: Michael Sheen, Frank Langella, Kevin Bacon, Oliver Platt, Sam Rockwell, Matthew Macfadyen, Rebecca Hall, Toby Jones.

Snart 55-årige Ron Howard er nået langt siden han var barnestjerne i The Andy Griffith Show i 1960'erne, og fik stor succes i midten af 70'erne som Richie Cunningham i den populære Tv-serie Happy Days. Han begyndte allerede på instruktørgerningen da han var i starten af 20'erne, har siden fået et ry som en af Hollywoods mest solide filmhåndværkere, og har stået bag underholdende film som bl.a. Splash, Cocoon, Willow og Apollo 13, mens det blev til 2 Oscars i 2002 for A Beautiful Mind. Ron Howard er en mand branchen kan stole på, og med den 5-dobbelte Oscar-nominerede Frost/Nixon når han endnu engang store højder som filmfortæller på den klassiske måde.

Baseret på teaterstykket af samme navn, fortæller Frost/Nixon historien om journalisten David Frosts interview i 1977 med den tidligere amerikanske præsident Richard Nixon, få år efter denne måtte træde af i skam efter Watergate-skandalen. David Frost er en engelsk Tv-journalist, som efter at have prøvet lykken i USA, har fået et talkshow i Australien. Lidt af en spradebasse, med et stort skærmtække.

Drevet af et ønske om succes på de amerikanske Tv-skærme, får Frost den idé, at lave en række interviews med Richard Nixon. Frost får med et stort pengebeløb overtalt Nixon til at stille op, og Frost får muligheden for at opnå den anerkendelse som han så brændende ønsker. Hvis han kan få Nixon til at komme med indrømmelser, er succesen uundgåelig.

(copyright: Imagine Entertainment/Working Title Films/UIP)

Frost/Nixon er i bund og grund en boksefilm. Ja, det lyder underligt, men det har karakter af en boksekamp, når Frost og Nixon sidder overfor hinanden. Frost kommer med skarpe spørgsmål, Nixon forsvarer sig med ligeså skarpe svar, og bagved står deres respektive medbragte folk og følger hver bevægelse i kampen. Som en træner i hjørnet af bokseringen. Det er meget medrivende, og for begge mænd er det en vigtig kamp. Vigtig for Frosts videre karriere som troværdig journalist, og for Nixon en kamp for at kaste et pænt lys over sig selv, efter ydmygelsen da han måtte træde af som præsident foran hele den amerikanske befolkning.

Veteranen Frank Langella troner over alle andre i Frost/Nixon som Richard Nixon. Han ligner ikke den tidligere præsident synderligt meget, men han bliver så meget et med rollen, at det ikke gør noget. Langella portrætterer Nixon som en mand der hele tiden prøver at opretholde en facade overfor befolkningen, selvom han inderst inde godt ved, at han aldrig vil blive tilgivet for den måde han sværtede præsidentembedet til på.

Michael Sheen er også virkelig god som David Frost, en mand med en stor tiltro til egne evner og charme. I birollerne er både Oliver Platt og Sam Rockwell gode som Frosts medarbejdere i kulisserne, og smukke Rebecca Hall, som i 2008 også var så god i Woody Allens Vicky Cristina Barcelona, fylder godt som Frosts nye unge flamme.

Ron Howard fortæller historien i Frost/Nixon meget konventionelt. Det er, som altid med Ron Howard, glimrende håndværk. Det er en film om Tv'ets magt. Om hvor svært det er at gemme sine fejltagelser når lamperne lyser mod dig. Howard er klog nok til ikke at dæmonisere Nixon og hans gerninger. Det ville have været en helt anden slags film. Men han viser ham som en mand, der troede fuldt og fast på, at han gjorde det rette. En kynisk politiker, som aldrig var bange for at manipulere med sine omgivelser for at opnå resultater.

Og resultater opnår Frost/Nixon også, selvom den ind imellem tager sig lidt for god tid inden den når til selve kernen af historien - den medrivende duel, hvor to stærke mænds personlige oprejsning er på spil.

Biografanmeldelse: Fredag den 13

2009-02-15T21:50:00.009+01:00

Fredag den 13

instruktion: Marcus Nispel.
med bl.a.: Jared Padalecki, Amanda Righetti, Danielle Panabaker, Derek Mears.

Festglade unge uden bekymringer, masser af alkohol og bare bryster - og en sindssyg massemorder. Ak ja, nogle ting ændrer sig aldrig! Marcus Nispel (det er også ham med den ganske hæderlige genindspilning af Motorsavsmassakren) står bag kameraet på denne opdatering af Fredag den 13, en af gyser/slasher-genrens store klassikere, og desuden en film der har fået et hav af mere eller mindre tvivlsomme efterfølgere.

Vi får dog ikke en rigtig genindspilning med denne nye Fredag den 13. Ikke direkte. Filmen tager flere momenter fra de tre første film i Fredag den 13-serien, og genstarter på den måde historien om morderen Jason Voorhees fra Crystal Lake. En gruppe unge ankommer til søen mange år efter handlingen i den originale film har fundet sted. De camperer, drikker nogle øl og hygger sig i teltene, men idyllen bliver hurtigt smadret, da Jason dukker op og slagter de unge en efter en.

Det er lige på og hårdt fra starten, og først herefter begynder den egentlige historie. Clay ankommer på sin motorcykel til området omkring søen. Han leder efter sin søster, som forsvandt for 1½ måned siden. Hun er en af dem vi ser i starten af filmen. Samtidig med at Clay kører rundt i området, ankommer en anden gruppe unge til et sommerhus som er ejet af forældrene til den ene. En lidt ubehagelig og arrogant type. Clay mødes med dem, jalousi flyver gennem luften, og ude i skoven befinder en knotten Jason sig...

(copyright: New Line Cinema/Paramount Pictures/UIP)

Men som i enhver anden af denne slags film, så er handlingen ikke særlig vigtig. Det hele leder os hen til ét eneste formål - at få en skræmmende og intens oplevelse. Og det formår Fredag den 13 at give os. Filmen skaber en god uhygge med flere gode chokeffekter, og den er brutal på den ligefremme måde. Jason bruger både bue og pil, økse og machete til at slå sine ofre ihjel. En bliver endda ristet over et bål i sin sovepose. Velbekomme!

Filmen undgår ikke helt at gå i tomgang, især i den sidste halvdel, og Fredag den 13 byder ikke på noget nyt i sin handling. Det bliver i længden lidt trættende at se på, og her adskiller filmen sig ikke fra de fleste andre nye film i genren. Filmen byder på de traditionelle genreklichéer, men det skal siges, at den et par steder formår at overraske på en frisk og fræk måde.

Fredag den 13 er hverken markant værre eller bedre end den originale film. Filmen fra 1980 har tiden på sin side, og fortjener den status den har, men hvis man skal se nøgternt på det, så er det ikke en film der på nogen måde sætter standarden for filmisk kvalitet. Den er langt fra ligeså raffineret en slasher-film som John Carpenters to år ældre og mesterlige Halloween, og den bruger sine virkemidler på præcis samme måde som denne nye film gør, og selvom tiden og publikum har ændret sig, så opnår de det samme resultat. Man kan være sikker på en masse hvineri i biografens mørke. Præcis som det skal være.

Nyt i biografen - uge 7

2009-02-15T21:40:00.001+01:00

Kun to nye film i denne uge. Den ene er gyserfilmen Fredag den 13. Ikke en ren genindspilning af klassikeren fra 1980, men en genfortælling af de første tre film i serien. Og sikkert også en genstart, der vil byde på flere film med Jason.

I en helt anden genre finder vi Ron Howards Oscar-nominerede Frost/Nixon. Den fortæller historien om den engelske journalist David Frosts interview med Richard Nixon i 1977, efter den amerikanske præsident var gået af på grund af Watergate-skandalen.

Anmeldelser af ugens nye film kan læses på bl.a. CinemaZone.dk.

Biografanmeldelse: Operation Valkyrie

2009-02-15T21:35:00.007+01:00

Operation Valkyrie

instruktion: Bryan Singer.
med bl.a.: Tom Cruise, Bill Nighy, Terence Stamp, Tom Wilkinson, Christian Berkel, Eddie Izzard, Carice van Houten, Kenneth Branagh.

Operation Valkyrie har ikke haft en nem vej til det store lærred. Først var der problemer og modstand da filmen skulle optages i Tyskland, på grund af hovedrolleindehaver Tom Cruises tilknytning til Scientology. Senere var der flere scener der skulle optages om, og filmens premieredato blev flyttet frem og tilbage op til flere gange, hvilket skabte rygter om noget værre makværk. Men det er på ingen måde sandt. Operation Valkyrie er en filmteknisk imponerende bedrift, og som spændingsfilm er den uhyre effektiv, hvilket er flot opnået, da vi kender historiens udfald.

Ikke alle tyskere var begejstret for Hitlers tredje rige, og selv i de militære rækker var der modstand. Hitler overlevede flere attentater, og Operation Valkyrie fortæller om et af dem, udført af en gruppe militærfolk og ledere af modstandsbevægelsen. Fælles for dem alle var, at de ikke kunne stå inde for det rige Hitler ville skabe. "Ved at tjene mit land, har jeg bedraget min samvittighed", siger filmens hovedperson Claus von Stauffenberg. Så man planlægger at dræbe Hitler og overtage magten, og Stauffenberg er manden der skal placere en bombe nær Hitler, men hvis den minutiøse planlægning slår fejl, bliver både de selv og deres familier jaget vildt.

Tom Cruise står i spidsen for en lang række fremragende engelske skuespillere, som alle gør det godt i Operation Valkyrie. Selv spiller Cruise sin rolle meget neddæmpet, og han får god støtte af især Bill Nighy og Terence Stamp som to af missionens ledere, og Tom Wilkinson som den vægelsindede General Fromm, mens både Kenneth Branagh og Eddie Izzard gør det godt i mindre roller, som desværre er alt for små, set i forhold til hvor interessante deres karakterer er.

(copyright: MGM/United Artists/SF Film)

Manuskriptforfatter Christopher McQuarrie leverede det Oscar-vindende manuskript til Operation Valkyrie-instruktør Bryan Singers gennembrudsfilm The Usual Suepcts i 1995, men det er meget begrænset hvad han har bedrevet siden da. McQuarries manuskript til Operation Valkyrie byder ikke på den mindste skygge af de genialiteter han kom med i The Usual Suspects, og filmen mangler i den grad en karakterskildring af alle personerne vi stifter bekendtskab med.

Personerne er såmænd troværdige nok i sig selv, men de har ingen dybde, og vi lærer dem ikke at kende som mennesker. Det er figurer som opfylder de krav filmen fortællermæssigt stiller til dem. Ikke andet. Læs en bog om de virkelige mennesker, og man ville uden tvivl få meget mere af vide om deres bevæggrunde for at gøre som de gjorde. Det er mere de historiske begivenheder McQuarrie fokuserer på med sit manuskript, og det er derimod fremragende udført.

Der er lagt et stort arbejde i detaljerne i filmen, og på intet tidspunkt virker den utroværdig. Fra Hitlers Ulveskanse, til Berlins store hovedkvarterer for nazi-regimets styre, er det som om vi bliver ført tilbage i tiden, og produktionsmæssigt er Operation Valkyrie simpelthen fantastisk. Det er den også spændingsmæssigt, og filmen skaber mange nervepirrende scener. Både elementært og veludført spænding når Stauffenberg og de andre planlægger attentatet og håndterer sprængstoffer, men også flere mere dystre spændingsmomenter, og bl.a. når Stauffenberg ankommer til Hitlers private residens og træder ind i rummet hvor Goebbels, Himmler og Hitler selv befinder sig, har filmen en af sine mange dybt intense scener.

Efter at have leget med film som X-Men og Superman Returns, har Bryan Singer med Operation Valkyrie begået sin klart bedste film siden han brød igennem med The Usual Suspects. Operation Valkyrie har sine mangler, men den vinder på håndværket, og er en spændingsfilm i absolut topklasse.

Bafta-vinderne

2009-02-15T21:25:00.001+01:00

The Royal Opera House i London dannede sidste søndag rammen om årets Bafta-uddeling, det engelske filmakademis filmpris. De fleste ting gik som ventet, og aftenens store vinder blev Slumdog Millionaire. 7 priser kunne den gå hjem med. Bl.a. for årets bedste film. David Finchers Benjamin Buttons forunderlige liv vandt fortjent 3 tekniske priser, og en glad Terry Gilliam modtog akademiets "Fellowship" æres-pris.

-Bafta-vinderne:

-Bedste film:
Slumdog Millionaire

-Bedste engelske film:
Man on Wire

-Bedste mandlige hovedrolle:
Mickey Rourke - The Wrestler

-Bedste kvindelige hovedrolle:
Kate Winslet - The Reader

-Bedste mandlige birolle:
Heath Ledger - The Dark Knight

-Bedste kvindelige birolle:
Penélope Cruz - Vicky Cristina Barcelona

-Bedste instruktion:
Danny Boyle - Slumdog Millionaire

-Bedste manuskript (originalt):
Martin McDonagh - In Bruges

-Bedste manuskript (baseret på andet materiale):
Simon Beaufoy - Slumdog Millionaire

-Bedste ikke-engelsk sprogede film:
I've Loved You So Long (Frankrig)

-Bedste animationsfilm:
Wall-E

-Bedste fotografering:
Anthony Dod Mantle - Slumdog Millionaire

-Bedste klipning:
Chris Dickens - Slumdog Millionaire

-Bedste kostumer:
The Duchess

-Bedste make up:
Benjamin Buttons forunderlige liv

-Bedste production design:
Benjamin Buttons forunderlige liv

-Bedste musik:
A.R. Rahman - Slumdog Millionaire

-Bedste lyd:
Slumdog Millionaire

-Bedste special effects:
Benjamin Buttons forunderlige liv

-Bedste kortfilm:
September

-Bedste animationskortfilm:
Wallace and Gromit: A Matter of Loaf and Death

-The Carl Foreman Award for bedste debut:
Steve McQueen - Hunger

-Orange Rising Star Award:
Noel Clarke

-Outstanding British Contribution to Cinema:
Pinewood Studios & Shepperton Studios

-The Academy Fellowship:
Terry Gilliam

www.bafta.org

Hattrick til Slumdog Millionaire

2009-02-15T21:20:00.001+01:00

I de seneste uger har Danny Boyles prissluger Slumdog Millionaire vundet flere af branchens store priser. Ja, faktisk har den taget et hattrick hos de tre store "Guilds".

Først vandt den prisen som årets bedste film fra Producers Guild, og siden vandt Danny Boyle årets Directors Guild. Filmen fuldendte hattricket ved at vinde Writers Guild for bedste manuskript baseret på andet materiale.

Slumdog Millionaire har premiere i de danske biografer d. 6 marts og er nomineret til 10 Oscars.

-Producers Guild-vinderne:

Bedste film:
Slumdog Millionaire

Bedste animationsfilm:
Wall-E

Bedste dokumentarfilm:
Man on Wire

Bedste Tv-film/mini-serie:
John Adams

Æres-pris:
Michael Douglas

www.producersguild.org

-Directors Guild-vinderne:

Bedste instruktion (spillefilm):
Danny Boyle - Slumdog Millionaire

Bedste instruktion (dokumentarfilm):
Ari Folman - Waltz with Bashir

Bedste instruktion (Tv-film/mini-serie):
Jay Roach - Recount

www.dga.org

-Writers Guild-vinderne:

Bedste manuskript (originalt):
Dustin Lance Black - Milk

Bedste manuskript (baseret på andet materiale):
Simon Beaufoy - Slumdog Millionaire

Bedste manuskript (dokumentarfilm):
Ari Folman - Waltz with Bashir

www.wga.org

Biografanmeldelse: Bolt

2009-02-07T22:25:00.008+01:00

Bolt

instruktion: Byron Howard & Chris Williams.
med stemmer af bl.a.: John Travolta, Miley Cyrus (danske stemmer af bl.a.: Camilla Tellefsen, David Owe, Vicki Berlin, Sebastian Dorset).

Selvom Pixar-studierne er en del af Disney-koncernen, så er der uden tvivl nogle studiebosser på gangene i Disneys hovedkvarter, som er lidt frustrerede over det solide greb Pixar-folkene har om kvalitetsfilm i animationsgenren i disse tider. Men at Disney stadigvæk godt kan selv, bevises til fulde med den helt igennem vidunderlige Bolt. Bolt er blevet tildelt æren af at blive betegnet som Disney-klassiker nr. 48, og det er mere end fortjent, for det er noget af det bedste Disney har lavet i mange år.

Superhunden Bolt lever et liv fuld af action og farer. Han har superkræfter og beskytter sin ejer, pigen Penny. Efter de mange begivenhedsrige dage hvor Bolt redder dagen, trækker Bolt sig tilbage i sin trailer, mens Penny tager hjem. Hov, hvad er nu det? Hvorfor bor Bolt alene? Jo, tingene er ikke som de ser ud, for Bolt er nemlig bare med i en Tv-serie, og Penny er en skuespiller i den serie og er slet ikke i fare. Men Bolt ved intet om sandheden, for producenterne mener, at det er mere troværdigt, hvis Bolt virkelig tror han beskytter Penny. Så da han en dag slipper ud af traileren, og ved et tilfælde ender i en kasse der skal transporteres til New York, tror han stadigvæk, at Penny er i fare.

(copyright: Walt Disney Pictures)

Bolt udvikler sig herefter til både en film om at finde hjem, og om at finde sig selv. Det kan lyde banalt, men det er det på ingen måde. Det er tværtimod intelligent og hylende morsomt. Bolt får på sin vej hjem hjælp af baggårdskatten Mittens, som han først tager til fange, fordi han tror, at den er en af den onde Dr. Calicos håndlangere! Senere får de to selskab af den overvægtige men energiske hamster Rhino på deres færd tilbage mod Hollywood. En rejse der på mere end én måde åbner Bolts øjne for hvordan den rigtige verden uden superkræfter ser ud.

Som forventet, så er animationen i Bolt i høj klasse, men det er filmens sprudlende manuskript der er den virkelige styrke, og når vi følger de tre umage følgesvende på tur tværs over USA, kan de små se det sjove i disse dyr, som på vanlig Dinsey-vis har fået menneskelige egenskaber, og de ældre kan se de vittige og opmærksomme observationer hunden, katten og hamsteren kommer med. Filmen byder fra starten på masser af action, som ved første øjekast virker lidt for overdrevet, men da man så har fået fastslået, at det bare er en del af den hæsblæsende Tv-serie Bolt medvirker i, sættes tempoet lidt ned, og vi får lov til at fokusere på de mange sjove figurer.

Jeg er lidt i tvivl om Bolt kan holde denne høje karakter ved et gensyn. Historiemæssigt er filmen ikke decideret original eller nyskabende. Idéen om en figur i en animationsfilm som tror på sine egne ikke-eksisterende superkræfter, blev også brugt for mere end 10 år siden i Toy Story, men Bolt er bare så vanvittig morsom, charmerende og underholdende, at man næsten sidder og klapper begejstret i sine små hænder.

Biografanmeldelse: Han er bare ikke vild med dig

2009-02-07T22:20:00.009+01:00

Han er bare ikke vild med dig

instruktion: Ken Kwapis.
med bl.a.: Ginnifer Goodwin, Jennifer Aniston, Scarlett Johansson, Jennifer Connelly, Ben Affleck, Justin Long, Kevin Connolly, Bradley Cooper, Drew Barrymore.

Han er bare ikke vild med dig er en rigtig tøsefilm, men fyrene kan nu også godt være med, for selvom pigerne i filmen får smidt rigelige brokkerier ud over fyre som ikke er til at stole på, så konkluderer filmen også, at den mandlige halvdel af befolkningen måske godt alligevel kan bruges til noget fornuftigt. Hvis bare man finder den rette.

Man skal følge godt med, hvis man vil holde styr på alle personerne i Han er bare ikke vild med dig. Gigi er ved at gå ud af sit gode skind over at Conor ikke har ringet til hende efter deres date, men Conors ven Alex har et par sandheder at fortælle Gigi om fyre. Conor er mere interesseret i Anna, som møder og forelsker sig i den gifte Ben. Bens kone Janine har travlt med at sørge for, at ombygningen af deres hus bliver præcis som det skal være, og på arbejdet må hun lytte til Gigis problemer med kærligheden, og Beths irritation over, at Neil, kæresten gennem syv år, ikke vil giftes. Som et puslespil der lidt efter lidt afslører det store billede, fører Han er bare ikke vild med dig os gennem sorger og glæder over den svære kærlighed, som måske, måske ikke, kan løses når puslespillet er færdigsamlet.

(copyright: New Line Cinema/SF Film)

De store navne som Ben Affleck, Drew Barrymore, Scarlett Johansson, Jennifer Aniston og Jennifer Connelly er alle seværdige i større og mindre roller i filmen, men det er dog den stadigvæk forholdsvis ukendte Ginnifer Goodwin der stjæler billedet i rollen som den optimistiske og kærlighedshungrende Gigi. Hvordan man bare ikke kan være vild med hende, er noget af en gåde! Gigis mere og mere desperate søgen efter den rette, er filmens klart stærkeste side, og her får vi det meste af den humor, som filmen ellers ind imellem tilsidesætter til fordel for nogle mindre vellykkede forsøg på at dramatisere forholdet mellem nogle af personerne.

Det er svært at jonglere med mange historier på én gang. Vi ser det igen og igen, og det mislykkes oftere end det lykkes til perfektion. Men der er også det midt imellem, og her stiller Han er bare ikke vild med dig sig. Filmen formår fint at få de forskellige figurers personligheder frem, og selvom vi kun kommer lige ind under overfladen, så er det dog et yderst professionelt stykke manuskriptarbejde. Dissse ægte ensemble-film med masser af hovedpersoner, hvor historien på fin vis formår at flette de forskellige figurers historier ind i hinanden, er skam interessante nok, men man skal holde tungen lige i munden, for faren er, at man får publikum til involvere sig mere i en persons historie end en andens. Og det er noget Han er bare ikke vild med dig desværre ikke kan sige sig fri for.

Når alt kommer til alt er Han er bare ikke vild med dig dog en herlig film om det svære kærlighedsliv. Den er ikke mere end den giver sig ud for at være, og den prøver aldrig på at være belærende eller lade som om den har alle svarene. Pointerne om den satans kærlighed leverer den med et glimt i øjet, og det klæder den.

Nyt i biografen - uge 6

2009-02-07T22:15:00.002+01:00

I denne uge får vi den nyeste Disney-film til Danmark. Det drejer sig om den vidunderlige Bolt, som også bliver vist i 3D i tre jyske biografer.

Fra USA kommer den stjernespækkede romantiske komedie Han er bare ikke vild med dig, spændingsfilmen Operation Valkyrie med Tom Cruise i hovedrollen, og Will Smith dukker op i dramaet Syv liv, hvor han genforenes med instruktøren Gabriele Muccino, som instruerede Smith til en Oscar-nominering for Jagten på lykke for et par år siden. Ugens sidste amerikanske film er Twilight, om en ung pige der forelsker sig i en vampyr. Filmen er baseret på en succesfuld roman, og skal nok blive et hit i Danmark også.

Ugens nye danske film er en børnfilm. Karla og Katrine efterfølger den vellykkede Karlas kabale fra 2007, og den nye i rækken er også en ganske dejlig film.

Jeg har anmeldt Karla og Katrine på FilmNet.dk. Den anmeldelse kan læses lige her, og der kommer flere anmeldelser af ugens nye film her på Filmhjørnet meget snart. Og husk, at der til højre her på siden altid er links til alle mine seneste biografanmeldelser.

Besøg også FilmNet.dk eller CinemaZone.dk for anmeldelser af ugens nye film.